U
d s ig t
f r a
V
a l b y
B
a k k e
im o d
K
ø b e n h a v n
i
i
^ S
o e r n e
.
1651 - 1775
D
et
ældste Billede, som viser en Del af Frederiks
berg-Omraadet, er det ovenfor gengivne fra Brau-
nius’ berømte Theatrum urbium udkommet 1^87.
Som enhver let kan tænke sig, er Billedet tegnet for
at give et Prospekt af Hovedstaden, og Kunstneren
har kun —som saa mange andre efter ham —taget
sit Stade paa det høje Valbybjerg for at have frit
Udsyn imod det muromkransede København. Ter
rænet mellem Bakken og Byen var dengang i det
store og hele ubebygget, men længst til venstre i
Billedets Forgrund ses Sankt Jørgensgaard, Hoved
stadens gamle Spedalskhedshospital. Det var jo først
Christian IV, som unddrog Hovedstaden denne Gaards
Markomraade, og i det hele taget denne Konge,
der ved sine forskellige Grundkøb og Mageskifter
fastsatte Grænserne for det senere Frederiksberg-
Omraade.
Omraadets ældste Historie er præget af mislyk
kede Intentioner. Det slog fejl med Christian IVs
storslaaede Ladegaardsdrift og hele det dertil hø
rende anselige Bygningskompleks gik til Grunde un
der Svenskernes Belejring af Hovedstaden i 1
638-60.
Bedre gik det ikke med den af Sønnen og Efter
følgeren paa Tronen, Frederik III, i i 6yi skabte Ny-
Hollænderby, hvis Skæbne paa sin Vis ogsaa blev
endelig beseglet ved en Brandulykke, nemlig den
Ildsvaade, som i 1697 ødelagde Størstedelen af Byen.
Men selvom Indvaanerne mistede deres Markjor
der, blev Bebyggelsen opretholdt og fik efterhaanden
sin særlige Karakter. Det gamle Solbjerg, som for
svandt i 1620 i Forbindelse med Etableringen af
Christian IVs Ladegaard, havde kun været én af de
almindelige Bondebyer i Hovedstadens Nabolag. Hol
lænderbyen, der forsaavidt var Solbjergs Afløser,
havde fra første Færd sit Særpræg, baade i Kraft af
sin specielle Retsstilling og sin regulære Anlægs
plan med Gaardene placeret langs den snorlige A llé
gade.
Denne Byplan blev opretholdt, ogsaa efter Bran
den 1697, idet denne dog tillige hidførte Anlægget
af Smallegade. Men navnlig blev det af Betydning,
at den i Frederik IIIs Tid opførte Prinsessernes eller
Prinsens Gaard blev afløst af Frederiksberg Slot.
Dettes Historie præger Frederiksbergs gennem hele
det følgende Aarhundrede. Det var Slottet, som blev
Forudsætningen for Bysamfundets Trivsel og Vækst,
mens de gamle Fadegaardsjorder igennem den forste
Del af det 18. Aarhundrede var Beboerne af Frede
riksberg By ganske uvedkommende. De henlaa fuld
komment ubebyggede, ikke drevne som almindelige
Fandsbyjorder, men som store Græsmarker, udlagt
til Høavl for at fremskaffe Foder til det nationale
Rytteris Hestebestand.
Først med disse Rytterkoblers Bortsalg ved Auk
tionerne i 1765- ændredes dette Forhold, og med
samtlige Frederiksberg-Jorders Overgang til Privat
eje i Løbet af det næste Tiaar var der skabt en ny
Basis for den kommende Udvikling.
4 1