B
o r g m e s t e r
M
a r i u s
G
o d s k e s e n
.
Maleri af Herman
Vedel.
Godskesens Højreindstilling skrev sig helt tilbage
fra Provisorietiden. Han deltog saaledes som ivrig
Studenterforeningspolitiker i Hyldesttoget til Estrup
efter Attentatet 188^. Siden gjorde han sig fortjent
i det konservative Organisationsarbejde i Hovedsta
den og blev 1908 indvalgt i Frederiksberg Kommu
nalbestyrelse for det følgende Aar at blive dens For
mand. 19 19 blev han Byens første Borgmester og
fungerede som saadan indtil 1936.
Frederiksberg, der saaledes først i 19 19 fik folke
valgt Borgmester og Magistrat, havde dog fra 1899
været stillet helt som en Købstad i Forhold til Am
tet, ligesom dens Forvaltning allerede fra Udskil
lelsen i 1 8^7 havde været meget lig Købstædernes,
og Bydistriktet fra 1866 havde haft samme Nærings
frihed som disse.
det kommunale Vagtværns Overtagelse af O rd en stjen esten , tysk P o liti og Schalburg-
korpsets Afd.
g
, H ipo s Ud førelse af særlige Opgaver. Paa d e tte Tidspunkt var Kæl
deretagen til det nye Raadhus b levet fuldført. I en underjordisk Ventilationskanal blev
en D e l Kasser m ed
90. 000
Patroner hemm e lig t indem u re t. Magasineringen b lev im id
lertid opdaget i Begyndelsen af Januar
1 9 4
^, og Patronerne b lev beslaglagt af den tyske
Værnemagt. D en
2
1
. Marts skulde ved e t u lykkeligt T ilfæ lde en engelsk Flyvemaskine,
beregnet til Ødelæ ggelse af Shellhuset, ved Nedstyrtn ing m ed Bombelast i Frederiks,
berg A llé bringe ubeskrivelig Sorg og Fortv iv lelse i mange H jem . St. Joseph Søstrenes
Skole i A lleen og Ejendommene paa Maglekildevej samt enke lte andre Bygninger blev
fuldstændig ødelagt, og der om kom et stort Antal Børn og Voksne. I det sidste halve
Aar inden Befrielsen lod tysk Po liti som Terrorforanstaltning sprænge flere V illaer i
Luften, saaledes paa Harsdorffsvej, Chr. W in thersvej, Sylows A llé og Mariendalsvej.
H ipoerne ødelagde i April »Landsbyen« i E tab lissem entet »Lorry«. Endelig blev kort
før A- Maj adskillige frederiksbergske Skoler beslaglagt af Tyskerne og taget i Brug
til Flygtninge fra mange Lande.
Efter at Kong Christian X som Prins fra
1 889 - 9 1
havde været Elev paa Hærens
O fficersskole, nærede Kongen til Stad ighedstor Interesse saavel f o r d e t gam le Slot som
for selve Frederiksberg By, dens Trivsel og Vækst. D e t var derfor naturligt, at Kon
gen paa sin
70
Aars Fødselsdag den
2 6
. September
1 940
sammen m ed Dronn ing
Alexandrine paa Frederiksberg Runddel b lev budt velkomm en af Byens Stvre og h y l
det, og at Byens Borgere ved Kongens
j $
Aars Fødselsdag atter hy ldede og paa det
hjei teligste takkede Kongeparret for det straalende Forb illede, som det havde været
for Landets Befolkning i de fem tunge Aar.
3 6