36 / 249
De grønne Marker og de store Haver . . .
Dér ser jeg nu Kasernernes Facader.
Den fordums Fjernhed er endnu i Luften.
A lléen fører ud mod Drømmeparken.
Her vandrer Ynglingen og Patriarken.
Her vælder Kilden —Ensomheden, Duften.
Ved Aarhundredskiftet var Udnyttelsen af Bydistriktets Grunde næsten afsluttet,
og Bebyggelsen af Landdistriktet særlig i den nordlige D el tog m ere og m ere Fart.
I
1 9 1 9
fik Byen i Lighed med andre Købstadkommuner egen Borgmester samt Magi
strat og Raadmænd. Første Borgmester blev Overretssagfører M. Godskesen. D en sen e
ste Ændring i Frederiksbergomraadets Grænser fandt Sted i
1 9 2 4
, da det trekantede
Areal m e llem Aaboulevarden, Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade, den Grund,
hvorpaa Ladegaardens Bygninger havde staaet, overgik til Københavns Kommune.
Efterhaanden som Bebyggelsen fortrængte den gamle Idyl, voksede Interessen for
Bevaringen af de historiske M inder, som Byen endnu rummer. Takket være en Kreds af
fremstaaende Borgeres ihærdige Bestræbelser for at redde Bakkehuset fra Undergang
er det lykkedes at bevare dette Guldaldertidens straalende Samlingssted. D e første
4
M indestuer blev aabnet
1 923
-, og senere er flere M indestuer b levet indrettet. Paa det
gamle Slot, der
1 868
blev overdraget Krigsm inisteriet til Brug for Hærens O fficers
skole og en Aarrække ogsaa for Elevskolen, er de historisk og kunstnerisk m est værdi
fulde Gemakker
1 924- 32
blevet restaureret og saa vidt muligt ført tilbage til deres
oprindelige Skikkelse. D e t gamle Slotskapel er blevet rekonstrueret og efter Gen ind
v ielsen
1 932
i Overværelse af Kong Christian X og Dronning Alexandrine atter taget
i Brug til Gudstjeneste. I Frederiksberg Kirke er den gamle Orgelfacade fra
1 73
-
4
, der
1 88
1
blev fjern e t og overladt Ø ster Hassing Kirke, ført tilbage til den gamle Plads.
Besæ ttelsestidens trange Aar kom ogsaa til at sætte sit Præg paa Frederiksberg.
De mange Bunkers ændrede overalt Byens Udseende. Efterhaanden som Forholdene
skærpedes, Censuren, i Presse, Radio m. m . tog til, begyndte ogsaa Sabotagehand
lingernes Antal at stige. Paa Frederiksberg blev saaledes i Foraaret og Sommeren
1 943
flere V irksomheder af særlig Karakter (bl. a. i Allégade, Pileallé og Finsensvej) gen
tagne Gange udsat for Sabotage. Samme Dag som Undtagelsestilstand for første Gang
blev indført, den
29
. August
1 9 4 3
» besatte den tyske Værnemagt tidlig om M
01
genen
Frederiksberg Slot for at anvende det som et første Opsamlingssted for en Del af
Hærens Befalingsmænd, som i de forudgaaende Nattetim er af Værnemagten og den
nes danske H jæ lpere var b levet taget, dels paa Kaserner og m ilitæ re K o n to ie i, dels i
H jemm ene. Med Undtagelsestilstandens, senere Spærretidens Indfø lelse steg Øde-
læggelserne ved Sabotage og Schalburgtage betydeligt, ligesom M o id , M o id fo isog ,
Røverier og Terrorhandlinger hyppigere og hyppigere fandt Sted. Forum blev ødelagt
i August
1 9 4 3
, og i December blev Vandtaarnet i Søndermarken sprængt. I Marts og
Juni
1 944
blev henholdsvis Kino-Palæet og K. B.-Hallen ødelagt. Med Po litiets Arre
station den
1 9
. September og Internering i Tyskland fulgte den po litilø se Tid med
3£