P
o l i t i k e r e n
C. C. H a ll. Fotografi.
Ved Afsløringen af Halls Statue i Søndermarken, to Aar
efter hans Død, blev det beklaget, at det kun var et
Sogn, der rejste hans Monument, og ikke Landet. Givet
er det ogsaa, at hans Politik i de Aar, 18^7-63, han som
Konsejlspræsident stod for Statens Styre, er blevet haardt
bedømt, baade dengang og siden, men hans Person var
altid højt skattet af Modstandere som Partifæller.
Og han var Frederiksberg en god Mand. Der boede
adskillige Rigsdagsmænd i Kommunen, men han repræ
senterede Frederiksberg-Kredsen i Folketinget i en lang
ubrudt Aarrække 1848-81 og havde sin Andel i Ved
tagelsen af de vigtige Love af 18^7 og 1866.
Hans Hjem paa Ny Bakkegaard, som han havde købt
allerede i 1840 og besad til sin Død 1888, var et søgt
Samlingssted for mange af Datidens førende Personlig
heder.
ford i D u b o e r he rude , og desuden har D u jo altid talt om , at Ska tterne ere saa b illige
he rude (husk paa den fæ le Krig sskat fra sidst), og at man i de t H e le kan boe og leve
billig t h e r u d e . «
Ud ta lelsen om Skatterne bør dog ikke tages for bogstaveligt, thi de mange Bygge
arbejder i Forbindelse m ed den om ta lte Krigsskat maatte selvsagt stille s to ie Kra\ til
Kommunens Finanser. Henriques bemærker derfor ogsaa i denne Forbindelse: »at
naar Indkomstskatten lagdes til Grund for Opkrævningen af den person lige Skat, v ilde
denne b e løb e sig til
1 , 7
pC t., hv ilk et vist nok maa erkjendes for at være en saa høj
Byrde, at der tilv isse er al Grund til at være vaersom m ed at forøge Udg ifterne i b e
tydelig Grad .«
Mange af de ældre Veje tabte efterhaanden deres landlige Præg. Efter
1 880
kom
der yderligere Fart i Bebyggelsen . Falkoneralleen skiftede Karakter til Gade allerede i
80
erne, derpaa fu lgte Ørstedsvej god t e fter, og i
90
erne var den fuldstændige Bebyg
gelse af
G I.
Kongevej og Frederiksberg A llé sket samtidig m ed , at der fremkom nye
Forbindelsesveje m e llem disse og m e llem A lleen og Vesterbrogade.
En Række særdeles dygtige, frem synede og in itiativrige M ed lemm er af Kommunal
bestyrelsen skabte i Aarene indtil Aarhundredskiftet det fortrin lige Grundlag, paa
hv ilket Byen i de fø lgende
go
Aar skulde udvikle sig til en storstadsmæssig præget, paa
mange Omraader banebrydende By. Her skal kun nævnes Kredsens Folketingsmand
fra
1848
til
1 8 8 1
, den kendte P o litik er
C . C .
Hall, og Formanden for Kommunal
bestyrelsen fra
1 8 7 2
til
1 8 9 1
, Overretsjustitiarius N .
F.
Sch legel, der begge udførte
et højst fortjenstfuldt Arbejde for Byens kommunale Selvstændighed . Under Schlegels
Ledelse gennemgik Kommunen en stor og betydningsfuld Udv ik ling .
3 2