og Resultater«: »Ligeud for S lo tte t laa en lysegrønt og hvidt m a let Baad; Sluproerne
sad m ed rejste Aarer; agter var bredt et rødt Tæppe. Tæppet, Baaden, Sluproerne,
Tilskuerne ven tede paa de a llerhøyeste Herskaber med en stille Andagt som i en Kirke,
ja m ere. Endelig kom Kongen m ed Prinsesserne Caroline og V ilh e lm in e. Han var i
General-Adm iralsuniform , sagde man: rød Kjole m ed store Gu ldepau letter og hvide
Benklæder. I den lille Klynge, der havde sam let sig ved Baaden - man strømm ede ikke
dengang massevis til Haven som nu - og i aandeløs Ærefrygt ho ld t Plads aaben, stod en
Dame i første Række. Hun nejede; Kongen standsede e t Ø jeb lik og sagde: »D e t er
vestindisk Varme idag«. - »Ja, m ege t varmt, D eres Majestæt« svarede Dam en og nej
ede paany. Kongen gik i Baaden, tog Roret og bød: Sæt af! Langsomt g led nu Baaden,
saa langsom t, at vi kunde naa en Bro og se de a llerhø jeste Herskaber sejle ind derunder
og komm e ud ig jen paa den anden S ide .«
Byens landlige og idy lliske Ud seende paa denne Tid er om ta lt i flere Biografier og
Erindringer. Hos O tto B. W rob lew sk i faar man e t Indtryk af Byens Ud seende mod
Vest, ide t han i sine Barndomsm inder »Nørrebro i T red ivern e« beskriver Udsigten
fra »Stadsoberstens Bastion« udfor Gotbersgade: »G led Ø ie t saa m ere vestlig over
Kirkegaarden (Assistens), saa man »R o lighed s« store Træer, der om Sommeren ganske
skjulte Bygningen, Falkoneralleens og P iletræ ernes bug tede Linie langs Ladegaards-
aaen; enke lte af disse ragede hø iere op , saaledes e t, der stod ved Aaens østre Bred,
om tren t hvor Gartnergade udmunder i Aagade; under dets Skygge har jeg mangen Dag
i Sommerferien siddet og m ed e t, og e t, der først i
1 87 2
er fæ ldet (det stod
1
Svane-
mosegaards Have, liggende lige for Blaagaardsveien, i den nuv. Jakob Danefærs V ei),
var upaatvivlelig et af de største og æ ldste i Stadens næ rm este Omegn og havde alene
af den Grund nok fortjen t at leve . I samme R etn ing kom Ladegaardens lange,
1 0
de
Tage, ikke saa h ø ie som nu, tilsyne, endvidere Mosendal, der som alle Huse inden
for D em arkationslin ien , hvor der skulde skaffes endnu
1
Etage foruden Stuen, havde
brudt Tag, derefter den statelige Vodroffgaard m ed sine parklignende Anlæg, hvoraf
Rester endnu findes i e t o ffen tlig t Forlystelses-E tab lissem en t, derpaa Forhaabnings-
holm s og Lykkesholms (o: Svanholms) H ave.«
Om Bakkehuset og Om g ivelserne fortæ ller Troels-Lund i »Bogen om Bakkehuset«:
»Ud sigten fra Bakkehuset var dengang højst forskellig fra nu. Man saa v id t ud over
skraanende Marker til Kallebodstrand, Amager, og Sundet bagved. Længst til Højre
kunde man - i det m indste fra e t Væ relse for oven - se en Snip af Kogebugt ud for
»Flaskekroen«, med dens en lige Træer, for hv ilke vi Børn nærede en vis Respekt efter
at have hørt, at de var »Sømærker«. O fte havde vi Lejlighed til at undre os over Luft
spejlingerne ved Amagers Sydspids, der m ed før te, at denne sjæ ldent saa ens ud, men
v iste sig hver Dag m ed nye stejle Ø er og snævre Indløb. Fra Valbybakke kunde man
engang im e llem udover Sundet lid t syd for Christianshavn se et he lt »Fata Morgana«
m ed tydelige Huse, S lotte og Kirker. Da det kun v iste sig i klart V e j i, g jo id e det et
dobbelt paalideligt Indtryk. Hvad der gav »Gam le Bakkehus« dets største T iltrækn ing ,
var dog maaske dets Om g ivelser, Søndermarken og de Gaarde, hvis Mai kei man saa
udover: gamle Bakkegaard og Bjerregaard.«
28