S
l o t s g a r t n e r
P
e t e r
P
e t e r s e n
.
Maleri af F. G.
Kersting.
Skont han arbejdede i Skyggen af' mere frem
trædende Embedsmænd, maa man dog tilskrive
Petersen den største Del af Æren for saavel
Søndermarkens som Frederiksberg Haves Om
lægning i den landskabelige engelske Stil, der
blev Mode imod Slutningen af det 18. Aarhun-
drede.
Gartneren var utrættelig i sin Iver for Sagens
Fremme, og saa tidligt som 178^ blev der be
gyndt paa Søndermarkens Omlægning, der blev
tilendebragt i Føbet af de følgende Aar. Først
1798 kom Turen til selve Frederiksberg Have.
En Mængde Irlændere, smukke, velvoxne Folk, havde næsten ganske bedækket den
væ ldige Møgdynge udenfor Slottets Staldbygning med hvide Beenklæder, for at de
skulde bleges, og rundt om Møddingen sad en stor Mængde kjøbenhavnske Sælge-
kjæ llinger og so lg te Eierne af B legetøjet Brændeviin under levende Samtaler, som de
mange staaende eller liggende Grupper under Latter og Støien førte m ed Gebærder
og Naturlyde. Paa Bakken im e llem S lo ttet og Søndermarken stode to Reg imenter med
fuld Oppakning opstillede til Parade og ven tede paa deres Commandeurer, medens
deres store, m ege t pyntede Musikcorpser sp illede det ene Stykke efter det andet.
Inde i selve Søndermarken vandt im id lertid det m ilitaire Liv iørst ret en eventyr lig
Charakteer. D enne lille Skov, der allerede havde en egen T illokkelse ved at den ellers
var strengt lukket for A lle undtagen Eloffet, saa at der iblandt Fo lket, som maatte nøies
med at titte ig jennem Stakittet, kun var dunkle Sagn om dens Erem itbolig, Grotte og
andre Elerligheder, stod nu aaben og var Skotternes Leir. Overalt, paa Plainerne og
im ellem de store Stammer, viste sig et broget og for os forbausende malerisk Rore.
Udenfor og inde i T e lten e , ved de utallige Geværpyramider og omkring de mangfol
dige Ildsteder, der vare gravede i Jorden, og hvorved der uafladeligt holdtes Kjøk-
ken , stod , gik og laae, i de smukke, røde Munderingstrøier med h jelm form ede Cas-
quer, tærnede Skjorter, af forskjelligt farvede Baand flettede Gamacher og nøgne
Laar, de kraftige, krigerske Mænd liv lig t grupperede m ed de mange Fruentimm er,
der vare fulgte m ed dem . Ja, end ikke Børn savnedes der i denne p itoreske Leii ,
flere, endogsaa temm elig smaa, løb halvnøgne omkring ved Ildstederne ellei vare
stim lede sammen om Musikcorpset, som sp illede ved E rem ithy tten« .
D e t gamle Vangehus, Øst for Frederiksberg Bakke, havde indtil Slutningen af det
23