Søndermarken og Frederiksberg Have var iøvrig t i Slutningen af det
1 8
. Aarhun-
drede b levet omdannet og anlagt efter engelsk Monster ved Overhofmarskal Haucb’s
in itiativ. Om lægn ingen udførtes under Slotsgartner Peter Petersens Ledelse. Først
O
O
o
Søndermarken fra
1 7 8 5
-
90
, som O eh lensch låger op levede som Barn og derved kunde
sammenligne den m ed den endnu i fransk Stil bevarede Frederiksberg Have, der først
en halv Snes Aar senere b lev ændret. Som Carl Bruun skriver: »D e t var ganske vist et
Savn, at den nye Frederiksberg Have manglede B lom ster - sim pelthen fordi de ikke
kunde være i Fred for de besøgende - men som Erstatning gik Kronprinsens Zebra paa
Græs herude, og i »Bondehuset« var der Paafugle, Papegøjer samt en fra O stind ien
hjembragt »Kronfugl«, der var saa stor som en Stork. Var »O x e - eller A p istem p le t« ,
bygget af Abildgaard, ikke et herlig t Stykke A rk itek tur, langt at foretrække for den
gam le ottekan tede Pavillon, der havde ligget m id t i Haven og unæ g telig havde været
temm e lig brøstfæl dig, for den blev nedbrudt?«
Under Hovedstadens Belejring og Bombardem en tet i
1 807
besatte Englænderne
ogsaa Frederiksberg. Pastor Jens Hansen Frechland skriver i »Frederichsbergs Skjæbne
i An ledning af Kjøbenhavns Belegning af Engelænderne i August og September
1 80 7
«:
»Mandag Formiddag den
1 7
. August, om tren t Kl.
9
, øjnede vi fra Frederichsberg-
Slot en Mængde Krigsfolk, som strakte sig fra Damhuset rundt om , saa langt Synet
kunde naae med K ikkerten , ad Brøndshøj til. Vi svævede i den største Uv ished , om
det var Danske eller Engelske, indtil nog le retirerende Livgarder bekræ ftede os Sand
heden af det Sidste; og endm ere overbev istes vi derom af de mangfoldige tilbage
vendende Vogne, som vilde have været ude i Landet. Om tren t Kl.
1
1
kom en engelsk
Trom peter ridende her ig jennem A lleegaden og gav nog le Stød i sin T rom pet, og
strax derpaa var hele A lleegaden besat m ed enk e lte engelske Forposter, indtil gamle
Kongevej og Fa lkoneer-A lleen . Endnu kunde N og le den Dag m ed Nød og N eppe
komm e til Kjøbenhavn«.
Oeh lensch lågers Fade r om ta le r i et B rev til Jens Baggesen Hænde lsen bl. a. saaledes:
» En g lænd e rn e tra f ind hos m ig den
1
7d e K lokken
1
o
1/ 2
slet med
4 0 0 0
Mand , som m a r
ch e red e ind i Sønd e rma rken . En
60
O ffic e r e r med tre G en e r a le r maatte je g ind logere . . .
V e l fo r lod m in A and snæ rvæ re lse m ig ikke , men jeg b lev inderlig syg ; Al t , hvad je g
nød , b lev til G a l d e ; dog et V om i t i v hjalp m ig , og jeg stod igjen paa m ine gam le Been .
Nu saae jeg kjøre op e t svært A r tiller ie, en
70
M orterer m ed tilhørende Kanoner;
saae forfærdige sex Batterier og tænk te God Nat, m in Elskelige —God Nat, ulykkelige
Kjøbenhavn! Endelig blev disse M orderhuler færdige, og da begyndte den
2
den ,
3
die
og
4
de Septbr. en Hagel af Bomber, Raketter og andet Djævelskab at regne Nat og
Dag over Staden. Den tred ie Nat brændte Vor Frue, og hørte man af den engelske
Pøbel Bravoskraal og Hændeklap; m en jeg saae og Taarer paa Kinderne af nog le Offi
cerer, da de saae den to lv te D ee l af Staden i Brand. Tænk D ig min inderlig bek lem te
Tilstand. Der stod jeg paa Bakken med m in lille K ikkert —gik ind, gik ud ig jen . . .« .
D e engelske Troppers Benyttelse af Søndermarken inden deres Bortrejse efter
Fredsslutningen beskriver Th. Overskou saaledes: »Ikke førend ude ved S lo tte t be
gyndte dog rigtigt det store m ilita ire Skuespil med mange liv lig t afvexlende Scener.
2
2