Nord for Smallegade fandtes kun de faa Lystgaarde, og man kunde bag Frederiks
berg Have skraa over Markerne ud til den yderst liggende »Frederiksgaard«. Om Gi.
Kongevej og Falkoneralleens Udseende i
1 8 3
5
fortæ ller W ilh e lm Henriques i »Frede-
riksbergske T ilstande« saaledes: »Gamle Kongeveis venstre Side havde en Bygning paa
H jørnet af Værnedamsveien , m en derfra var aaben Udsigt lige op til A lleegaden . Paa
hø ire Side fandtes foruden »Capellet« og Set. Jørgenslund ved Set. Jørgenssø Eien-
domm ene Svanholm, N ø isom h ed , Forhaabningsholm, en lille Bygning ud til V eien ved
Indkjørselen til sidstnævnte Sted, V ilhelm inelyst . . . . en Hjulmand Hansens Eien-
dom og Smedehuset paa H jørnet af Falkoneeralleen. I sidstnævnte A llee laae til hø ire
E iendomm ene Landlyst, A lleen lyst, Falkoneergaarden og Aahuset. Paa den m odsatte
Side fandtes Mariendal, Teglgaarden, Sindshvile og Justitsraad Langelands E iendom .«
Slotshaven forb lev efter Frederik VI’s D ød et stærkt yndet Opholdssted for Be
fo lkn ingen . Søren Kierkegaard skildrer saaledes i
1 846
Haven i »A fsluttende uv iden
skabelig Efterskrift«: »D e t er vel nu en fire Aar siden , at jeg fik det Indfald at v ille
forsøge m ig som Forfatter. Jeg husker det ganske tydelig t, det vai en Søndag, ganske
rig tig t, ja det var en Søndag-Eftermiddag, jeg sad som sædvanlig ude hos Conditoren i
Frederiksberg Have, hiin vidunderlige Have, der for Barnet var Trylleriets Land, hvor
Kongen boede m ed D ronn ingen , hiin deilige Have, der for Ynglingen var den lykke
lig e Adspredelse i Folkets glade Lystighed; hiin ven lige Have, hvor der nu for den
Ældre er saa h jem lig t i veem od ig O p lø ftelse over Verden og hvad Verdens er, hvor
selv Kongeværdighedens m isundte Herlighed er hvad den jo er derude, en Dronnings
Erindring af sin afdøde Herre; der sad jeg , som sædvanlig og røg m in Cigar.«
H . P . Ho ls t tegner B illede t af S lo ttet i D i g t e t »A ften v and r in g « :
Dagen iler. G y ldn e Skye r
M en hø jt oppe paa Terrassen
Seile stolt paa H im lens Blaa,
Kne jse r Somme r s lo tt e t smuk t
H ist og he r en S tjerne p r ø v e r
L ig et Fepalads de t skinner
S lø re t at tilsideslaa.
I de gy ldne Skyers F lug t.
Medens Sognet omkring Aarhundredskiftet havde haft c.
1 200
Indbyggere, om
fattede det i
1 8 3
^:
1 3
s
Gaarde og Huse m ed c. i^ oo Indbyggere hvoraf henholdsvis
6
$■ og
880
i Byen. Omkring
1 8^0
var Antallet af Gaarde og Huse steget til næsten
200
m ed c.
3000
Beboere. Byen havde endnu et overvejende landsbyagtigt Præg.
1 84 1
fik Frederiksberg sammen m ed Hvidovre sit eget Sogneforstanderskab. I den An led
ning blev Bredegade, der ligesom Smallegade og de øvrige Veje paa Frederiksberg ind
til nu henlaa som Markveje, faa Aar efter brolagt. D e t store Gadekær, som laa
1
A llé
gade paa det Sted, hvor Oehlenschlagers Statue nu staar, og som en Aarrække havde
været anvendt som Branddam, b lev opfyldt og omdannet til Haver, og ved frivillige
Bidrag blev der i Byens eneste Gader —Allégade, Smallegade og Bredegade —anbragt
ialt
8
Tranlygter.
F o r Po liti havde der i æ ld re T i d e r ikke væ r e t særlig. B rug - Byen havde nok i sin
Sognefoged . 1 7 8 1 var der dog b le ve t ind ført en » V e j- P a t r o u i l l e « , o : en Opsynsmand ,
29