O
v e r r e t s j u s t i t i a r i u s
N. F.
S
c h l e g e l
.
Fotografi.
Schlegel var Formand for Frederiksberg Kommunal
bestyrelse fra 1872 og indtil sin Død 189 1. Da han
1 869 blev indvalgt, var den daværende Birkedommer
Formand og iøvrigt selvskrevet Medlem af den ellers
valgte Repræsentation, og Forholdet var i de følgende
Aar indtil 1881 det, at Birkedommeren deltog i Kom
munalbestyrelsens Møder, mens han fra det nævnte
Aar nøjedes med at faa Forhandlingsprotokollen til
stillet til Godkendelse eller Forkastelse af de trufne
Beslutninger.
Som Kommunalbestyrelsens Formand gik Schlegel i
1874 stærkt imod en da paatænkt Indlemmelse af
Frederiksberg i Hovedstaden og havde iøvrigt været
virksom for Oprettelsen af Foreningen for Alderdoms
friboliger og for den af denne Forening udgaaede
Syge- og Begravelseskasse al 1872.
T akk e t væ r e Sko led ir ek tø r Jo a ch im Larsens højst væ rd ifu lde Indsats, kom K o m
munens Sko levæ sen hu rtig t til at indtage en frem trædend e Plads inden fo r Landets
Sko levæ sen , 0 5 paa Hospitals- og Forsørge lsesvæsenets Om r a ad e r fandt de r væ s en t
lige F o r b e d r in g e r S ted . Ende lig fik Byen i I
9 3
L m ed den smukke Bygn ing fo r F r e
d e r ik sb e rg Kommun e s H o v edb ib lio t ek et B ib lio tek , de r b le v saa v e lind re tte t, at det
har kunne t tjene som F o r b illed e fo r andre Lande. Hvad angaar Po lititjenesten , som
forhen havde g ive t An ledn ing til Misnø je, v a r denne allerede omk r in g A a rhund red -
skiftet b le v e t saa v e lo rdn e t, at Gustav Esmann da kunne sk r ive : »D e r skal væ r e Ta le
om at reo rgan ise re Gadepo litie t i København . Sku lde dette mon stro væ r e nødvend ig t?
D e t overgaas jo dog i sin bestaaende Fortræ ffe lighed kun a f ét Po liti i V e r d e n : Po -
litie t paa Frederiksberg.«
Samtid ig med at F red e r ik sb e r g A llés Lyststeder maatte vige for Etagehusene, fo r
svandt mange af de kendte Forlyste lsessteder saaledes, at den frederiksbergske A d
sprede lse stort set nu kun er at finde i A lleen næ rme s t Rundde len og i den gamle
Ho llænd e rby s Hov edgad e , A llégade . I A lle en havde F r ed e r ik sb e r g Mo rskabs tea ter
fra ,
87
J , men navnlig fra Begynde lsen a f 9 0 e rn e og til . 9 0 7 m ed F r ed e r i k Jensen
o g W i l l i am G e r n e r som H o v edk ræ fte r , væ r e t en integre rende De l a f saavel F rede riks -
bergs som Hovedstadens Forlyste lsesliv . T e a t r e t b lev som »B e t t y Nansen T e a t r e t « fra
. 9 1 7 til 1 9 4 3 Skuepladsen for denne fremragende Karakterskuespillerindes betagende
og fo rn emm e Kunst. I A llégade er Hallebys gamle T rak tø r sted i N r . 10 endnu beva re t
som F rede riksberg s Selskabslokaler, og lige o ve r fo r i Lars Mathiesens tid ligere T r a k t ø r
sted »H a ab e t« i N r . 7 og de tilstødende G rund e findes, nu » L o r r y « med den fo lk e
lige » L and sb y « , »Gu ld a lde r s a len« og »R idd e r s a len« .
33