134 / 425
127
En dovvetløvet Jubelæumssalut
T a lia , du som emmer plejer
A staa din ejen Søren bi,
Fyl mæ din Nægtar mej et Bæjer,
Men helst mæ dovvelt Veje i,
Saa je paa mine Harpestrænge
Ka sla et regederli Slav
Om Konstens Tempel, hvor saa længe
Vi fik et regti Broderskav.
Udvendi æ to Støtter stelled
Tæt ve den røde Løgtevej,
Men engenfor har Skuespellet
Osse to Støtter hogget sej.
E m il sit Poblekom henrøgger,
Naar han »Ambrosius« ve gi,
Aa O lu f speller osse Støgger
Mæ sit grinagtie Sjeni.
I fem aa tyve Aar di broder-
li delte hvært et Rollefav,
Ja slo sæl Triller etter Noder
I Søngestøgger Slav i Slav.
Se, derfor fek di Lov a lave
En Jubbelæomsherlihed;
Di strøj en Paaskeæggekave,
De ka nok hændse, den va fed.
Gid begge to i Fryd og Gammen
Inu i fem aa tyve Aar
Maa dregge mangen Brorskaal sammen
Paa Sjenen, hvor di staar aa gaar.
k
hvær en Rolle, naar di tar den,
Te Lavbær sidter nye Frø,
Saa di maa hole Broerparten
A Folkses Bifal — aa a Fø.
(Hansen med Kone
og
2 voxne Døtre kommer
ind i Cirkus Varieté 2. Paaskedags Eftermiddag).
Fru Hansen.
N ej, jeg h ar v e’ den
L even d es aldrig k je n d t M age. A t de
n æ g te r os B ilje tte r, naar vi kom m er til
H u lle t m ed P e n g e n e. K a n D u forstaa
det, F a tte r?
Hansen.
N æ d ek ajesg un te.
Frk. Hansen i.
J a m en d er sto d
jo paa P la k a te n , a t A lt var udsolgt.
Fru Hansen.
J a d e t er natu rlig v is
b are N o g et, de siger.
Frk. Hansen 2.
Ja, jeg k an o rd e n t
lig æ rgre m ig. Jeg tø r saam æ nd knap
tale m ed O laf, naar jeg n æ ste G ang
træ ffer samm en m ed ham . D e t kunde
saam æ nd g o d t falde ham in d at spørge,
om jeg havde væ ret m ed til hans Ju b i
læum , og saa sad jeg n e t i det.
Frk. Hansen 1.
D u har jo aldrig
væ ret samm en m ed ham før.
Frk. Hansen 2.
Ik k e d e t ? D a h ar
jeg dog væ ret samm en m ed ham .
Frk. Hansen 1.
Ja, for fire A a r
siden — paa et K arn ev al i K a sin o . M en
D u blev jo ik k e en G ang p ræ sen te re t for
ham .
Frk. Hansen 2.
N ej, ham b eh ø v er
m an da ik k e a t blive p ræ sen teret for.
H am k jen d er jo alle M ennesker.
Fru Hansen.
N aa naa naa, P ig e
b ø rn , h o ld nu op at skjæ ndes. N u skal
vi se K om edie.
Hansen
Jasik k en o etd ik alav e.
Frk. Hansen 2.
A a, jeg g ider saa
m æ nd slet ik k e se paa det. — H an er
for R este n sød, ham der i T rik o te t.
Frk. Hansen t.
D et er jo en D am e.
Fru Hansen.
N ej, d et er da ikke
m uligt.
D er
er da ingen o rd en tlig
D am e, der vil o ptræ de saadan i M and
fo lk edrag t.
Frk. Hansen 2.
Jeg finder nu, at
h u n er væmm elig. T æ n k , nu k u ’ vi ha’
s itte t og set «Erasm us M ongtanus«.
Hansen.
N æ d ek u v id an te.
Frk. Hansen 2.
H v o rfo r ik k e d et?
Fru Hansen.
N æ F a tte r m ener
naturligvis, a t naar vi nu satte og saa
R asm u s M undtanussen, saa k u ’ vi jo ’kke
sitte her i C erkus og se K u n ster.
Frk. Hatisen 2.
M an kan da lige
saa g o d t s ig e , a-t hvis vi sad i det
K o n g elig e, saa kunde vi ik k e sitte her.
Frk. Hansen 11
A a, h e r er saa
m æ nd m eget m orsom t.
Frk. Hansen 2.
Ja, m en d et er
dog ikke Em il og O laf. J e g svæ rm er
saadan for Em il i A ngbrosius.
Fru Hansen.
Næ , vil I nu se —
n u tag er han d et ene B en af.
Frk. Hansen 2.
H vem ? E m il?
Frk. Hansen 1.
N ej, ham — M anden
deroppe.
D et er sto rartet.
D et kan
dog hverken Em il eller O laf gjøre ham
efter, om de saa stod paa H o v ed et.
D e t er for R e s te n væm m eligt.
M en
u d m æ rk et gjort.
Fru Hansen.
Ja, alene d et er
saam æ nd P e n g e n e værd, d et var da g o d t,
vi kom herin d . D ette h e r er dog ik ke
noget, m an faar at se hver Dag.
Frk. Hansen 2.
Em il og O laf
h o ld er da rig tig n o k h eller ik ke J u b i
læum hver D ag . D e h ar aldrig h a ft før.
F ru Hansen.
N ej, m en saa er der
saam æ nd n ok nogle A n d re, der skal h a’e.
N u skal I se, d er kom m er et P a r N egere.
D e kan gjøre K u n ster, kan I tro.
Frk. Hansen 2.
Ja. d et er for
R e ste n ganske interessan t.
D et er jo
n atu rlig v is ik k e videre u d v ik len d e, m en
jeg tro r dog alligevel, at m an h ar ik k e
saa lid t U d b y tte af at se paa det.
Hansen.
V eih aø l?
Fru Hansen.
Ja, T ak, m en jeg vil
rig tig n o k h ellere h a ’ S u k k erlad e.
Hansen.
O p v arterenøloverdehele.
Fru Hansen.
Ja , m en m it skal
væ re S ukkerlade.
Frk. Hansen 1.
O g m in skal væ re
L im m enade.
prk. Hansen 2.
O g m in skal væ re
M arm elade.
Hansen.
H v o rfo rin tek raftin ad e?
Fru. Hansen.
Jeg tro r alligevel
h ellere, jeg vil have Iskage. M en den
skal væ re frisk fra O tto, m en d en b e
h ø v er ik k e at væ re varm.
Frk. Hansen 1.
Ja, saa tag er jeg
ogsaa en Iskage.
Frk. Hansen 2.
Ja, jeg ogsaa.
Hansen.
O pvarterenvarm isoverdehele.
Fru Hansen.
Je g kan dog allig e
vel ik k e lade være at æ rgre m ig over,
at vi ikke fik B iljetter, sk jø n t vi kom
m ed P en g en e i H aanden. O g d et k ald er
de fe stfo re stillin g ! P y h !
Flyttedags-Horoskop.
Hvilken 'Tummel og Staahej,
Hvilken Uro her paa Gaden,
Støj og Stimmel rundt i Staden,
Og hvor Folk dog tog paa Vej!
Sig mig, hvad der er paa Færde,
Hvad i Verden kan det være?
Hvad betyder disse Brag? —
Jo, det er jo Flyttedag!
Alt i flere Uger har
Allevegne Ung og Gammel
Endevendt sit hele Skrammel
For at være rigtig klar,
Klar til Flyttedagsforandring,
Klar til denne Folkevandring;
Det er jo en Velfærdssag
Med en saadan Flyttedag!
Hver Familie har sin Nød:
Radikale, Moderate,
Højrefolk og desperate
Socialister Hjernen brød
Med at ordne Lejligheden,
Med at finde Plads i Reden
Under deres nye Tag
For Enhver til Flyttedag.
For dem Alle stod det klart:
A f Familien under slige
Forhold maatte Nogle vige —
Sligt er nu just ikke rart.
Men, naar Klinten skal fra Hveden
Skilles ud, saa brydes Freden.
Og der kommer meget Nag
Af en saadan Flyttedag.
Dette Flyttedags-Staahej
Snart er lykkelig til Ende,
Og vi Allesammen kende,
Hvad man vel kan vente sig.
Den, der her nu skriver dette,
Kan i Øjeblikket gjætte
Kun, i Haab om Retfærds Sag,
Paa en heldig Flyttedag —
Heldig Flyttedag, hvor Alt
Evropæisk og zerrissent
Og blaseret, goldt og vissent
Ned fra Flyttelæsset faldt;
Medens Tidens gode N isse
Fra sin Bøtte vil til visse
Raabe mod det nye Tag:
J e g er f l y t t e t med i Dag !
Hermed følger et
ill u s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .