219 / 425
2 1 1
S a n k t H ansemænd .
{Prit efter
Politiken.
D e t g a a r til B akke, H akon!
. S a a d an sa n g v i i T ider, da v i endnu v a r ly stig e
sm aa S orte, d e r g ik i B ø r n e - S k o le og sle t ikke" vilde
tro paa, a t d e t k u n d e g a a tilb ag e, — T ider, da et
sam m e n p resse t P u b lik um rned begæ rlige Øjne fulgte
S trim e rn e i G - a m l e h ø r u p s sm udsige Ble, og da dette
L a n d s F rø k e n G r u n d t v i g e r v a r glade ved a t se
G e o r g g a a i V an det, alen e for a t b a v e den G læde a t
se G eorg g a a i V and et.
V i L iv e t v e d V an dgange m odig forsøde,
Vi so rt g ø r til h v id t og de sorte til røde.
. . . . N u er d er næ ppe re t m ange Samm enpressede
m er, d e r g a a r M aan esk in stu r i In teg a d e for a t h v ile
v e d In te -O rg a n e ts R ødder. M en H errn. B r a n d e s e s
u d k a a rn e F o lk k a n end nu om D ag e te sig som S an k t
H an sg ale. S aa d rik k e r de 01 u d en franske Socialister,
m en s G e o r g tu d e r i H o rn for a t k a ld e Mænd. D e t
ly d e r som B røl a f M astod unter, og d et gør lijæm eblød
for m an g e D age. D er kom m er lid t af d e t gam le In te-
f
ad e-H um ø r o ver den sølle D y reh av sb ak k e h enn e p a a
e sm a a S o rtes H jørne. Og m an k a n som b eteg nend e
B illed e for d e tte T udeh o rn s-V an v id se en forhenvæ rende
D ram a tu rg sidd e tv æ r og give den „bløde E ed v a rd “
v e d S iden a f en b lo d tø rstig E x -P asto r, d er u dblæ ser
sine S o rg er i e t n o rsk H o rn fra 50-Ø rebazaren p a a
H im m elb jæ rg et. H a n blæ ser, bare blæ ser, som et
u v a rtig t B arn, d er trø ste r sig m ed et L egetøj.
M en velk lin g en d e e r d e t ikke. Og m an kunde
ønske, a t alle de T u d en d e vilde stan d se e t Ø jeblik og
h æ ld e S p y tte t a f T rom p etern e — —
V ed S a n k t H a n stid e i A a r dryppe
af G raad. M en vo reses u d k a a rn e F o lk er foretagsomm e.
æ d e In te-O rg an et
I e t tæ tp a k k e t T o g p a a n æ ste n en halv Snes M ennesker
gled de i den b la a V ogn u d ad S a n k t H an s til. De
væ b n ed e sig m ed piftende F in g re og T rom p eter for a t
overfalde alle V ejfaren d e som en S væ rm sking ren de
S p yflu er og skræm m e alle H u ndetam p e.
O:
d e t er fo r u n d e r lig t — n a a r m a n fø r st h a r g jo r t
o-dig v e d a t s ta g e
ai Prim e
s ig m ism ocug'
a
n i
s a a m a n g e d a a r lig e Æ n d e r
— h v ilk e n F i o d ig h e d o g L iv s g læ d e , m a n føler, v e d
a t stik k e e n T r o m p e t i M u n d en o g tu d e d e to , tr e
fa lsk e T o n e r, I n te -O r g a n e t ejer.
.In teg a d e h iiv e r u n d e r d e tte ig je n d e n g a m le I n te
g a d e . E e d v a r d s K r itik e r s m a g e r o s, lia n s M u ser
d r a g e r o s, m ed en s' d e sa a re r o g sk ræ m m er a lle T h e a te r -
d irek terer, m e g e to m fa v n e d e i In te g a d e , m e d A tla s k e s -
B a rm e n e h æ ftig b e y æ g e d e . O g v i s la a r T a k t t il C h a r
l e s K j e r u l f s flittig e S p il, tu d e r i H o r n e n e , n a a r h a n
o p træ d e r v e d ta k k e d e G en era lp rø v er, o g v i s y n g e r m e d
ju b le n d e S tem m e r V is e n o m d en d e jlig e M a l l e S k ram .
V i e r læ g g e r h øj E n tr é fo r a t s e P u b lik u m slu m r e i „ d e t
fri T h e a te r “ o g tu d e r so m b e sa tte , n a a r e n lille
W i e d
ir r ite r e r os. O g v i s e r p a a D a n se n , h v o r d e n k r a ftig e
P e r A n d e n s v in g e r d r istig e F a n ø -V æ rter . O g v i
h ø re r
p a a D r a c h m a n n s S y n g e p ig e r o g s y n e s, a t d e t er
V id u n d e r k la n g , n æ s te n lig e s a a d e jlig so in J o h s . J ø r
g e n s e n s .
D e y n g ste S a n k t H an slem m er e r de allerbedste,
de um yndige, certo sak læ d te Søde, d e r m ed u n g S to lt
h ed v a n d re r en som t B a d stu estræ d e op og n e d og stik
k e r d eres T u d eh o rn lige op i H ø je stere t. E n af dem,
lille O v e , lø fter s it lan g e T ru th o rn og tu d er, sa a a t e n
R e g n a f K ro n e sty k k e r kom m er trille n d e h e lt ovre fra
J o h a n B a n g s b o af F o rsk ræ k k e se.
„Men d e t e r u h y rlig t !“ siger je g m ed D ialek t fra
In teg ad e.
„ Ja , — e r ’e t in te u h y rlig d ram a tisk !“ sig e r O v e
i
samm e D ialekt, og b læ ser a d K o ngens F o g ed , sa a a t
h a n sk y n d er sig a t løbe m ed K ro n e sty k k ern e .
Øj eb lik sfo to g rafi:
L ille Ove h a r i H a an d e n en Gongong, n a a r d en
ikke g a a r itu. H a a r: frim odigt. Ø jnene: frim odige,
m ed in d eg em t Skæ lm eri, n a a r N ogen o p fa tter ham al
vorlig. T u n g e: løbskløbende. J e g h a r h ø rt h am op-
f
ive B a d stu estræ d e -K o n to rets in tim ere F o rh o ld i en
n ap V ending: „M in F a ’er er en P e r B r ø n d u m m e r ,
Købmharn
er ik k e
København.1,
D et
°g
dram atiske, je g h a r h ø rt h am sige.
er d e t m est
a x
—
Men, n a a r S a n k t H a n stid er inde, sa a
m ødes d et u d k a arn e F o lk fra In te g a d e m ed d eres A f
læ g g ere fra B ad stu estræ d e, og de h y le r B egge, n a a r
den ene b liv e r ram t. D a kom m er lille Ove og L ig e
sin dede a f d e t e rsta tn in g sm u n tre K ø b enhav n, d er for
svin der, u d og tu d e r fry g telig i deres H orn , og de
ra a h e r m ed d eres lig eg lad este S temm e: „D et er u h y r
lig d ram atisk , — n u h a r J o h a n h o ld t os sa a læ nge,
a t v i k a n holde D y re h av stid e n m ed !“
Frofil-au-vent.
Udpresset.
)tak k els lille O v e R o d e
S ad p a a
Københavns“
K o n to r
Og v a r li’esaa g lad til Mode
Som en n y b a g t P rofessor,
F o r h a n aned in te, a t
F o g d e n v ild e h a ’e ham fat.
A ltid sv in d er V erdens G læde
L i’esom V an d et i e t Sold.
P lu d selig kom h e r til S tede
F o g d en m ed sin P roto k o l
Og en R eg n in g til ham bød
P a a , h v a d P e t e r s e n forbrød.
M an m ed S kæ bnen kn ap forsoner
Sig, n a a r saadan hele fem
T u sin d og sy v H u n d re d K ro n e r
Skal g a a neden om og hjem
Og i S lutn in gen halv fjerd s
Ø re kom m er h e lt p a a tvers.
L ille O v e p ro teste red ’,
Saasom h a n i B rum m en sad
D en Gang, P e t e r s e n re g er ed’
I h an s eg et B ørneblad,
S aa d e t dyre Spaltefyld
V ar slets in te h an ses Skyld.
Dog, h v a d n y tte d ’ h an s P ro te ste r?
| R e su lta te t b lev ku n ty n d t;
i T h i som Ove R o d em ester
P re sse d ’ F o g d en h am for Mønt,
; I en u ly k salig S tu n d
i N aaede m an til K assen s B und.
i
! R ed ak tio n en s T a a re r salte
Stomm evis i B lad e t flød,
Og den næ ste Dag en S p alte
K la rt b esk rev O rg an ets Nød
Og e t sa a re dybtfølt Savn,
Som m an led i „K ø b en h av n “.
M o r a l
S kjø nt m an ik k e m eg et g i v e r
F o r, h v a d i O rg an et sta ar,
D e t dog kj endeli g opliver,
A t m an m eg e t for cfet fa a r.
D en Slags In d læ g af V æ rdi
B rin g er u d læ g , F o lk k a n li’e.