227 / 425
219
r e tte d e p a a a t re n d e m ed de ra d ik a le D eltag ere, hv em
d e t tø r forsikres, a t de vil komm e rig tig n e t op a t
kjøre. U d flu g ten s M aal er den saakalclte bløde S t e n .
I C h ristia n ia lev eres B arrik ad ek am p e g ratis, h vis V ejret
tilla d e r det, ligesom sam tlige P a rtie rs P ro g ram m e r vil
b liv e u d d e lte til D eltag ern e. T u ren vil h ø jst komm e
til a t k o ste K o n g O s k a r en K rone.
4)
E n T u r
in 's B la u e hin tin
for a t bese D oktor
G eo rg B r a n d e s ’s U d sig te r til d e t æ sth etisk e P ro
fessorat.
Punch
tø r forsikre, a t D eltag ern e v e d R ejsens
M aal h e n ry k t v il u d b ry d e : S aa D u R øgen? (E ører:
P ro fe sso r P a l u d a n ).
F r a den n y e Verden .
Kjære H ø r u p !
Det var med en ikke ringe
Bedrøvelse, at je g fo rlo d
gam le Danmark, og det mest
bedrøvelige ved Skilsmissen
var, at, saasom der maatte
iles fo r visse Aarsagers Skyld,
\
saa fik je g ikke T id til at tage
personlig A fsked med mine
mange Velyndere, der sikkert
alle fø le r sig dybt bearovede
f o r min Skyld.
Hvad der dog trøstede mig
ved Bortrejsen, var, at je g fik Tid til at tage saa mange
E rin d rin g er med om dem, at je g stedse v il have dem
i kjært og dyrebart Minde, ligesom je g fø le r , at de
længe v il mindes mig som en a f deres dyreste E rin
dringer.
Amerika er ellers et dejligt Land f o r Levebrøds-
politikere. Saafrem t man da ikke bliver hængt fo r
inden, kan man ligefrem ikke undgaa at blive Præsident
eller i det ringeste Bankdirektør herovre. Og saa
hersker her den fuldkomneste Frih ed i alle For
hold. F o r kort Tid siden oplevede je g saaledes, at
en Flok Arbejdere slog en Hob Politibetjente ihjel,
skjønt disse ikke stod i Provisoriets Tjeneste, og tog
Resten a f dem til Fange. I Kampens Hede anvendte
Arbejderne noget, som je g fø rs t antog f o r en Præsi,
der var lagt paa Enden; men je g opdagede snart, at
det bare va r en temmelig grovkornet Spøg, det var
nemlig en virkelig Kanon.
Som man ser
,
staar det sig altsaa godt med Freds
sagen her i Landet, og hvad mine egne Sager angaar,
da staar de f o r Øjeblikket aldeles glimrende.
J e g va r nemlig en Dag kommen helt over i et a f
de vestlige Indianerterritorier, og som je g allerbedst
gik og tænkte paa, hvordan det nu vilde gaa med
»Politiken«
ovenpaa det sidste bedrøvelige Folkethmgs•
valg, opdagede je g en Stamme a f de vildeste og^ blod
tørstigste Indianere, der nogensinde har gaa et i salig
I. A. H a n s e n s Mokkasiner. J e g flygtede øjeblikkelig
ind i en Hule, men disse Hundetampe begyndte nu
fo rm e lig at belejre mig, og da je g ikke havde mere
Proviant hos mig end en halv B ajer og en Daase
skind- og ben fri Delikatessesild, kunde je g 71aturligvis
ikke holde Pinen ud i ret 77tange Dage.
Heldigvis fa7idl je g i min Baglomme 710gie Brud
stykker a f din Søns
»Elskovskluk«,
og je g fik nu den
lyse Ide at læse højt a f Indholdet f o r Rodhuderne.
Virk7iingen udeblev heller ikke. Som rædselsslagne
kastede de deres Tomahawker f r a sig og tilbod at ryge
en Fredspibe sammen med mig, naar jeg blot vilde
holde op med mine Besværgelser.
J e g gik 7iu paa Forlig med dem, og da je g op
dagede, at de dog ikke var rødere, end v i plejede at
være i Anno 85, saa slog je g mig ned iblandt dem og
har allerede fa a et oprettet en stor Forbrngsforening i
Stammen
,
fo r hvilken je g baade er Formand og eneste
Leverandør, saa nu g a a r Forretningen strygende med
8
Graders Ildvand.
Kom 7iu endelig snart over til mig og tag H e n 11 in g
J e n s e n , B i n g , G e o r g og E e d v a r d og lille P e r
N a n s e n med! Je g skal 7iok skaffe dem allesammen
Levebrod som Mcdicinmænd i Stammen.
D in
heiigivne
MM a n s M tø n n e r g a a r d .
Tou rister.
N
aar Sommertiden kommer her,
Der bliver Liv i Landet;
Og er det lidt for varmt os der,
Saa kan vi gaa i Vandet.
T ho r Jen sen som Fregatkaptain
Fik mange glade Gjæster,
Men i en anden Himmelegn
Er han nu Bademester.
For nylig sendte han os Bud:
Kaptainen — den er hamper! —
Han med det første lægger ud
Ved Bommen med en Damper.
Halloj! i Sundets friske Blaa
Vi boltrer os saa gjerne
Og ta’er en Cognac ovenpaa
Af den med dobbelt Stjerne.
Ja, Sommeren er lystig nok!
Man kaster Overfrakken
Og drager ud i munter Flok
Og ser sig om paa Bakken.
Man herlig kan i Skoven der
I Glastrompeter tude —
Naat blot de kjære Folk lod vær*
At hænge sig derude.
Og Fremmede fra Fjernt og Nær
Paa smaa Visitter kommer
Og bruger mange Penge her
Og tømmer deres Lommer.
Se, det er nu saa højst galant;
Paa Et vi dog maa regne,
At der er ogsaa dem iblandt,
Der tømmer vores egne!
Ja, Lommetyvene, saa snart
Vi Sommerferie holder,
De kommer i en voldsom Fart
Og giver Ferieroller.
Ja, de grasserer bindegalt
Fra Hamborg og fra Skaane,
Skjønt slige Folk vi ærlig talt
Behøver ej at laane.
Fra T y sk land kom der Malere
Og Billedhuggerstrømme;
Fra N orge kom der Talere
Med Fredsapostel-Drømme;
Og nys et Videnskabens Tog
Af Folk, der flittig forske
Udi N atu ren s store Bog —
Og der var ogsaa Norske!