231 / 425
223
dandinerede Fordummelsen og Hykleriet, hvcrimod Integades
frie Beboere tilstrækkelig havde godtgjort deres Selvstændig
hed ved at alliere sig med Bergianerne og Rømersgade.
Kun naar man i Aaringer har været Andres Redskab, for-
staar man at være sin egen Herre (Vild Jubel).
Ex-Pastoren vilde minde om, at det var Præsternes
Skyld, naar Unionen nu bliver hævet. I Sankt Markus 3,
21 staar der: »Thi de sagde;« disse Ord havde Præste-
dumhed fortolket med sædvanlig Idiotisme. De sagde
nemlig slet ingen Ting, da Nordens største Mænd blev heldt
ud af Rigsdagen. Og det kalder Præsterne at værne om
Aandsfriheden! (Fy! føj ¡-Hurra!)
Per Anden; Jeg synes, at nogen talte om at blive
heldt ud? Det vil maaske kunne interessere Forsamlingen
at høre, hvorledes jeg selv en Gang blev heldt udaf Studenter
foreningen. Det var, da jeg var ung og uvartig , ...........
(Bravo! — Hurra! — Til Sagen!)
En Sagfører advarede paa sin Klient, lille Oves
Vegne den ærede Forsamling mod at komme ind paa Strids-
spørgsmaal fra Privatlivets Fred. Det kostede mange Kroner
i
Bøde.
Ignotus tillod sig at oplyse, at Unionens Opløsning
skrev sig fra et Konsulat-Spørgsmaal. Det var jo et
fa it
accompli
, at
ces messieurs,
der repræsenterede den for
dummede Højrepresse, uafladelig stiklede til Integades
brasilianske Konsuler.
P ardi s i f a it\
Finder vi os i en
saadan Behandling, tager det ikke blot en Ende, men mange
Ænder med Forskrækkelse! (Hør! — lgnotus’s Konsuler
længe leve)!
Eedvard supplerede denne Oplysning. Den elendige
Højrekritik — (leve vor store Dramaturg! Hurra!) — havde
i sit uhyrlige Overmod fortrængt vor Konsul fra Kunst
anstalten Kasino. Var det ikke sket, vilde vor geniale Per
Anden nu være Direktør for dette Theater, og hans (dalerens)
udødelige Digterværker vilde maaske i en hel Uge have
staaet paa Repertoiret under Konsulens Ægide. Nu kan
der gjærne hænde at de ikke paa længe kommer til Opførelse!
(Jammerraab: — Op med Konsulerne!)
Georg sluttede sig til de foregaaende dalere (Hør!
— Hurra! —Mageløs aandtfuldt bemærket!) Hanrespekterede
Halvdannelsen, thi han kjendte af personlig Erfaring dens
Fordele, mende nymodens Paludannelser varen Skandale
lige overfor værdigere Trængende. (Bravo! — Professor
Georg leve!)
Sagføreren hilste fra sin Klient, lille Ove, og
advarede mod Personligheder. De koster
5
000 Kroner!
Socialist Bjørnson brød ind gjennem Vinduet, for
han var ærlig og begjærte Ordet. Under stormende Til
slutning erklærede han, at man maatte være haard som en
Steen og stiv som en Stang, naar der skulde bli kæmpet
i Fred. Han kom fra Østergade, hvor Overklassefolket gik
med Revolvere paa Ryggen. — (En Stemme: i Lommen!)
— Nej, da! for i Lommen havde de Slesvig. (Begejstret
Munterhed.) Han, Bjørnson, lovede ikke noet; men han
holdt. For han var ikke Sammensmælter, han. De Folk
hade lovt saa meget, at de tilsidst forlovede sig .............
med Højrepartiet! (Ellevild Munterhed).
Sagføreren maatte i sin Klient, lille Oves, Navn
advare Forsamlingen mod at omtale Forlovelser. Det kunde
man faa Dom for.
Socialist Bjørnson vilde da nøjes med at opfordre
de Tilstedeværende til at lægge 50 Øre i hans Hat. Saa
skulde han erklære Republiken med det samme.
Lille Ove skynder sig ud af Lokalet. Integade-Kassereren
brænder sine Protokoller.
Hvorefter Forsamlingen en
stemmig vedtager at betænke sig lidt endnu, og under Af
syngelsen af en omvendt »Kanon« gaar enhver til sit.
Saaledes endte Krisen i Integade.
K o g n a k ?
Evan byder os at drikke! —
Han fra Verdens forste Færd
Har befalet det. og ikke
En har bedt ham lade vær’.
Han var Doktor, troer jeg næsten;
Men, hvad han saa var for Festen,
Var han ikke Doktor i
Natur- og andet Forskeri.
S e l m e r , R i b b i n g , Erke-Lægen
Mi c h a e l og tre, fire, fem
Andre mod al Vederkvægen
Nys med Flammesværd drog frem.
I et stort Naturfolks-Mode
Fandt de ud, at al den søde
Drukkenskab totalt fortrak,
Naar bare ingen Dranker drak.
Derfor skal som Dydens Vogter
Man sig selv i Spejlet se;
Man kun klinke med sin Doktor
Tør i Levertran og The;
Tømmermændeno skal blegne,
Saasom man nu alle Vegne
Har forbudt i deres Fag
Den unormale Arbejdsdag.
Ak! min Doktor aldrig mere
Være tør "en herlig Mand«,
Og, vil Folk man guldkurere,
Bør det foregaa med Vand!
Stræng er Loven, thi dens Fædre
Fik for ret dens Bud at hædre
I Marienlyst’s Sal
Sig strax en Afholds-Perial.
Men ved Praxis kun Protester
Kan faa Værd; man derfor be’er
Værterne gi'e deres Gæster
Snapsen ind med — Spisesker!
Lægerne med deres Thevand
Er nu væk; men deres Ske-vand
Har vi dog beholdt!.. . Det maa
Vi ha’e en Skefuld Kognak paa!
Med dette Nunaer følger et illustreret Annonce-Tillæg.