263 / 425
\
255
Nu ska’ I se, nu er vi der. Det maa være ind gjennem
denne Port. Man ka’ strax se, at det er rio’et orientalsk.
Der er no'et overmaade livagtigt over det, li’som man ka’
tænke sig ude i det indre Afrikas Ørkning med Elefanter og
Tigere — bare at her er ingen Elefanter og Tigere.
Det er for Resten løjerligt, at vi saadden ka’ gaa ind
uden Biljet, men det kommer vel sagtens af, at Forestillingen
ikke er begyndt endnu. Det er for Resten mejet rart, at vi
er kommet saa tidlig, saa vi ka’ ha’ det lidt for os selv. Saa
ka’ vi gaa rundt og orientere os imens, til Folk begynder og
komme. Hvad det er for Kvaj, der brøler? Det er Dromedarer,
Sørensen. Hvad siger Du? Er det noget godt Sludder? Er
’et Fedestude? Aa, la’ nu være, Kjære, og kom ikke til mig
med Flovser. Husk paa, at jeg er barnefødt her i Byen. Jeg
kj ender den ud og ind . . . . . Nej, det ka’ Du have Ret i,
Bedevineme var her ikke, da jeg var her, men det er saamænd
osse ligefedt. Naar man er gammel Kjøbenhavner, saa ka’ de
sætte En, hvor de vil heri Byen; man klarer sig nok alligevel.
I ku’ ha stillet mig med Bind for Øjnene paa Kongens Nytorv,
jeg sku’ nok have fundet herud. Ak Gud, jeg føler mig allerede
som hjemme her paa Pladsen, jeg fø le r................Hva’ si’er Du,
Sørensen — er ’et Kvajtorret? Gu’ er ’et ikke nikke nej —
det maa du gaa lidt længer ud paa Landet med. Har Du selv
været henne og spørt en af Driverne ad? Ja, men Du ka’ da
sige Dig selv, at Bedevinerne faar ikke Lov og slaa sig ned
paa Kvajtorret. Parere? Ja, det er jeg ikke bange for. En
Omgang Kunjakker over det hele. Slaa over, Petersen. Vi
spør’ den Herre der henne. Nu skal vi dov s e
—
Naa, saa det var Kvajtorret? Hvad Sa — hvad sagde jeg?
Vi var dov ikke langt fra Bedevinerne. De ska’ være lige i
Nærheden af Kvajtorret. Det var da godt, vi fik det og se
med. Men kom nu bare, jeg ska’ nok finde Vej. For jeg er
dov gammel Kjøbenhavner.
Lange Udsigter.
S yn es D e n u inte, H r. R e d
aktør, at det er lig efrem at
tage F o lk ved Næ sen, saadan
som F o ren in g en til K jø ben havn s
F o rskjø n n else h a r fa a e t m ig til
at g a a i Vandet eller kaskesens
fa ld e i B rø n d en m ed K læ derne
*p a a ?
S er D e, je g boede f o r et P a r
A a r siden henne p a a V and
kunsten, der nok hedder sa a
dan, fo r d i d er boer en V in
tapper i N abolaget.
M en sa a blev der bekjendtgjort, at
denne hersens F o rs k ø n n e ls e s fo re n in g havde fa a e t L o v a f
M agistraten til at rejse en m onum ental B rø n d p a a K u l
torvet.
Je g m eldte m ig n u in d i Selskabet, fo r d i m in
D o kto r h avde ra a d et m ig t il a t bruge en B rø n d k u r, og
je g fly tted e hen paa K u lto rvet f o r at væ re saam eget næ r
m ere ved den M onum entale, n a a r den begyndte p a a sin e
V andkunster.
N a a d a , je g kunde begribeligvis se m ed et
h a lvt Ø je, at K u lto rvet træ ngte svæ rt til Forskjøn n else, og
je g tog m ig h ver D a g en ex tra m onum ental B rø n d u m m er
pa a, at T orvet vild e blive en ren Skjønhedsplet p a a B y e n s
Sevæ rdig h ed er, n a a r den M onum entale blev fæ rd ig .
M en sid en den T id er der løbet meget V and i Stra n den ,
dog ikke f r a den m onum entale B rø n d , f o r den er nok
bleven til det bare V and og ikke en G an g til B r ø n d v a n d ;
det eneste, d er til D a to er bleven fo rsk jø n n et p a a K u lto rvet,
er Næ sen p a a U ndertegnede, sa a m in D o kto r h ar flere
G a n ge bemærket, at h vis je g ikke snart begyndte p a a m in
B rø n d k u r, blev je g nødt til at probere en G u ld k u r, saa-
fr e m t je g da ikke vild e risikere at hjem søges a f m onum entalt
V an vid.
Je g h a r d e rfo r vel nok L o v til at spørge om, hvor
den m onum entale B r ø n d b liv er a f, og om det kaskesens
er M eningen, at F o ren in g en p a a næste G en era lfo rsa m lin g
vedtager at fly tte den M onum entale u d i B r ø n d sh ø j eller
B rø n d byvester, eller maaslce, at hele F o rsk jø n n elsen skal
vente, til m an er fæ r d ig m ed Om bygningen a f K v a rteret
om krin g B rø n d stræ d e. M en h vad kan det nytte m ig ?
D et er f o r sild e at lukke B rø n d e n op, n a a r M a n d en
er drukken.
E lle r s syn es je g , at F o ren in g en kunde have udrettet
en hel D e l m ere til B y e n s Fo rskjø n n else, h vis den bare
h avde nøjedes m ed at in d fo rs k riv e en h a lv S n es A n a r
kister f o r at m y re F o rfa tteren til Otto M ønsteds M a rg a rin e.
M en se, om den g jø r sa a meget.
D eres meget fo rb u n d n e
J o k u m J F i n k ø l s e n ,
V an dkiger.
Paa Svineplaneten.
■ f t ?
« 5 5
„ P a a
ædel Stok gror ædel Vin“,
H ar D ra c h m a n n bemærket en Gang;
Men ualmindelig ædle Svin
:j
Gror ikkun i Dannevang;
Spørgsmaalet er, om de fedeste gro
I H o r s e n s eller i H o ls te b ro .
Det kommer ikke ud paa Et,
Hvor Svinene faar deres Fedt.
Paa Fedeskuet i V ib o r g saas
En Fylking fra H o ls te b ro
Af den Slags, som næppe overgaas
Af rigtige Svin paa to.
Til største Glæde fob M a g n u s K jæ r
Taxeredes Fylkingens gode Svær
Og al den Flomme, der var i ’en,
Tu f ø r s t e Præmie-Svin.
Men, om man i H o ls te b r o blev glad,
Saa blev man i H o rs e n s vred:
Fæ lt rejste Børster dens
„
F o lk e b la d
“
Og mødte med den Besked:
„Hvis Svinene hist fra vort Andelshjem
Havde viist deres gode Sider frem,
Saa havde de Herrer fra H o ls te b r o
Kun holed’ sig et Nummer To!“
Dog slig en Kritik fandt M a g n u s Kj æ r
En Kjende for interessant;
Hans præmierede Koryfæer
Injuriered’ han fandt.
For Æ restabet og Svie og Tort
F ra Grynterflokken at skaffe bort
P aa Folkebladets Pengegris
’Han sæ tter en storartet Pris.
Nu tvistes for R etten kontra et pro
De Svin, som i Norden duer,
Om hvem, der kan passe bedst for vor So
fu s S c h a n d o r f fs Literatur.
— Blot ikke det stakkels
„F o lk e b la d u
Her finder, at for dets Pølsemad
Og fede Flæsk og store Ord
Dog Præmien bliver for stor.
HØF“ Med
dette
Numer følger et
illustreret Annonce-T illæg.