259
umuligt at skjelne Hjul fra Mennesker. Trillebørsmanden punk
terer.
Kl.
7,10
Eftm.
Nu kommer de.
Kl.
9,30
Eftm.
Hjulmanden nyser tredje Gang. Alle Tilskuerne pacer.
Trillebørsmanden kommer ind som engod Nr. i, Musikkeren et
Bicyklehoved bagefter. Uhyre jubel, medens Trillebørsmanden
modtager Ærøspræmien. Fra i Dag er hans Navn indskrevet i
Danmarkshistorien. Enhver patriotisk Mand maa føle sig stolt
over dette Løb, der har beriget Kulturen med fem smadrede
Drengebørn, en væltet Aftægtsmand og fire overkjørte
Hunde. — — —
Følgende iReferatet forekommendeMaskinudtryk trængermulig
vis til Forklaring:
At starte: fordrejet Udtale af »at kile paa«. —Pedal: en
Indretning til Fremvisning afCyklistindernes Ben. —Punktere, af
Punktum: stig af, Cyklist! —Spurt: at spørge, det modsatte afat
sige Pas..—At pace: udtales »at pæse« og betyder, at naar det
regner, saa vil Aarhusianeme ikke.
*
*
E ftersk rift. Med Beklagelte erfarer vi, at det er løbet
rundt for vor sportskyndige Medarbejder. Paa sin Rejse til
det store Jyllandsløb naaede han ikke længere end til Tivolis
Fregat, hvor det er let forklarligt, at han efter flere Timers
Strabadser har troet sig hensat paa Drejø. Med al den Aands
nærværelse, der danner Kjærnen i dette Lands moderne
Journalistik, fastholder vi derfor vort Referats Korrekthed.
Foraarsgrønt.
K ere B o b ?
J e ka la d d e h vide, at A u g -
toritedterne i dette L a n d stadi
læ gger p a a L u r etter F rih edd en ,
a a n u b ier d er i disse D a e osse
go rd t E n n e p a a d i siste sø rrelie
R ester a d i Onges F rih e d , fo r d ig
n em li F e rrie n er fo rb i,
aa
d e r er egge Usekt te, a den i
siste Ø jeblæ k skulle bie f o r
længet.
A a je hade liegot
troet, a Sk olledirktøren hade
taed H ensyn te et E n dsera t,
som je h ade fa a e d en a m in e K la sek am era d ter te aa
skræ ve i D aen sn y h ed d er om a fo rlæ n g e S om m erferrien
te fø ste Sébtem per a H en syn te K o llera d en , som hele
Som m eren h a r grasseredt i Polleteken aa andre øjropæ iske
H ovedstæ der
,
vo r m an væ r D a a Sa nitedsth ensyn drøsser
T jæ ders In d sig tp u lv er u d over alle m ulie A rtegler f o r a
holle K o llera flu ern e f r a L iv e t, uden a de ka nydte noet,
fo rd ig d i h a r væ r eneste D a hat den græ sseliste M a ve
p in e i Integade, siden G e o r g B r a n d e s ble inte P r o fedser
i Æ steteg. A a de nydtede heller egge noed, a je agge-
terde f o r S om m erferrien s F o rlæ n g else i D aen snyhedder,
m en je h a r lo ft m ej sæl, at je j, n a a r Skolletiden begønner,
væ r D a ve spise en
1/a
P o d t Stegkelsbæ r, saa je ska nog
f a a i det menste K o llerin e a a saadden ta en eftertrøggeli
H æ un over Sam fonn et. E lle r s h a r je igge annet nydt at
fo rtæ le d ej, en a A r o n J a k o b s e n igen er been G oe-
ven n er m ed den lange H o l g e r , du ved nok, og ude paa
Venstre K e r re g a a r h a r d i stogged h in a n den p a a Næ ven,
uagted det er egge saa læ nge siden, a d i h a r stogged
h in a n n en paa noet, d er begønner mæ stordt T og er egge
langt f r a A ndsiktet, a a ves n u deres nye Venskav bare
holler te F a stela v n a a d i la r væ r m ed og m ule h in a n n en
i F rik va terert, saa tængker je g , at v i kan fa a obredted
en F resfo ren en g i Sk o lien , vor v i ka enghvidtere B j ø r n -
s o n n er aa "hole F re s fo re d ra g f o r vos, aa ves a han i
T alen kan komm e til og stegge sa ad da n en ud, som fo r
Æ gsem bel, a n a a r han ser en samm ensm eldet V enstre
m and, komm er han a ltid til a a tængke p a a en K o n su la ts
sag, d er er lagt p a a Æ n n en , istedenfor
som
a den skulde
ha va a ren stilk t p a a Spessen,
—
saa ve je g a ra n d tere,
a han f a a r T eslu tn in g a hele den O ngdom , som reprced-
senterer L iv e t aa FV em skrittet h ernere.
D in hengivendes
E in a r J o r rensen.
P . S . H els alle raske fr is in n ie D ren g e obbe hos j e r
aa s i dem , a
w s
noen a dem dør a Skræ g, ska d i bie
begravede hos je re s eien Steen.
Elegi.
D a
^ D a n m a rk “
sank i H a v e t ned,
D er v a r stor Y n k i Nøden;
Ak! nu paany et „
D anm arku
stred
Den sidste Kamp med Døden!
Og dog saa stolt vi nylig saa
Det frem mod
Bonus
stævne,
Imens dets Neger-Ladning laa
Og sang af bedste E vn e:
Danmark, dejligst Klang af Penge,
L u k t i V an d g an g blaa — — —
Der gaar et Sagn med store Ord,
Som lyder helt mærkværdig:
Naar man har Inte-Mænd om Bord,
E r man aldeles færdig!
Skjønt ingen Doktor J e s p e r s e n
Paa dette Vrag saas gynge,
K a n dog blandt Integadens Mænd
N u salig L i i t k e n sy n g e :
I Danmark blev jeg født —
Men aldrig h jem m e!...............
I G am le h ø r u p s Skole gik
A n d ré og var saa flittig;
Der lærte han Journalistik,
For han var moskovittig.
Men, at en gammel Russer ej
Har taalt Agurketiden,
Det er dog haardt! — skjønt bleg og sejg
Han stønned’ under Striden:
Danmark, dig følge Held og Hæder!
Danmark, dig følge Gjæld og saa v id e re -------
Den gamle
L o g o s
svigted’ han
Og B e n th e im s Hasselkjæppe;
I Bladet blev der nok af Vand,
I Kassen blev der Ebbe.
Saa gik det galt! — den bitre Nød
Hans sidste Kræfter plukked’,
Og: „Ka’ du li’e d e n , H e im a n n ? “ brød
Han ud, imens han sukked’:
O Farvel, du kjære gamle Danmark,
Jeg maa hjem til mit Inte-Fædreland! ------
Saa svandt da „Danmarks“ Saga hen!
Men vide skal det vides,
At L titk e n og hans fuldtro Mænd
Har handlet B o n u s fides!
Thi da han i sin Afskedsstund
Bad F e r s le w slutte Legen,
Gav Aktionærerne ham kun
E
11
H o -W itz med paa Vejen!
O Danmark! Af Rænker forstod du ej et Kvæk, -
Det har A n d ré betalt med sit dvreste Blæk!