271 / 425
263
uddanner sig til sin Gjeming, men ellers er han dog sluppet
godt fra det, skjønt de har kjørt i Vejen for ham baade med
Barnevogne og Dampsporvogne, undtagen at hans Sikkel for
leden Dag løb ned ad en Skrænt med ham og ind i en Have,
hvor der var en Familie, der havde været saa hensynsløs at
sætte sig til at spise til Aften lige under Skrænten, skjønt de
jo godt veed, at man ikke saadan kan holde Styr paa en Baj-
sikkel, naar den først er kommen i Gang og giver sig til at
rulle ligesaa stærkt, som den kan, men saa maatte de jo og-
saa finde sig i, at der gik noget Porcellæn i Løbet, men siden
det Uheld med den gamle Herre har han maatte gaa med
Bandasje om det daarlige Sted og har slet ikke kunnet kjøre,
men nu er vi jo blevet noget ængstelige, og naar han nu skal
til det, saa maa en af os følge med ham og passe paa, at der
ikke tilstøder ham noget, og da Petersen jo er i Forretningen
det meste af Dagen, saamaa jeg jo, og jeg er saamænd allerede
begyndt at trænere paa Trejsikkel hjemme i Gaarden, men jeg
har jo saa mange andre vigtige Ting at passe, saa jeg har
ikke saa god Tid, og derfor vilde jeg nu foreslaa Dem, søde
Fru Schrøder, omDe ikke kunde have Lyst til at lære at kjøre
paa Trejsikkel, saaDe kunde tage Demlidt af det unge Menneske.
De maa naturligvis benytte min Maskine ligesaa meget, De har
Lyst. til, og der er baade Cushion-Ringe og Kuglelejer, og jeg
tror netop, at De med Deres Benbygning maa have Anlæg for
Sporten, selv omDe nu ikke driver det til at blive Sjampignon
og kjøre omKap paaBanen i Ordrupog bliveMester for Danmark
og komme i »Illustreret Tidende« med Portræt og Nekrolog,
men det er jo dog altid mondænt og fængdøsjækelt og sundt,
og det er er jo af stor Vigtighed, at man lærer at trænere sit
Legeme i Tide, saa at man kan blive Sanamens i Sanakorpus,
som Frits Grønbæk siger paa Latin, og som nok betyder, at
man skal være et sandt Menneske i en sand Krop. Farvel, søde
Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.
Da de solgte den.
N u var den sidste
B esøgende i zoologisk
H ave omsider bleven
ked afat drille Dyrene
længere og stikke
K ager,
Bolscher og
andre mavefordærvende
D elikatesser ind til de
Dyr, om hvem
der
stod: »Maa ikke
fodres.« A t han var
den eneste, der den
D ag havde besøgt
Haven, og det endda
til halv Pris, for det
varen Menig i Uniform ,
det var der ingen, der undrede sig over. Man var jo ikke
forvænt med talrigt B esøg. For R esten var ban saamænd ikke
en Gang kommen, naar det ikke havde været, fordi han nødvendig
vis skulde tale med en af dem, der havde musiceret i Haven
om Efterm iddagen.
Men hvad var der nu paa Fæ rde? Brændte det oppe
ad Frederiksberg B akke til? E ller havde en halv Snes
M ennesker til ingen V erdens N ytte kørt hele Sælland rundt
i 20 Timer og skulde nu modtages med Begejstring af en
beundrende Folkeskare?
D et mylrede med Mennesker — og Sværmen gik i
Z oologisk H ave!
Ganske simpelt*. A ktieselskabet saa sig ikke længere i
Stand til at fortsætte Driften, og derfor skulde der nu holdes
A vk tion over hele H istorien, Dyr, Terræn og Bygninger.
D er var fashionable K øbere, F o lk med Penge paa
L omm en; og saa begyndte A vktionen da.
Se se! Der er jo et kendt A nsigt. Hvad vil B o r g
m e s t e r J a c o b i paa A vktionen? Han gaar rundt og ser
paa Bygningerne med K enderm ine. Store A ander m ødes:
der er M el d a h i.
»D e her, kjære Kammerherre?«
»Og D e da, kjære Borgm ester. Er det indiskret at
spørge, hvad D e agter atk jøbe?«
»Jo, ser D e ! maaske Magistraten stod sig ved at kjøbe
en D el af B ygningerne herude: her er vist endelig den til-
fredsstillende L øsning af Ladegaardsspørgsmaalet. A behuset
er køn t og hyggeligt, og V illasystem et synes D e jo ogsaa
saa godt om?«
— »Ja, men er den hele Indretning ikke for dyr?«
— »For Dyr? A a hvad — Dyr eller Ladegaardslemmer«.
— »D e misforstaar — jeg mener for bekostelig; nu
maa der spares paa alle K anter; K oleraen vil koste. Næ ,
hvad siger D e om at opgive den dyre R aadhusplan. — D enne
N yrop; flink, men uden B egreb om Stil. Vi kan indrette
os herude. Der, hvor D røvtyggerne har boet, flytter Borger
repræsentationen ind; D ovendyrets Palæ kan Torvehalsud
valget faa. Og det tropiske F u gleh u s: sikken et overdækket
F estlo k a le!«
— »Blæ se være med, om L okalet er dækket med Glas,
naar bare Bordet er dækket ordentlig, helst med 6 — 7 Glas.
Bistrup hvad?«
— »Mmmh! ja.«
D e to vise Mænd gaar videre.
N u sælges Bjørnehuset. D et kjøbes af den danske
F ilial af »Guldkuren« paa Am icivej; der skal R ekonvales
centerne installeres, naar man først er bleven af med B jørnene.
Brygger J a c o b s e n gaar ensom om ; tænker han paa
at kjøbe sig en literær A b e k a t; han kan ikke nøjes med sin
literære Buffet i »National« alene.
A vktionarius spørger: »V il Bryggeren ikke byde paa
noget?«
»Nej tak! Jeg husker nok, sidst jeg bød paa en N y
Carlsberg fra Fad, da jeg ventede 50 K ollegaer, og der
saa
kom 3 Gange saa mange.«
N u raabes den store Slange fra K rybdyrhuset op.
D er er Oberstløjtnant M e y e r ; han byder nok for at
prøve, hvor højt man kan naa op med Slangen; uha, der
gik han i Vandet, ban blev hængende ved den. Man skal
aldrig drive saadan noget i Vejret, det falder tilbage paa en
selv.
N u gaar Strømmen over mod R ovdyrhuset; der er nogle
af de rigtige Pantelaanermadammer, der aldrig forsømmer
en L ejlighed til at købe Panther billig.
T ilsidst er der kun R estavrationen tilb a g e ; ogsaa den
skal realiseres, m e d Borgerskab, vel at mærke, et af de
rigtige gamle Borgerskaber, uden opredte Senge og en M ulkt
om Dagen.
D er er 63, der er Liebhavere; og de byder og byder,
men ingen af dem faar noget. A vktionarius vedbliver:
»Ingen højere? E t Beværterborgerskab, mine Herrer! Naa,
kommer der ikke et ordentlig Bud?«
Jo, der kommer et Bud. E t Adam sbud, og han hvisker
med Avktionarius.
D e 63 kan gaa hjem og lave en A dresse; nu har en
Tysker underhaanden faaet det om stridte Borgerskab.
A vktionen er forbi. Z oologisk H ave existerer ikke mere;
i Grupper eller to og to gaar K jøberne hjem ad Frederiks
berg A llé mer eller mindre glade. I hvert Fald ikke saa
glade som F r e d e r ik C h r is t e n s e n ; han staar og tæller
Publikum i sit halvfyldte Theater.
»6557 Personer i 15
Gange. Sikken en Succes!«
»Du,« siger en af dem, der gaar hjem fra A vktionen,
»det var dog ligegodt Synd, at den pæne H ave skulde ende
saadan.«
»Hvad, skidt,« siger den anden, »der kom jo aldrig et
M enneske derud!«
Næ saamænd
1
Med dette Numer følger et
illustreret Annonce-Tillæg.
" 9 0