122 / 276
Dame-Diskussion
—
og en lovende Debut
1 926
En
S c e n e
a f E dv. B ran des’ S k u espil »Haardt mod H aardt
«.
Fra
v e n s tr e
Karin
N ellem ose, Rasm us Christiansen, Johs. Poulsen, Poul R eum ert
,
Clara Pontop-
pidan og Karen Thalbitzer.
Ed v a r d Brande s s paa r D e b u t a n t i n d e n
Ka r in Ne l lemose en s t raa lende Fremt id
Frøken eller Frue!
Damerne vil af med Frøken-Titlen.
22.
April.
En Kreds af Damer med Kammer
herreinde Astrid Stampe-Feddersen
i Spidsen har sluttet sig sammen i
et Udvalg, der vil søge at udrydde
Benævnelsen Frøken og i Stedet for
indføre Fællesbetegnelsen Frue for
alle Kvinder, hvadenten de er gift
eller ej.
Det er ikke første Gang, Spørgs-
maalet er fremme; det blev saaledes
—
uden Held
—
rejst ved Dansk
Kvindesamfunds Fællesmøde i 1911,
og i 1925 dukkede det atter op, da
det drøftedes ved et Formandsmøde
i Dansk Kvindesamfund.
Naar det nu tages frem igen, er
det, fordi Spørgsmaalet i Øjeblikket
drøftes i andre Lande, og man her
hjemme mener, at Tiden maa være
moden for denne Reform.
De Damer, der har grupperet sig
omkring Fru Stampe-Feddersen, er
Fruerne Camilla Pers og Ellinor
Kielgast samt Borgerrepræsentant
Frøken Hedevig Matthiesen.
—
Og saa blot én Ting! Vil De være Frøken
eller Frue?
—
Ja, jeg vilde jo helst blive ved at være
Jomfru, hvis det k a n lade sig gøre.
( Tegning af Alfr. Schmidt.)
Duerne paa Domhuset
ska l væ k !
26.
April.
Det er nu besluttet, at Domhus-Duerne skal
udryddes. Man h ar dirigeret
Falck'en
til at
slaa ned paa Duerne.
27. April.
Der er Haab om, at Duerne vil blive reddet.
Justitsminister
Steincke
synes, at Duerne paa
Domhuset er hyggelige, og den kgl. Bygnings
inspektør, Professor
Varming,
har lovet at
bygge et Dueslag til dem.
Den 5. April genopførte Det kgl.
Teater Edvard Brandes’ Skuespil
Haardt mod Haardt, hvori Frk. Ka
rin Nellemose
debuterede som
Pjusk. Dr. Brandes skriver i Poli-
tikens Kronik for 21. April bl. a.
følgende:
Mon det ikke kunde tillades en
Forfatter, der ikke plejer at tale om
sig selv eller vise sig indtaget i sine
egne Arbejder, for én Gangs Skyld
at bryde denne Tavshed i Anledning
af et gammelt Skuespil, hvis svage
Tiltrækning naturligvis mest skyl
des en alt for venligsindet Presse
— hvad gør man ikke for en Kol
lega. ------------
Men vi er jo i Smørumnedre,
skønt vi søger at indbilde os selv og
andre, at Kjøbenhavn er en Storby
— hvad den netop kun er et
Strøg
af, eller som Maximilian Har-
den skrev,
en lang Linie.
.
. .
— — Dog kan nok den Bemærk
ning tillades, at hvad man ellers vil
mene om selve Skuespillet, og hvad
enten man vil billige eller anerken
de øvede og prøvede Fremstillere,
der optraadte, saa maa dog enhver
Teatererfaren kunne se den rige Mu
lighed hos den unge Dame, der her
fik sin første Optræden, og som sy
nes med et skønt og lysende Blik at
skue ind i den Kunstverdens Her
lighed, hvis Dør kun langsomt sky
des til Side for den, der
vil
ind
træde. Frøken
Karin Nellemose
var
ikke alene sikker af Uddannelse,
men naturlig og følsomt baade mod
tagende og meddelende — altid paa
sin Plads, om end maaske lidt for
let til Taaren. Hun har et spirende
Talent, og den Klogskab, der bød
Teaterchefen at bevare hende for
Teatret, vil nu sikkert afløses af nyt
tig Bevaagenhed.
Edvard Brandes.
Debutantinden Karin N ellem ose
“ 9