15 / 276
Videnskaben hædres - og ung Kunst, der stræber
1920
Dyrefysiologen Prof. Aug. Krogh
faar Nobelprisen i Medicin.
P rofessor August K rogh.
29. Oktober.
I Gaar blev Nobel-Prisen i Medicin
tildelt den danske Videnskabsmand,
Dyrefysiologen Prof.
August Krogh,
officielt for hans Opdagelse af den
kapillær-motoriskeReguleringsmeka
nisme, i Virkeligheden som en Be
lønning for hans store videnskabe-
lige Arbejde i det Hele paa Stofskift
tets og Aandedrætsfysiologiens Om-
raade.
Prof.
Krogh
er 46 Aar gammel,
blev Magister i Zoologi i 1899, Dok
tor i 1903, Docent i 1908 og endelig
Professor i Dyrefysiologi i 1916.
Sammen med sin Hustru, Dr. med.
Marie Krogh,
f. Jørgensen, har han
udgivet et stort Værk om Iltens Op
tagelse og Kulsyrens Udskillelse
1
Lungerne, et Emne, Fru Krogh og-
saa behandlede i sin Doktordispu
tats, og derefter fulgte Undersøge^
serne og Opdagelsen af det specielle
Haarkarnet-Apparat der bringer
TT
ten ud til Legemets fjerneste Kroge.
Det er anden Gang, Nobel-Prisen gaar til
Danmark, idet Henrik Pontoppidan og Karl
Gjellerup i 1917 fik den litterære Nobel-Pris
til Deling.
Seedorlf maa kun kalde sig Pedersen.
10. November.
Ved Aarhus Politiret er den unge
Digter Hans Hartvig Seedorff paany
blevet idømt en Bøde for uretmæs
sigt at have anvendt sit mødrene
Slægtsnavn paa sine smukke Digt
samlingers Titelsider. Næppe er den
fejrede Digter vendt hjem fra sin
poetiske Rejse Jorden rundt, før Fa
milien staar parat ved Landgangs
broen og gentager sin Protest fra
1911, da Digteren maatte bøde 50 Kr.
. . . Den lidt smaalatterlige Sag vil
en Gang blive en Lækkerbidsken for
en ny Vilhelm Andersen eller Brix.
Et Forlydende vil vide, at Digteren
vil søge Tilladelse til at bære Navnet
So r g e n f r i ,
som
han jo allerede
anvender om sig selv i sine Digte.
Han mener, at den ikke ukendte Ejer
af Slottet af samme Navn næppe vil
stille sig saa afvisende som de See-
dorff’er.
_____
Unge Digtere i »Geddes Gaard«.
I »Admiral Geddes Gaard« har der Gang paa
Gang været afholdt »Gaardfester«, der bl. a.
har haft til Resultat at gøre de forskellige
ungdommelige, mere produktive end egentlig
almenkendte Poeter populære i en videre
Kreds end deres egen — til gensidig Glæde.
Planen lykkedes tildels, idet Folk — ogsaa
udenfor Digterlauget — mødte op og konsta
terede, at Nutidens poetiske Kendetegn ikke
længere er langt Haar, men store Brilleglas,
samt at Forfatteres Evne til at fremsige deres
egne Værker er forblevet uforandret gennem
Tiderne, — nemlig ikke helt god! Forøvrigt
syntes Publikum at nyde Samværet med de
unge Talenter.
En stor Kunstners talentfulde Søn.
E yvind Johan Svendsen.
En Søn af Komponisten
Johan
Svendsen,
Det kgl. Teaters mange-
aarige og elskede Kapelmester, har
helliget sig den dramatiske Kunst,
og at dømme efter de Roller, han
indtil nu har udført paa Dagmar-
teatret, tør man trygt spaa ham en
smuk Fremtid. Morsomt nok blev
han »opdaget« paa Birkerød Kost
skole, der efterhaanden synes at
være blevet en Slags dramatiskElev
skole, hvorfra bl. a. ogsaa Adam og
Johannes Poulsen er udgaaet. Men
den unge
Eyvind Johan Svendsen
har staaet paa Scenen
før
sin Kost
skoletid. Han har nemlig som Barn
været paa Balletskolen, men blev —
efter hvad han selv siger — afskedi
get, fordi han var en uartig lille
Dreng. Efter Kostskoleaarene kom
han atter til Det kgl. Teater —denne
Gang paa Elevskolen — og fik
Nico
lai Neiiendam
og
Poul Reumert
til
Lærere. Som saa mange andre unge
havde han ikke Lyst til at »gaa der
ovre« og vente paa Roller, og saa-
ledes gik det til, at han havnede paa
Dagmarteatret, hvor man husker
ham som Bondekarlen i »Lands
byens Magdalene« og som Hoved
personen i
EinarChristiansens
»Tron
følger«. Han skal nu snart spille
Rizzio i
Bjørnsons
»Maria Stuart«.
Paa Dagmarteatret spiller han sam
men med
Bodil lpsen
og
Poul Reu
mert,
hvad han er overordentlig
glad for — og saa er han kun 24
Aar, fuld af Talent og Ærbødighed
for sin Kunst . . . det lover godt!
De unge »G aarddigtere«: fra venstre til højre P. C. V. H ansen, Hans Ahlmann, H elge Bangsted,
Jørgen Vibe og Fredrik N ygaard.
12