Previous Page  18 / 276 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 18 / 276 Next Page
Page Background

1921

Vers om Kærligheden, om Freden og om Flaget

j

Bogen om Grethe.

eg synes, at hver Gang Du løser Dit Haar,

da svinder de triste og ukendte Aar.

Med eet er Du barnlig af Legem og Aand;

hvor former Din Nakke sig fint i min Haand.

Hvor spinkel og yndefuldt spæd er Din Arm,

hvor ubevidst yndig Din Ungpigebarm.

Og stryger jeg Haaret fra Tinding og Kind,

saa ler Du imod mig med legende Sind.

Og ved ikke selv, at Du bliver saa skøn,

som Englene er det i Børnenes Bøn.

Du vender Dit Øre imod mig, fordi

Du elsker de Ord, jeg skal hviske deri.

Jeg ser paa den reneste Jomfruprofil

det sitrende Drag af et lyttende Smil.

Og hvisker jeg noget om Vind og om Vejr,

men ikke, hvor inderligt Du er mig kær,

saa tar Du fornærmet mit Hoved med Magt

og hvisker de Ord, som jeg skulde ha' sagt.

AXEL JUEL.

(Af: »Bogen om Grethe«),

Axel Juel er maaske

bedst kendt af Offent­

ligheden som officiel

Digter ved en Række

højtidelige Lejligheder,

hvortil han har skrevet

Kantater og Festsange.

Ansat i Marineministe-

riet (Sekretariatchef) har

han nær Tilknytning til

Flaaden, som han har

helliget mange Digte.

Kendt af alle er hans

Sang »Flaget«. Men iøv-

rigt er han en højt an­

set Lyriker og har med

den nylig udgivne »Bo­

gen om Grethe« vundet

sig en stor Læsekreds.

Fredlys din Jord.

Anders W. Holm, der

vakte Opmærksomhed

ved sin første Digtsam­

ling som erotisk Lyri­

ker, specielt Karnevals-

digte, har med sine

senere Digte, og navn­

lig Samlingen »Fredlys

din Jord«, anslaaet en

stærkt fædrelandssindet

Tone. Digtet »Fredlys

din Jord« der — efter

hvad han selv oplyser

— er skrevet i 1914 og

inspireret af Kongens

Neutralitetserklæring, er

senere bleven meget po­

pulært og synges nu

overalt til Carl Niel­

sens Melodi.

Anders W . H olm .

Tfredlys din Jord, du danske Mand!

Der gaar et Høstvejr over Land.

Nu stimer Silden ved din Kyst,

og Laden bugner af din Høst.

Fred med din Jord og med din Strand,

Du gode, danske Fredens Mand!

Nu kriges Grib og Falk og Ørn.

Værn om dit Bo og dine Børn,

beskærm vort lille Lærkeskjul

mod Himlens store, vilde Fugl!

Uvejret viger dog engang

for Sol og Fred og Fuglesang.

Omgærd din Gaard, stæng Laas og Slaa!

Ufred vil mange, Fred kun faa.

Vis, saa Alverden ser og véd,

at du vil Fred og Ærlighed!

Løft over Danskens Jord og Strand

dit hvide Kors for Fredens Land!

Hegn om dit Hus og Hjemmets Jord;

værn om det Land, hvor Dansken bor,

da skal en Fredens Dag igen

du møde Fjenderne som Ven.

Fredlys din Jord, Du danske Mand.

bevar vort Folk og Fædreland.

ANDERS W. HOLM.

(Af: »Fredlys din Jord«).

!5

Axel Juel.