24 / 276
Græsk Teater i Spøg og Alvor paa Scenen og Katedret
1921
Sku esp ille r Rost ru p
b liv e r Doktor.
20. Marts.
Forfatteren, Skuespiller
Egill Ro
strup
forsvarede i Gaar sit Dispu
tats-Arbejde for den filosofiske Dok
torgrad: »Den attiske Tragoidia i
theaterhistorisk Belysning«. Den nye
Doktor, som ikke har nogen Em
bedseksamen, har faaet speciel Til
ladelse til at erhverve Doktorgraden,
fordi han allerede har forfattet et
Par udmærkede videnskabelige Af
handlinger, »Oxyrhynchos Papyri
III« (1915) og »To danske gaade-
fulde Skuespil fra det 17. Aarhun-
drede« (1919).
Opponenter var den lærde Græ
ker, Prof.
J. L. Heiberg
og den ikke
mindre lærde Prof.
Vilh. Grønbech.
Tilhørerne forstod næppe meget af,
hvad der blev sagt, for Rostrups
Bog bestaar i Hovedsagen af klas
siske Tragedie-Citater, og han ci
terer udelukkende paa Græsk! Men
det generede naturligvis ikke de to
Opponenter. Dr. Rostrup vandt sin
akademiske Grad med Ære og hyl
dede tilslut Universitetet i smukke
Fra Rostrups Disputats i Universitets-Annekset. Paa Katederet ses Dr.
og ærbødige Ord.
Rostrup, föran ham Opponenten Prof. J. L. Heiberg.
Phi-Phi - en
uartig og mor
som fransk
Opertte.
21. April.
»Scala« havde i
Aftes Première paa
Pariser - Operetten
»Phi-Phi«, en dri
stig, men elegant
Forestilling, som
blev modtaget med
stærkt Bifald. Mu-
siken af Christiné
og de fikst tourne-
rede Viser gjorde
stor Lgkke. Straa-
lende var Carl Al
strup som Phi-Phi,
skøn at skue Kiss
Andersen somMme
Phidias, og Liva
Weel tog Folk med
Storm som Aspa-
sia. Det Hele var
saa let og behæn
digt og muntert,
at alle morede sig,
og ingen tog For
argelse, selvom
man fandt det ri
meligere, om »Phi-
Phi« havde hed
det Fy-Fy!
En Scene fra »Phi-Phi« paa Scala: Liva W eel som Aspasia og- Carl
Alstrup som Billedhugger Phidias.
A lstru ps bedste Sang
i „ P l i i -P h i“.
Jeg ta’er nu altid Kvinden stykkevis,
der nemlig ingen større Lykke gi’s
end at ta’e de smaa Portioner i
Portioner,
enten det er Piger eller Koner.
Som Billedhugger jeg jo nemt del
har,
hos den ene kun jeg Armen ta’er,
hos den anden ta er jeg Barmen bar,
hos den tredie hugger jeg kun
Ryggen
.
i den fjerdes Favn jeg finder
Lykken.
Thi hvad den ene mangler,
—
det har den anden.
Ja det tror Fanden,
den anden har.
En er fyldig,
en anden knokkelmager.
En uskyldig,
en anden
—
hvadbehager.
Og dog den ene og den anden
kan nok bedaare Manden.
Ja, jeg ved Fanden ikke,
hvori det ligger,
det dikke-dikker
dog her.
21