S_Københavnerliv

1 9 3 1

Første Flyvning Amerika-København

H illig og H øjriis (t. h. i L um berjacket) hyld es udenfor Raadhuset afTusinder a f K øbenhavnere.

Den danske Flyver Holger Højriis

lander i et Brus af Begejstring i København.

En tu sindtallig M enneskemængde p a a Flyvepladsen og ved Raadhuset.

25. Juni.

Der er Spænding ude paa Flyve

pladsen i Dag. To dristige Flyvere,

Højriis

Hillig,

er midt i »det store

Hop« over Atlanten, New Foundland

—København uden Mellemlanding.

Hillig

er en velhavende amerikansk

Forretningsmand, ivrig interesseret i

Flyvesport. Under et Ophold i Flo

rida mødte han den unge Dansker

Højriis,

der i Amerika har arbejdet

med lidt af hvert, men altid i Mo

torfaget. Hillig blev interesseret i

ham og bekostede Udrustningen af

et specielt konstrueret Bellanca-Mo-

noplan; det er dette, de to Mænd

kommer -flyvende i. Naar Rejsen

gælder København, er Grunden ude

lukkende den, at Højriis er født i

dette lille Land. De to Flyvere star

tede i Gaar Morges fra Harbour

Grace, og de har beregnet, at Turen

vil tage 28 Timer. Vindforholdene i

Gaar var gunstige, men der var tæt

Taage over Atlanten. Endnu Klokken

tre i Morges havde man intet set el

ler hørt til dem. Højriis’ Moder er

kommet her til Byen fra Aarhus for

at modtage sin Søn. Højriis er Jyde,

»og jeg haaber,« sagde hans Moder,

»at han stadigvæk er en uforfalsket

Jyde.«

Mellemlanding i Bremen.

26. Juni.

Flyverne kom ikke i Gaar. Hele

Byen ventede i Spænding. Stemnin

gen svingede fra Haab til den dybe

ste Frygt. Men netop som Frygten

var størst, kom der telegrafisk Med

delelse om, at Flyverne var landet

ved Krefeld i Tyskland. Til Trods

for, at de var dødtrætte, startede de

igen, men de var for udasede til at

naa København. I Nattens Mulm og

Mørke landede de igen i Bremen.

Under Flugten har de fuldkommen

mistet Orienteringen, og de har ri

meligvis længe flakket om over Spa

nien og Frankrig.

Hurra for Højriis!

27.

Juni.

Endelig i Gaar kom Højriis, den

første danske Atlanterhavsflyver,

og hans Ven Hillig til Køben

havn. De fik en fantastisk Mod

tagelse og landede i et Kog af Be

gejstring. Der var saa mange Men

nesker paa Flyvepladsen, at Politiet

maatte have Hjælp af Husarer til

Hest og Artillerister til Fods. Tolv

Flyvemaskiner fløj Højriis i Møde,

6 fra Hæren og 6 fra Flaaden. Da de

to Flyvere endelig landede, vilde Ju

belen ingen Ende tage. Champagnen

knaldede, og Højriis omfavnede sin

gamle Moder. Saa steg man op i Bi

lerne, og Turen ind til Baadhuset

blev en enestaaende Triumffærd.

Raadhuspladsen var et sydende

Menneskehav. Borgmester Hedebol

bød Velkommen, og Højriis takkede

beskedent.

G r ø n l a n d s s a g e n .

Norge okkuperer .Erik den Rødes Land*.

30. Juni.

I Nærværelse af

Eiliv Herdahl,

Thor Halle, lngvald Strøm

Føreren

Richter

er i Dag det

norske Flag hejst i Myggebugten,

og Landet mellemCarlsberg Fjord

i Syd og Bessel Fjord i Nord ok

kuperet i Hans Majestæt Kong

Haakons

Navn. Landet har vi

kaldt »Eirik Raudes Land«.

Halvard Devold.

3. Juli.

Den danske Regering har straks

protesteret under Henvisning til

den fælles Overenskomst af 1924,

og foreslaar en Forhandling mel

lem de to Regeringer om et For

ligsnævn eller en Afgørelse ved

Domstolen i Haag.

Ny Chef-Redaktør.

14.

Juni.

Politiken meddeler:

»Vore Læsere vil fra i Dag finde

Hr. Niels Hasagers Navn anført paa

Bladet som en af dettes Redaktører.

Den Stilling ved

Politiken,

Hr. Has-

ager overtog i 1920 med Titlen Re

daktionssekretær, har i de mange

Aar, under Bladets overordentlige

Vækst, efterhaanden skiftet Karak

ter og faaet en saadan Betydning, at

det er fundet naturligt nu at mar

kere denne Ændring ogsaa udadtil.

Hr. Hasager vil fremtidig som hidtil

være Lederen af den daglige Redak

tionstjeneste.

(1. Oktober 1937 blev Niels Hasager Ene-

Chef-Redaktør.)

C hef- Redaktør Hasager.

i 9 2