35 / 276
Hvad man taler om i Aarets første Uge
1922
Det er næppe nogensinde sket, at
et T eater h a r m aattet lukke, fordi
en Skuespiller nægter at spille vi
dere. Men Dir. Skaarup føjede atter
Alstrup. Der gik det meste af en
Uge, hvori Alstrup bestemte sig til at
trodse den ugunstige Kritik, og i Af
tes stod han saa atter paa Scenen
som »Kean« i det overfyldte Casino.
Da Alstrup kom ind i første Scene
og bukkede, brød der et mægtigt Bi
fald frem, som varede i flere Minut
ter. Alstrup blev staaende med bøjet
Hoved, indtil Stormen havde lagt
sig. Hans Spil v ar i Begyndelsen no
get tvungent, men blev efterhaanden
mere og mere frit, næ ret af den Ven
lighed, hvormed Publikum mødte
ham.
Da man i 2. Akt kom til Repli-
kerne om den ondsindede Presse,
stampede Publikum i Gulvet og
raabte: —
Det er hørt!
Alstrup spiller „Kean" paa Casino tiljublet
af Publikum, nedsablet af Kritiken.
D
en store Sensa
tion i T eater
verdenen blev
Al
strups
Optræden i
A lexandre Dumas’
Folkekomedie
»Kean« paa Casino.
Det h a r længe væ
ret en offentlig
Hemmelighed, at
den fejrede Revy-
Komiker, Manden,
d er som ingen an
den spiller paa Kø
benhavner-Lunet,
kort sagt
Carl Al
strup,
er led og
ked af at spille Re
vy, og at hans Hu
staar til »den rig
tige« Komedie, Ka-
raktérfrem stillin-
gen. Alstrups Pri-
vatforpstilling paa
»Scala«, hvor han
spillede et P ar Ak
ter af
Shakes
peares »Othello«,
var saaledes et Forsøg i denne Ret
ning. Men her v ar Offentligheden og
K ritiken udelukket, det Hele var en
p rivat Opførelse, nærmest en Gave
fra den generøse D irektør
Skaarup
til hans forkælede og forgudede
Første-Kraft.
Alstrup faar nervøst
Sammenbrud og nægter at
spille videre.
Men nu vilde Alstrup altsaa frem
i Rampens Lys med en rigtig Rolle,
Alstrup som »Kean« paa Casino.
atter bøjede Skaarup sig, og Alstrup
spillede »Kean« paa Casino paa
Aarets sidste Teateraften. Det gik
galt. Al den megen Snak i Forvejen
om, at Alstrup foragtede Revyens
Klovnløjer, som hele Byen havde til
jublet ham for, havde p ræ pareret
Stemningen imod den ellers saa po
pulæ re Skuespiller. Det var, som om
Kritiken nu vilde slaa fast, at Al
strup burde blive »ved sin Læst«.
Skønt Publikum beredte Skuespille
ren en stormende Modtagelse, blev
Alstrup Dagen efter ilde medtaget af
Kritiken.
Resultatet blev et nervøst Sam
menbrud for Hr. Alstrup, der næg
tede at spille, og Folk maatte Anden-
Aftenen, hvor Teatret var udsolgt,
gaa forgæves.
Den aflyste Forestilling -
Alstrups Vægring - og
Genoptræden.
5.
Januar.
D e to gam le Fodgænger-Jernbroer o v e r det gam le Jernbaneterræ n m ellem G yldenløvesgade og Skt. Jørgens Sø er nu bleven spæ rrede,
o g to Arbejdsm æ nd
—
en til h v er B ro
—
er gaaet i Gang m ed N edrivningen. D et varer altsaa noget, inden de h elt forsvinder.
H er ses B roen n æ rm est ved B yen , bagved sk im tes Søpavillonen.
32