40 / 276
Barber Mehren myrdet sin Hustru
1922
En uhyggelig Mord-Affære i Lyngby.
Barber Mehren arresteret for Giftmord!
3.
Juni.
Politimester
Gemzøe
i Nordre
Birk tilbageholdt i Gaar efter et
F o rhø r den fhv. Barber
Johan Meh
ren,
sigtet for med Gift at have om
bragt sin Hustru, der ganske plud-
seligt afgik ved Døden den 23. Maj i
Hjemmet i Lyngby.
Mehren
frem
stilledes sent i Gaar Efterm iddags
for Dommer
Budtz,
som afsagde Ar
restdekret over ham.
Lægerne h a r paavist, at Fru
Meh
ren
er død af Stivkrampe, frem
kaldt af Stryknin, og ved de aller-
første Undersøgelser, Politiassistent
Hartmann
derefter foretog, konsta
teredes det, at en Æske med Carls-
badersalt, som endnu henstod paa
Kaffebordet, indeholdt betydelige
Mængder af Stryknin.
Mehren tilstaar tidligere
Mordforsøg.
For to Aar siden søgte han at berøve
sin Hustru Livet.
8. Juni.
Gift-Mysteriet i Lyngby staar for
an sin Opklaring! Mistanken mod
Barber
Mehren
er blevet saa k raf
tigt underbygget, at man ikke mere
kan drage i Tvivl, at han er sin Hu
strus Morder. Han h a r nemlig nu
tilstaaet, at han for to Aar siden
forsøgte at berøve hende Livet med
Veronal og Gas. Denne Tilstaaelse
er fremkommen derved, at afdøde
F ru
Mehrens
to Søstre henvendte
sig til Politiet og gav Oplysninger
om det to Aar gamle Mordforsøg.
Da M ehren ankom til Nævningetinget i Frede-
riciagade. Den unge Mand ved hans Side er
Opdageren Rusthøj.
Hvomaar
falder Tilstaaelsen?
16. Juni.
Statspolitibetjent
Rusthøj
havde
sent i Gaar Aftes en Samtale med
den arresterede
Johan Mehren,
der
under Samtalen fremkom med en
betydningsfuld Indrømmelse.
Han havde, sagde han, købt for
skellige Gifte paa et Apothek i Diis-
seldorff, da han i Marts Maaned op
holdt sig der. Det var sket under
det Paaskud, at han skulde udrydde
Rotter og dræbe Hunde.
Mehren nægter stadig!
Han var forpint og syg og trængte til
sin Hustru, siger han.
23. August.
I Retspalæet i Fredericiagade be
gyndte i Gaar Behandlingen af Gift
mordet i Lyngby.
Man gennemgik i Gaar omhygge
ligt alle Enkeltheder i Sagen, og Af
høringen af
Mehren
var af og til ret
dramatisk. Da Dommeren engang
formanede ham til at tale Sandhed,
udbrød han voldsomt:
—
Ingen kan, ingen m a a tro, at
jeg har taget hende af Dage. Hun
var m in bedste Ven, m in bedste
Kammerat. Alt er taget fra mig!
Hustru, Børn og Hjem! Alt er borte,
alt er solgt, alt er berøvet mig! Jeg
ejer intet andet end de Klæder, jeg
har paa Kroppen. Jeg var forpint
°9 s99, !e9 trængte netop til hende,
og saa tror man, at jeg har taget
hendes Liv . . . (hulkende): Nej, det
er taabeligt at tro
. . .
jeg h a r ikke
gjort det!
Dømt til Døden!
26. August.
I Gaar Morges var Tilstrømningen til
Nævningetinget større end nogensinde før,
og ved Retspalæets Indgangsdøre udkæm
pedes haarde Kampe om Pladserne i de
forreste Rækker. Det var sidste Dag i Be
handlingen af Mehren-Sagen.
Nævningerne besvarede Spørgsmaalet,
om Mehren med Overlæg har dræbt sin
Hustru med Gift, med Ja. Dommen kunde
saaledes kun komme til at lyde paa, at
Johan M e hren blev dømt t il Døden.
Benaadetmedlivsvarigt Fængsel.
3. Oktober.
Justitsm inister
Rytter
forelagde i
Gaar i Statsraadet en Indstilling om
Benaadning af Giftmorderen
Johan
Mehren.
Benaadningen lyder paa Tugthus
arbejde paa Livstid.
Fra N æ vn in g etin g et; L æ ng st til v en stre B arber M ehren i S k ra n k e n , til h ø jre fo r ham h a n s F orsvarer ORS. G ottlieb Jacobsen, derefter
D o m m ern e N ellem a n n , A x e l P etersen og R u m p
.
37