S_Københavnerliv

Et litterært Braavallaslag

1922

Henning Kehler og Johs. V. Jensen

tager et drabeligt Livtag!

Kritik.

25. Oktober.

»I »Politikems Kronik anmelder

Henning Kehler Johannes

Jensens

Bog »Cimbrernes Tog«

og begynder

saaledes:

Af Sindets og Stoffets Overflod

h a r

Johannes

Jensen

digtet et nyt

Bind til sit store prosafortæ llende

Udviklingsepos, som efter Planen

afsluttedes i F jo r med Bogen om

Christopher Columbus. Man forstaar

saa vel, at han ved at se sig tilbage

h a r maattet opdage og føle Savnet

af Cimbrerne, disse gamle Himmer-

lænder og Jyder, hvis historiske

Folkevandringstogt er hele Værkets

Vision i kort og k lar Anskuelighed.

P aa en Maade for deres Skyld gik

h an jo ud paa »Den lange Bejse«,

som ogsaa kan opfattes som en be

læ rende Fremstilling

sub specie

æternitatis,

under poetisk S tjerne

lys, af hin jyske Bevægelse, der for

nu godt en Snes Aar siden var til

lokal Morskab mellem »Hesten og

Halmtorvet«.

Sagligt og med mange anerken

dende Ord om taler

Kehler

Bogens

første Del og skriver saa:

»Derimod er det sidste Afsnit, To

get, gennemgaaende daarligt . . . Om

Bogens Komposition skal iøvrigt

ikke siges mange onde Ord. »Roma

nen« i den er saa tynd, at den

næppe undgaar at blive filmatiseret

og opført med Musikledsagelse. Idet

Norne-Gæst nu helt er gaaet over

til at blive en let kom isk Rundrejse

figur

___

Kritik af Kritiken.

1. November.

I Politikens Kronik gør

Johannes

V. Jensen

op med den litteræ re K ri

tik herhjemm e og indleder saale

des:

Jensenius Fremstilling- (i Blæksprutten) af den

litterære Fejde: Johs. V. Jensen som Helhesten,

der trækkes i Halen af H enning Kehler. T. v.

Vilh. Andersen, under H elhesten Hans Brix,

t. h. H elge Rode og Poul Levin.

»Gaar man til Barber, maa man

fatte sig paa hans Selskab, udholde

at blive berørt og sæbet ind af en

Mandsperson; man faar aande i

Velbehageligheden af den Menne

skelugt, der udgaar af hans Æ rmer

. . . . Skriver man Bøger, maa man

tage Anmeldelserne; ved Bestillin

gen hænger nu én Gang Offentlig

hed med samt dens Sødme.«

Derpaa følger en Kritik af Hen

ning Kehlers Bog: »Kronik og K ri

tik«; »Hævnakten fra min Side skal

have Form af en Anmeldelse af den.

Han h a r skrabet mig, af mig skal

han skrabes, god dansk litteræ rpole

misk Tradition« ___ »Hele Skrift

stykket (»med Kongen til Dybbøl«) er

ilde udseende og er en Celluloidblomst

af den Slags, Hvermand h ar m aat

tet stikke i Frakkeopslaget i disse

rørte Aar, Henning Kehler, som el

lers er en taareløs Thøk, ogsaa. Her

m inder han ganske paradoksalt om

Danmarks Balder, Helge Rode, hvem

han andet Steds i Bogen revser for

den pinlige antisemitiske Hoste i et

Stykke af denne selvudnævnte Luft-

aand, der h a r bekendtgjort, at han

gaar med sit Hoved i Skyerne,

men som heldigvis er saa lang, at

Fødderne n aar Jorden, paa hvilken

han er en ganske udholdende Stræ

ber.«

Om Hans Brix hedder det: »Til et

gennem mange Aar bevaret Nag h ar

han Grund, jeg kildede ham under

Platfoden en Gang

I Sammen

ligning med Vilhelm Andersens va-

somotoriske Lykkefølelse, som han

afspejler paa ufortjente Ting, den

danske L itteraturs Elsker, ghm rer

Hans Brix jo ved sin fuldkomne

Sterilitet og Ynkelighed ___ «

Til

Henning Kehler

siger han:

»Himmerlands Tyr antager han, jeg

h a r studeret paa et Dyrskue, By

høvlen, som formodentlig aldrig h a r

kendt anden Okse end den, man

slaar for Panden paa Dyrehavsbak

ken. At jeg er opfødt mellem K rea

turer, en Dyrlæges Søn, og h a r stu

deret Zoologi, er ham intet, han véd

end ikke, hvad vi snakker om ___

Norne-Gæst »en komisk Rundrejse

figur« — lavkasteagtigt sagt, en

Stakkels Uvidenhed om vore Fædres

S jæ l!!«

»Resumé: Henning Keh

ler vilde ride sig en Tur paa Hel

hesten. En Bragen hørtes, Ild stod

ud af Stenbroen, og ned kom Keh

ler. Helhesten skrød.«

Endelig er der endnu et P ar Ord

om »den

Harald Nielsenske

Sadis

me« og om

»Poul Levin,

der altid,

altid messer om Bøger«, men h a r en

særlig Evne til at tie Folk i h j e l ___

Kritik af Kritiken af Kritiken.

II. December.

Henning Kehler

indleder med at

skrive:

»Lidenskab er godt; Beherskelse

er heller ikke til at kimse af« og fo rt

sætter: »Sagen gælder et Syn paa

Kritiken, i hvilket der er m indre

Ballon og mere Styrbarhed, end Til

fældet var hos vor cimbriske Gas

mester. I den Hensigt vil jeg frem

sætte nogle utidsmæssige og uhyste

riske Betragtninger over Boganmel

delse og Kritik.« Efter en meget

saglig og nøgtern Udredning slut

ter Kehler med at advare mod »et

stort Antal Digteres højeste Lyst: at

komme til at anmelde hinanden ef

ter alle Rosekunstens Regler« og

slutter:

»Anmeldelserne er en Sag

mellem Anmelderne og Publikum.

Kritiken staar kun til Ansvar for

sig selv og Læserne«.

Henning Kehler.

Johs. V . Jensen.