![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0054.jpg)
Et litterært Braavallaslag
1922
Henning Kehler og Johs. V. Jensen
tager et drabeligt Livtag!
Kritik.
25. Oktober.
»I »Politikems Kronik anmelder
Henning Kehler Johannes
V.
Jensens
Bog »Cimbrernes Tog«
og begynder
saaledes:
Af Sindets og Stoffets Overflod
h a r
Johannes
V.
Jensen
digtet et nyt
Bind til sit store prosafortæ llende
Udviklingsepos, som efter Planen
afsluttedes i F jo r med Bogen om
Christopher Columbus. Man forstaar
saa vel, at han ved at se sig tilbage
h a r maattet opdage og føle Savnet
af Cimbrerne, disse gamle Himmer-
lænder og Jyder, hvis historiske
Folkevandringstogt er hele Værkets
Vision i kort og k lar Anskuelighed.
P aa en Maade for deres Skyld gik
h an jo ud paa »Den lange Bejse«,
som ogsaa kan opfattes som en be
læ rende Fremstilling
sub specie
æternitatis,
under poetisk S tjerne
lys, af hin jyske Bevægelse, der for
nu godt en Snes Aar siden var til
lokal Morskab mellem »Hesten og
Halmtorvet«.
Sagligt og med mange anerken
dende Ord om taler
Kehler
Bogens
første Del og skriver saa:
»Derimod er det sidste Afsnit, To
get, gennemgaaende daarligt . . . Om
Bogens Komposition skal iøvrigt
ikke siges mange onde Ord. »Roma
nen« i den er saa tynd, at den
næppe undgaar at blive filmatiseret
og opført med Musikledsagelse. Idet
Norne-Gæst nu helt er gaaet over
til at blive en let kom isk Rundrejse
figur
___
«
Kritik af Kritiken.
1. November.
I Politikens Kronik gør
Johannes
V. Jensen
op med den litteræ re K ri
tik herhjemm e og indleder saale
des:
Jensenius Fremstilling- (i Blæksprutten) af den
litterære Fejde: Johs. V. Jensen som Helhesten,
der trækkes i Halen af H enning Kehler. T. v.
Vilh. Andersen, under H elhesten Hans Brix,
t. h. H elge Rode og Poul Levin.
»Gaar man til Barber, maa man
fatte sig paa hans Selskab, udholde
at blive berørt og sæbet ind af en
Mandsperson; man faar aande i
Velbehageligheden af den Menne
skelugt, der udgaar af hans Æ rmer
. . . . Skriver man Bøger, maa man
tage Anmeldelserne; ved Bestillin
gen hænger nu én Gang Offentlig
hed med samt dens Sødme.«
Derpaa følger en Kritik af Hen
ning Kehlers Bog: »Kronik og K ri
tik«; »Hævnakten fra min Side skal
have Form af en Anmeldelse af den.
Han h a r skrabet mig, af mig skal
han skrabes, god dansk litteræ rpole
misk Tradition« ___ »Hele Skrift
stykket (»med Kongen til Dybbøl«) er
ilde udseende og er en Celluloidblomst
af den Slags, Hvermand h ar m aat
tet stikke i Frakkeopslaget i disse
rørte Aar, Henning Kehler, som el
lers er en taareløs Thøk, ogsaa. Her
m inder han ganske paradoksalt om
Danmarks Balder, Helge Rode, hvem
han andet Steds i Bogen revser for
den pinlige antisemitiske Hoste i et
Stykke af denne selvudnævnte Luft-
aand, der h a r bekendtgjort, at han
gaar med sit Hoved i Skyerne,
men som heldigvis er saa lang, at
Fødderne n aar Jorden, paa hvilken
han er en ganske udholdende Stræ
ber.«
Om Hans Brix hedder det: »Til et
gennem mange Aar bevaret Nag h ar
han Grund, jeg kildede ham under
Platfoden en Gang
I Sammen
ligning med Vilhelm Andersens va-
somotoriske Lykkefølelse, som han
afspejler paa ufortjente Ting, den
danske L itteraturs Elsker, ghm rer
Hans Brix jo ved sin fuldkomne
Sterilitet og Ynkelighed ___ «
Til
Henning Kehler
siger han:
»Himmerlands Tyr antager han, jeg
h a r studeret paa et Dyrskue, By
høvlen, som formodentlig aldrig h a r
kendt anden Okse end den, man
slaar for Panden paa Dyrehavsbak
ken. At jeg er opfødt mellem K rea
turer, en Dyrlæges Søn, og h a r stu
deret Zoologi, er ham intet, han véd
end ikke, hvad vi snakker om ___
Norne-Gæst »en komisk Rundrejse
figur« — lavkasteagtigt sagt, en
Stakkels Uvidenhed om vore Fædres
S jæ l!!«
»Resumé: Henning Keh
ler vilde ride sig en Tur paa Hel
hesten. En Bragen hørtes, Ild stod
ud af Stenbroen, og ned kom Keh
ler. Helhesten skrød.«
Endelig er der endnu et P ar Ord
om »den
Harald Nielsenske
Sadis
me« og om
»Poul Levin,
der altid,
altid messer om Bøger«, men h a r en
særlig Evne til at tie Folk i h j e l ___
Kritik af Kritiken af Kritiken.
II. December.
Henning Kehler
indleder med at
skrive:
»Lidenskab er godt; Beherskelse
er heller ikke til at kimse af« og fo rt
sætter: »Sagen gælder et Syn paa
Kritiken, i hvilket der er m indre
Ballon og mere Styrbarhed, end Til
fældet var hos vor cimbriske Gas
mester. I den Hensigt vil jeg frem
sætte nogle utidsmæssige og uhyste
riske Betragtninger over Boganmel
delse og Kritik.« Efter en meget
saglig og nøgtern Udredning slut
ter Kehler med at advare mod »et
stort Antal Digteres højeste Lyst: at
komme til at anmelde hinanden ef
ter alle Rosekunstens Regler« og
slutter:
»Anmeldelserne er en Sag
mellem Anmelderne og Publikum.
Kritiken staar kun til Ansvar for
sig selv og Læserne«.
Henning Kehler.
Johs. V . Jensen.
51