S_Københavnerliv

Ebberød Bank — og Kaper i Kappe

1923

Frederik Jensen i „Ebberød Bank".

ster? Fordi deres Hjerter endnu ikke

er blevet genfødt.« Og Fruen slutter

med at sige:

». . .

saa vil jeg paa Forhaand sige

Dem, at min Medvirken i Skuespil,

Oplæsning eller Film er qanske ude

lukket

. . .

med hjertelig Hilsen

Anna Larssen Bjørner.«

Noter og Nyt.

Et Forlydende gaar ud paa, at Dagmarteatret

vil blive omdannet til Biografteater, da det er

den eneste Mulighed for at finde en Lejer, der

vil og kan betale den høje Leje, som Forrent

ningen af det store og dyre Kompleks kræver.

Eks-Kejser Wilhelm har under sit Bryllup

med Prinsesse Hermine ført en voldsom Kamp

mod Fotograferne. Nu har han og Prinsessen

ladet sig fotografere efter Brgllupet, og han

har solgt Offentliggørelses-Retten til Hearst-

Pressen for

0.000 Kr.

I Aftes Kl. 10 begyndte et nyt Kapitel i kø

benhavnsk Telefonvæsens Historie, idet den

første halvautomatiske Telefoncentral aabnedes.

Skal Kaper have Kappe paa

som Giftefoged?

Den nye Ægteskabslov er fra Nyt-

aar traadt i Kraft. Den nye borger

lige Vielses-Sal paa Raadhuset har

Martin Nyrop,

som

havde saa mange

muntre Indfald, da han byggede

Raadhuset, udstyret paa den Maade,

at han over Brudeparrets Indgangs

dør til Borgmesterkontoret lod ud

føre i hvidt Stuk to næbbende Tur

telduer under et Hjerte; Duerne har

sat sig hver paa sin Side af en Rede

med Æg. Men over Borgmester-

Giftefogedens Hoved, lige for Øj

nene af Brudeparret, finder man det

samme Stukbillede, blot med den

Forskel, at der i Reden ligger en

hel Klynge af pippende Unger . . .

Saa fint har Raadhusets Bygmester

symboliseret Skriftens Ord: V o r 

d e r f r u g t b a r e

—

Der

diskuteres

iøvrigt livligt, om

man skal bevilge

Borgmester Kaper

en Kappe til at

foretage Vielsen i.

—

Det kan ikke

forlanges, at jeg

skal klæde mig om

i Kjole og Hvidt,

siger Borgmester

Kaper, naar der

midt i Kontortiden

kommer et Par, der

skal vies. Men da

Brudeparrene ofte

er festklædt, synes

jeg, at en passende

Dragt ogsaa er øn

skelig for den, der

foreiager Vielsen.

20. Januar.

Frederik Jensen

gør

for Tiden stor Lykke

David-Copperfield-

Filmen, som

Sandberg

h a r sat i

Scene. F rederik Jen

sen h a r ikke længe

vist sig paa Scenen.

Han h ar længe øn

sket at faa en ny Op

gave paa Teatret, og

med den Dickenske

Filosofi, han h a r til

egnet sig, trøstede

han sig i Ventetiden

med den optimistiske

Micawbers »Noget vil

vise sig!«

I Aftes fik han ende

lig en ny Opgave som

Skrædder og Bankdi

rek tør i Nutidskome

dien

Ebberød Bank.

Prem ieren blev en

Oplevelse ved F rede

rik Jensens straalen-

de Spil. Hans F o r

vandling fra den for

hutlede Lappeskræd

der til den stortalen

de Bankdirektør, der

betaler

pCt. for Ind-

laan og kun tager 4

pCt. for Udlaan, var fantastisk.

Skrædder-D irektøren vil blive ind

lemmet i det snart store F rederik

Jensen-Galleri som en af hans bedste

Figurer.

Forfatterne h a r haft det eventyr

lige Held, at deres Stykke, der egent

lig v ar skrevet over »Skrædder-

Banken« i Gothersgade, h a r faaet en

større Baggrund ved Landm ands

bankens Sammenbrud. Og Publikum

var i Gaar mægtig lydhørt for en

hver bidende og ironisk Replik om

»Danmarks-Banken«.

Frederik Jensen som D irektør for E bberød Bank.

noget at tænke paa. Vil De høre,

hvad jeg har tænkt?

Den danske Skuespillerstand skulde

og burde aldrig behøve en Henven

delse til Offentligheden om Hjælp til

nødlidende Medlemmer. Den skulde

og burde hjælpe sig selv.«

Efter at have omtalt, hvorledes

Medlemmerne af hendes Samfund

svarer Tiende af deres Indkomst og

derved har kunnet rejse et Hus til

110.000 Kr. og sende 10.000 til Hed

ning emjssionærerne, spørger Anna

Larssen: »Hvorfor kan Skuespillere

ikke give Tiende af deres Indkom

Et Brev fra Anna Larssen.

Hun vil aldrig mere optræde.

Januar.

Skuespillerforbundet h a r gennem

sin Forretningsfører Hr.

Valeur

Fausbøll

spurgt F ru

Anna Larssen

Bjørner,

om hun ikke kunde tænkes

at ville lade sig bevæge til blot en

enkelt Gang at vende tilbage til Sce

nen til Fordel for trængende tid

ligere Kolleger.

Anna Larssen

h ar

svaret benægtende i et karakteristisk

Brev, der begynder saaledes:

»Kære Hr. Valeur Fausbøll!

Jeg har med stor Interesse læst

Skuespillerforbundets Medlemsblad,

som De elskværdigt har sendt mig.

Og denne Læsning har givet mig

B orgm ester Kaper i Kappe som G iftefoged. (Blæksprutten.)