![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0066.jpg)
l 9 z 3
Efterspil: Bankkommissionens Beretning
Kommissionen, der udredede Landmandsbankens Forhold. Til venstre Bank
inspektør H. Green, staaende i Midten Professor, Dr. polit. Laurits
V.
Birck,
til højre Landsdommer C. D. Rump.
En halv Million i Gager til Direktionen. De
private Konsortier - Kontoen af 1. Febr. 1917.
A a rsa g e rn e til
Landmandsbankens
katas tro fa le
S amm enb rud .
Bankkommissionen, bestaaende af
Landsdommer Rump, Bankinspektør
Green og Professor L.
V.
Birck,
naaede først en Maaned ind i det
næste Aar —
14.
Januar 1924
—
al
afgive sin Betænkning. Med uhyre
Spænding afventede man denne Be
retning om den store Katastrofe for
Landets største Bank, og navnlig de
mange Angreb paa højtstaaende, i
Sagen implicerede Personer, vakte
paany Sensation. Kommissionen frem
hæver, at Konjunkturomslaget i 1920
maatte føre til en Katastrofe for
Banken, »fordi den faktisk stod uden
egentlig Ledelse«. Det var den Fi
nansieringspolitik, som Gliickstadt
og Ringberg drev, samt de to Her
rers private Børsspekulationer, der
førte til Sammenbrudet.
I de 10 Aar fra 1912 til 1921 op
slugte Landmandsbanken ialt 16 P ro
vinsbanker og Sparekasser og fik
herm ed Raadighed over ca. 115 Mill.
Kr. Samtidig oprettedes en Række
nye Filialer, som gav Landmands
banken ca. 10 Mill. om Aaret, Penge,
der var højst velkomne til Rrug for
Spekulationskonsortierne.
Disse Spekulationskonsortier inde
havdes for en stor Del af Venner og
Bekendte af D irektørerne. Adskillige
af disse »Indehavere« var dog ganske
uvidende om de Spekulationer, som
Gliickstadt og Ringberg foretog i de
res Navne. Tabene maatte Land
mandsbanken bære.
Samtidig oppebar Landmandsban
kens D irektører svimlende Gager. I
1922 var Direktionens samlede Løn
udgifter over en halv Million.
Tabenetaarnede sig eventyrligt op.
Ved Gennemgangen af Børsengage
m enterne fastslaas, at Banken, skønt
dens Kapital kun var 167 Mill. Kr.,
havde finansieret og bundet i Børs
spekulationer for forholdsvis faa in
time Kunder over 500 Mill. Kr.
Transatlantisk Kompagni (hvis Tab
er opgjort til over 200 Mill.) og Børs-
engagementernes Skæbne maatte d er
for blive afgørende for Banken.
Personforbindelsen mellem Land
mandsbanken og Erhvervslivet ud
viklede sig efterhaanden saaledes, at
Aktieselskabernes D irektører knytte
des til Banken som Bestyrelsesmed
lemmer, og Bankens D irektører blev
Bestyrelsesmedlemmer i Aktieselska
berne. Disse Dobbeltstillinger med
førte et gensidigt Afhængighedsfor
hold, som vanskeliggjorde det at ud
øve den fornødne Kritik og dermed
varetage de Pligter, som Hvervene
forpligtede til.
Kontoenaf 1.Februar 1917.
I Bankkommissionens Beretning
offentliggøres ikke Navnene paa Spe
kulations-Deltagerne ud over dem,
man allerede kender fra Forhørene.
Hvad angaar den ofte omtalte
»Kontoen af 1. Februar 1917« opret
tedes den, da Tyskland iværksatte
den uindskrænkede U-Baadskrig, og
man frygtede et pludseligt Kursfald.
Adskillige af Bankens prom inente
Spekulations-Kunder (deriblandt Di
rektionens private Venner) laa inde
med store Aktieposter, og for at
redde dem fra det forventede Tab
overførtes disse Aktier (til den høje
Kurs) til den nyoprettede »Kontoen
af 1. Februar 1917«, som derefter tog
Tabene. Senere offentliggjortes —
paa Foranledning af Finansudvalget,
som krævede Sagen oplyst — Nav
nene paa Deltagerne i »Kontoen af
1. Februar«. Samtidig var der truffet
Ordning med en Del af dem, som til
bagebetalte de Tab, som Banken
havde lidt ved deres Spekulationer.
HRS. BUlow udtræder af
Landstinget.
Højesteretssagfører Fr. Billow nedlagde kort
efter sit Mandat som Medlem af Landstinget for
at staa fuldstændig frit i Anledning af en Række
Angreb, der paa Grundlag af Bankkommissio
nens Beretning var rettet mod ham. De Punk
ter, Angrebene mod Højesteretssagfører Biiloui
har samlet sig om, er hans Dobbeltstilling som
Formand for Nationalbankens Repræsentant
skab og som Sagfører for Landmandsbanken.
Det hedder i Beretningen: De modstridende
Interesser, som han saaledes var kaldet til at
varetage, kom derved undertiden til kort paa
den ene eller den anden Side, og i Nedgangs
tider har denne Sammenblanding af Interesser
formentlig voldt mere Skade end Gavn.
63