67 / 276
*923
Radio-Pioneremes store Indsats
Lyngby Radio, hvor Vald. Poulsen har sin Forsøgsstation, og hvorfra nogle
af de første Udsendelser foretages. Her ses Radiopionererne forsamlede
udenfor det primitive Hus, hvor Senderen er installeret. Yderst til højre
staar Teknikeren, Maskinmester Rasmussen (kaldet Slut-Slut-Rasmussen),
derefter ses til venstre Sangeren Otto og hans Frue, i Midten Udsendelsernes
Leder, Journalist Elias Nielsen. De to Damer og Herren til venstre er private
Gæster.
R a d io -P io n e r e rn e a rb e jd e r e n e r g i s k
fo r at faa G an g i U d sen d e lse rn e .
Det er ikke helt let at være Radio-
Pioner. Almindelige Mennesker ryster
overbærende paa deres kloge Hove-
de ad disse Fantaster, der bruger al
deres Tid paa denne ganske vist me
get morsomme, men dog højst ufuld
komne Opfindelse. Forløbig maa det
være Teknikernes Sag at arbejde
med Sagen, der sandsynligvis en
Gang i Frem tiden kan faa nogen
Betydning, men saaledes ræ sonnerer
de ivrige »Amatører« ikke, de føler
sig overbeviste om, at hele Udviklin
gen ligger i deres Hænder.
Ingeniør
Vald. Poulsens
gamle
Forsøgsstation ude i Lyngby, hvor
Statstelegrafen arbejder videre med
Eksperimenter, og hvor det tyske
F irm a
Lorentz
h a r bygget en Sen
der, h a r allerede i nogen Tid været
i Gang med nogle forsøgsvise Ud
sendelser, som ledes af Journalist
Elias Nielsen,
en af Radiotelefoniens
allerivrigste Forkæmpere. Disse Ud
sendelser finder Sted under meget
prim itive Forhold, men de aflyttes
med stor Interesse af vore »Ama
tører«, som h a r opfanget Foredrag
af
Elias Nielsen
og Sang af Koncert
sanger
Otto.
De to Radioklubber
slutter sig sammen.
Amatørerne h a r nu indset det
uholdbare i at være delt i to Klub
ber, der bekæmper hinanden, skønt
de h a r samme Form aal; man er
bleven enige om at lade de to Klub
ber, der startedes sidste Aar d.
6
. Ok
tober, nemlig
Dansk Radioklub
og
Dansk Radio-Klub
(med Bindestreg)
gaa op i en højere Enhed. D irektør
Ritzau
er Form and for den sammen
sluttede Bestyrelse.
Den nye Radio-Lov.
1. Maj.
I Folketingets Møde den 13. Marts
fremsatte Ministeren for offentlige
Arbejder, Hr.
Slebsager,
»Forslag til
Lov om traadløse Telefoner (Radio
telefoner)«. Forslaget er nu stad
fæstet som Lov af 1. Maj 1923.
Der er udsendt følgende Bekendt
gørelse:
»I Henhold til Lov af 1. Maj 1923
om traadløse Telefoner (Radiotele
foner), jfr. Lov af 19. April 1907 om
traadløse Telegrafer (Radiotelegra
fer), maa traadløse Modtagerstatio
ner kun opstilles efter særlig Til
ladelse fra Ministeren for offentlige
Arbejder. Alle og enhver, der er i
Besiddelse af en traadløs Modtager
station, maa derfor inden den 1. Juli
til nærmeste Politistation indgive
Anmeldelse . . .«
Den ferste Radioavis.
Svend Carstensens Debut
24.
Juni.
Danmarks første Radioavis ud
sendtes i Aftes fra Lyngby Radio.
Kl. 9 indstillede Radioamatørerne
Landet over deres Modtagere paa
3200 Meter Bølgelængde og lyttede
efter Æ terens Stemmer. Snart fandt
de Tonen — Grammofonens, der til
Brug for den nøjagtige Indstilling
spillede et P ar Numre.
Og saa lød Redaktør
Svend Car
stensens
Stemme, der forkyndte den
første danske Radioavis’ Komme.
Langsomt, dvælende paa hvert
Ord, som det nu er nødvendigt ved
Oplæsning pr. Radio, lød det:
— Hallo, Hallo, Hallo — h er Lyng
by Radio — h er Lyng-by Ra-di-o.
Svend Carstensen.
Hermed begynder Oplæsningen af
Politikens
første Radioavis. For
første Gang i den traadløse Tele
grafis Historie forsøger vi herhjemme
Pressemeddelelser radiofonisk til de
lyttende Amatører. Vi bringer først
de opsigtvækkende Resultater fra
Fanøløbene . . .
Saaledes taltes der fra Lyngby
gennem Luften til H undreder og
atter Hundreder, der spændt lyttede.
F ra afsides Egne af Landet, hvor
man ikke faar Aviser om Søndagen,
indløb Telegrammer og Telefon-
Taksigelser. Og alle spørger: Kan vi
ikke faa en Radioavis hver Søndag?
Dette lader sig dog vist ikke gøre,
før Radioforholdene er kommet no
get mere i Orden herhjemme. Dette
Forsøg i Dag var kun et Eksperi
ment.
64