![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0089.jpg)
I 924
B yen s god e B orgere i Liv og Død
F in a n s b o r gm e s te r J en sen g a a r a f —
og b l i v e r K ø b e n h a v n s O v e rp ræ s id en t
17. Oktober.
I Aftes forelagde Borgmester
Jen
sen
for sidste Gang Byens Begnskab.
Nogen Afskedsaften blev det ikke,
men Borgmesteren benyttede Lej
ligheden til at fremsætte nogle Ud
talelser om sin By:
Efter min mangeaarige Virken i
Kommunens Tjeneste er det mit Ho
vedsynspunkt, at København er en
solid By, der kan ride adskillige
Storme af. Byen er blevet beskyldt
for Ødselhed og Letsindighed, men
Sandheden er, at der af Byens Be
folkning er udført et stort og dyg
tigt Arbejde.
Da jeg for om trent 50 Aar siden
kom til København, spurgte jeg mig
selv: Hvad lever denne By af? Nu
h a r jeg set det. Indtil Slutningen af
forrige A arhundrede v ar det væ
sentligst vor Handel, der blomstrede,
i dette A arhundrede h a r Industrien
taget et stæ rkt Opsving i vor By.
Der er en F rem drift i Arbejdet, som
lover godt for Byens Frem tid. . . .
Hermed sluttede Borgmester
Jen
sen
sin sidste Tale som F inansborg
mester for den By, som han elsker,
og for hvilken han fra 1. November
bliver Overpræsident.
Hedebol Finansborgmester.
21. Oktober.
Borgerrepræ sentant,
Landstings
mand
Peder Hedebol
valgtes i Aftes
til Borgmester
Jensens
E fterfølger
som Finansborgmester i København.
Peder Hedebol,
som om et P ar
Borgmester Jensen. Tegning af Erik
Henningsen i »Det danske Social
demokratis Historie.
Uger fylder 50 Aar, var oprindelig
G artner, senere Arbejdsmand i Ame
rika, og ved sin Hjemkomst kom
h an ind i Belysningsvæsenet som
Maalerkontrollør. F ra 1918 h a r han
væ ret faglig M edarbejder ved »So-
cial-Demokraten«, 1920 Medlem af
Landstinget efter i to korte P erioder
at have været Medlem af Folketin
get. Allerede i 1914 rykkede Hedebol
ind i Borgerrepræsentationen.
Kai Nielsen i sit Atelier kort før sin Sygdom. Han ses t. v. foran sit sidste
store Værk »Kvindens Skabelse«.
Sindssyg Person skyder en
Betjent i Frederiksberggade.
Betjent Malmdorf døde paa Stedet.
2. November.
Lørdag Form iddag Kl. 11.05 blev
Politibetjent
Peter Nielsen Malmdorf
paa H jørnet af Kattesundet og F re
deriksberggade skudt ned af en
sindssyg Mand, en fhv Telegrafist
Anton Julius Larsen.
Betjent Malm
dorf blev ram t af tre Kugler og døde
paa Stedet.
Betjent
Malmdorf
stod i F red e
riksberggade paa H jørnet ved Dis
kontobanken med Byggen mod K atte
sundet. H erfra kom en skummel,
skægget Mand, der pludselig trak en
Bevolver frem og hurtig t affyrede to
Skud lige efter hinanden. Han trak
sig tilbage og affyrede endnu et
Skud, alle tre Kugler ram te Betjen
ten, der styrtede død om. Manden
løb stadig skydende ned ad K atte
sundet.
Der begyndte en vild Jagt paa den
gale Mand. En Mælkekusk kastede
Flasker efter ham , men ingen turde
nærme sig ham. Larsen fik affyret 9
Skud, før han blev overmandet. Det
v ar Politibetjent J.
Andersen,
som
kom fra Domhuset, der fik slaaet
ham i Jorden og kvæ rket ham.
I Dommervagten fortalte den sinds
syge Morder, at han v ar gaaet ud
med det faste Forsæ t at myrde en
Betjent, fordi han vilde hævne sig
paa Myndighederne. Han vil blive
anbragt paa en Sindssygeanstalt.
Billedhugger Kai Nielsen
død kun 42 Aar gammel.
3. November.
Billedhuggeren
Kai Nielsen
afgik
i Gaar ved Døden paa Dr. med.
Pers’
Klinik. Han blev opereret i
T irsdags for en Mavelidelse, og hans
Tilstand betragtedes som tilfreds
stillende, men i Fo rgaars ind traf en
Krise, hvis Udgang blev Døden:
Kai Nielsen
var født i Svendborg
i 1882 som Søn af en Urmager. Han
h a r levet hele sin Ungdoms- og
Manddomstid i København, hvor
han dog først i 25 Aars Alderen slog
igennem som Billedhugger. Hans
store Virksomhed strækker sig over
knapt 20 Aar. Han h a r gjort Byen
skønnere og rigere med sin frodige
Kunst. Kunstakadem iet havde sit
store Splitflag paa halv Stang til
Minde om en af de rigeste Begavel
ser og modigste Kunstnere, der h a r
eksisteret herhjemme.
*
Kai Nielsen
vidste ikke selv, at
han skulde dø. Han havde Følelsen
af, at det gik fremad, han var bare
træ t — stille og rolig uden nogen
Art af Dødskamp ebbeae hans Liv ud.
86