Previous Page  89 / 276 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 89 / 276 Next Page
Page Background

I 924

B yen s god e B orgere i Liv og Død

F in a n s b o r gm e s te r J en sen g a a r a f —

og b l i v e r K ø b e n h a v n s O v e rp ræ s id en t

17. Oktober.

I Aftes forelagde Borgmester

Jen­

sen

for sidste Gang Byens Begnskab.

Nogen Afskedsaften blev det ikke,

men Borgmesteren benyttede Lej­

ligheden til at fremsætte nogle Ud­

talelser om sin By:

Efter min mangeaarige Virken i

Kommunens Tjeneste er det mit Ho­

vedsynspunkt, at København er en

solid By, der kan ride adskillige

Storme af. Byen er blevet beskyldt

for Ødselhed og Letsindighed, men

Sandheden er, at der af Byens Be­

folkning er udført et stort og dyg­

tigt Arbejde.

Da jeg for om trent 50 Aar siden

kom til København, spurgte jeg mig

selv: Hvad lever denne By af? Nu

h a r jeg set det. Indtil Slutningen af

forrige A arhundrede v ar det væ­

sentligst vor Handel, der blomstrede,

i dette A arhundrede h a r Industrien

taget et stæ rkt Opsving i vor By.

Der er en F rem drift i Arbejdet, som

lover godt for Byens Frem tid. . . .

Hermed sluttede Borgmester

Jen­

sen

sin sidste Tale som F inansborg­

mester for den By, som han elsker,

og for hvilken han fra 1. November

bliver Overpræsident.

Hedebol Finansborgmester.

21. Oktober.

Borgerrepræ sentant,

Landstings­

mand

Peder Hedebol

valgtes i Aftes

til Borgmester

Jensens

E fterfølger

som Finansborgmester i København.

Peder Hedebol,

som om et P ar

Borgmester Jensen. Tegning af Erik

Henningsen i »Det danske Social­

demokratis Historie.

Uger fylder 50 Aar, var oprindelig

G artner, senere Arbejdsmand i Ame­

rika, og ved sin Hjemkomst kom

h an ind i Belysningsvæsenet som

Maalerkontrollør. F ra 1918 h a r han

væ ret faglig M edarbejder ved »So-

cial-Demokraten«, 1920 Medlem af

Landstinget efter i to korte P erioder

at have været Medlem af Folketin­

get. Allerede i 1914 rykkede Hedebol

ind i Borgerrepræsentationen.

Kai Nielsen i sit Atelier kort før sin Sygdom. Han ses t. v. foran sit sidste

store Værk »Kvindens Skabelse«.

Sindssyg Person skyder en

Betjent i Frederiksberggade.

Betjent Malmdorf døde paa Stedet.

2. November.

Lørdag Form iddag Kl. 11.05 blev

Politibetjent

Peter Nielsen Malmdorf

paa H jørnet af Kattesundet og F re ­

deriksberggade skudt ned af en

sindssyg Mand, en fhv Telegrafist

Anton Julius Larsen.

Betjent Malm­

dorf blev ram t af tre Kugler og døde

paa Stedet.

Betjent

Malmdorf

stod i F red e­

riksberggade paa H jørnet ved Dis­

kontobanken med Byggen mod K atte­

sundet. H erfra kom en skummel,

skægget Mand, der pludselig trak en

Bevolver frem og hurtig t affyrede to

Skud lige efter hinanden. Han trak

sig tilbage og affyrede endnu et

Skud, alle tre Kugler ram te Betjen­

ten, der styrtede død om. Manden

løb stadig skydende ned ad K atte­

sundet.

Der begyndte en vild Jagt paa den

gale Mand. En Mælkekusk kastede

Flasker efter ham , men ingen turde

nærme sig ham. Larsen fik affyret 9

Skud, før han blev overmandet. Det

v ar Politibetjent J.

Andersen,

som

kom fra Domhuset, der fik slaaet

ham i Jorden og kvæ rket ham.

I Dommervagten fortalte den sinds­

syge Morder, at han v ar gaaet ud

med det faste Forsæ t at myrde en

Betjent, fordi han vilde hævne sig

paa Myndighederne. Han vil blive

anbragt paa en Sindssygeanstalt.

Billedhugger Kai Nielsen

død kun 42 Aar gammel.

3. November.

Billedhuggeren

Kai Nielsen

afgik

i Gaar ved Døden paa Dr. med.

Pers’

Klinik. Han blev opereret i

T irsdags for en Mavelidelse, og hans

Tilstand betragtedes som tilfreds­

stillende, men i Fo rgaars ind traf en

Krise, hvis Udgang blev Døden:

Kai Nielsen

var født i Svendborg

i 1882 som Søn af en Urmager. Han

h a r levet hele sin Ungdoms- og

Manddomstid i København, hvor

han dog først i 25 Aars Alderen slog

igennem som Billedhugger. Hans

store Virksomhed strækker sig over

knapt 20 Aar. Han h a r gjort Byen

skønnere og rigere med sin frodige

Kunst. Kunstakadem iet havde sit

store Splitflag paa halv Stang til

Minde om en af de rigeste Begavel­

ser og modigste Kunstnere, der h a r

eksisteret herhjemme.

*

Kai Nielsen

vidste ikke selv, at

han skulde dø. Han havde Følelsen

af, at det gik fremad, han var bare

træ t — stille og rolig uden nogen

Art af Dødskamp ebbeae hans Liv ud.

86