![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0026.jpg)
21
Stængerne smøres med rent smeltet Mastesmør, blandet
med lidt Tjære.
Alle Navler udtages af løbende Blokværk og smøres med
Blyant.
Skrabn ingen udenbords foretages ikke, inden man fuldkom
ment er færdig ekviperet og armeret, og da labsalves i Alminde
lighed :
Orlogsskibene med Tjære.
Fregatterne, men især de smaa, harpikses undertiden; dog
er Harpiksen ej god for Træet imod Labsalvingen.
Naar man labsalver udenbords, eller naar man ellers synes
det nødigt, labsalves Varerundholterne.
Er Tjæren god og tynd, da bruges den alene til Labsalving;
men, hvis ej, da blandes den med lidt smeltet Mastesmør; thi
at varme Tjæren gjør den sort.
Imedens Sværtningen og Harpiksningen samt Skibmandingen
sker, bedækkes med hvide Presenninger alt udvortes malet
Skibssirat, og oven paa de hvide lægges tjærede Presenninger.“
Ovenstaaende, som er en Slags Reglement eller Anvisning, af
giver saaledes en klar Fremstilling af Skrogenes Udseende, nogle Aar
før udenbords Maling med sort Oliefarve blev indført. Dette skete
1783, da Orlogskibet Oldenborg gik til Middelhavet. Samtidigt
hermed synes den lysmalede Gang at være kommen i Brug. I
forrige Aarhundrede var Gangen malet lysegul. Den rent hvide
Gang, som lader Skrogene fortone sig lavere paa Vandet og
ved visse Belysninger vanskeliggjør Sigtet fra Modstanderens
Kanoner, lader først til at være kommen i Brug i det 19de Aar-
hundredes første Aar. I Oplaget maledes Skrogene mørkegule
og Gangen lysere gul.
Masterne synes at have holdt Farve med Gangen. Ræerne
vare sortmalede, indtil man for 30 å 40 Aar siden gav dem og
Masterne en lys Drapkulør, der nærmede sig Træets naturlige
Farve. I Midten af det 19de Aarhundrede maledes nogle Aar
igennem Undermaster og Ræer i Dampskibene sorte, ligesom
den hvide Gang efterhaanden bortfaldt. Ved Indførelsen af
Jærnskibe beholdt Skrogene i endel Aar den sorte Farve,