Previous Page  39 / 132 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 39 / 132 Next Page
Page Background

34

i Borde (Kobryggen) med Skansen, det gamle Agterkastel. Skan­

sen betegner egentlig Dækket over Hytten og betragtedes endnu

i nyere Tid som en lille Fæstning for sig selv, hvor i Tilfælde

af Entring den sidste Kamp for Skibet og Flaget skulde ud-

fægtes. Over Skansen helt agter hævede sig endnu en mindre

Hytte eller et let Ruf.

Midtskibs var den aabne Kule, saa at en Del af øverste

Batteri var aabent; men dette fremtraadte ikke tydeligt, naar

Skibet var ekviperet; thi samtlige Skibets Fartøjer stod dånede

i Kulen og opfyldte til Dels denne.

Alle disse forskellige Dele præsenterede sig som og vare

ogsaa hvad vi nu vilde kalde Dækket, og det 3die Lag maa

derfor upaatvivlelig betragtes som lukket Batteri ligesaavel som

Kanondækket i Fregatterne.

Ved at betragte „Elefanten“s Model, som næppe af Nogen

kan frakendes Karakteren af en Tredækker, vil man finde de nys

omtalte Lokaliteter paa Dækket, ihvorvel Modellen i Tidens Løb

har taget nogen Skade; saaledes mangler Bakken; men at Skibet

har havt en såadan fremgaar af Pullerternes Højde; iøvrigt ses

det tydeligt, at den har havt 12 Kanoner paa Skansen og ingen

paa Bakken, hvor ingen Porte ere antydede.

„Elefanten“ er et gammelt, ærværdigt Navn for Flaadens

største Skibe. Allerede i

H

erluf

T

rolles

Flaade 1564 bar et

af Kronens Skibe dette Navn. Paa

O

ve

G

jeddes

Ekspedition til

Ostindien 1619—22 vajede hans Flag paa et Orlogsskib Elefanten.

1 1657 nævnes en „Elefant“, i Aaret 1689 sattes et 84 Kanon­

skib af dette Navn i Vandet, og i 1708 indrettedes det til Kran­

skib ved Holmen og gjorde altsaa Tjeneste samtidig med „Ele­

fanten“ af 1703, som derfor kaldtes „Ny Elefant“. En mindre

Krydser „Jagt-Elefanten“ fandtes ogsaa i Flaaden paa denne

Tid. 1 Løbet af det 18de Aarhundrede byggedes endnu 2 „Ele­

fanter“, ogsaa berømte Skibe. Det sidste af dette Navn deltog

i Slaget den 2den April 1801, hvorefter det grundsattes i Batte­

riet Prøvesten.

„Elefanten“ som Skibsnavn har sin Oprindelse fra Elefant­

ordenen, stiftet 1460 og fornyet 1693, og Gengivelser af Ordenens

Insignier benyttedes meget som Sirater paa Flaadens Skibe.