Forskønnelsen

tidlige Foraar soler sig paa Bænkene langs Muren. Her kommer Sommeren før noget

andet Sted i København, her er den varmere og varer længere, her er altid et Sted, hvor

Barnevognen kan staa og Bedstemor kan slikke Solskin.

Den, der holder af Hosenborg Have, kan i det hele ikke uden Ængstelse tænke paa,

hvilke Forandringer dens Omgivelser i Fremtiden kan blive Genstand for. Netop som

de er, er de ikke alene rolige og hyggelige, men ogsaa harmoniske — noget, der efter-

liaanden er sjældent i en By af Københavns Størrelse — , der er intet, der skæmmer.

Havde man en Ønskeseddel og havde Baad til et helt ekstra, over 1odigt Ønske — kunde

man maaske linde paa, at Kasernen skulde være gul, okkergul, som Bygningerne ved

Indgangen til Frederiksberg Have. Det vilde se herligt ud sammen med de røde Tage.

Ja, og saa (men det Ønske lik man vist ikke opfyldt), saa kunde man ønske sig, al

der et eller andet Sted, f. Hks. i Fælledparken, blev Brug for et Monument af en Folke

forer — og at Hørup paa den Maade kunde sige Farvel til Rosenborg Have for stedse.

Som det nu er, gør hans Statue Indtryk at at ville true de Indtrædende til et eller andet.

Hørup passer ikke i Rosenborg Have, den bør ikke være nogen Kampplads, der er Steder

nok, hvor der drives Sport og boldes Møder og Taler og Markeder og raabes og agiteres.

Det gamle An beg bor ligesom Frederiksberg Have være en Oase, hvor man midt i Travl

heden og Larmen kan hvile Øjne og Øren og sole sig og lytte til Skovduernes Kurren

har De lagt Mærke til, at der virkelig er Skovduer herinde i Storbyens Midte? — og

fodre Svanerne og følge Yildandefamiljens Liv i Slotsgraven. For hvert Aar, der gaar,

vil en By i Udvikling, som København, sætte mere Pris paa de faa Idyller, den har til

bage.

Tiderne er ikke til Luksus, bliver der sagt, og som saadan betragtes sagtens Udførel

sen af Planerne til Regulering af Kongens Have. Men hugge et Par Træer eller fore

tage nogle Dræningsarbejder, saa det klare Vand ikke konstant hele Vinteren stod under

Træerne — det kunde højst hjælpe lidt paa Arbejdsløsheden, store Udgifter kunde det

ikke medføre. Mon ikke alle vi, hvis daglige Vej gaar gennem Haven eller som har

(ilæden af at se den fra vore Vinduer, kunde gøre et eller andet for at redde de store

Skønheder, den rummer, inden det er for sent. Netop i Tider som vor er det ikke nok

at lade fem va*re lige og tro, det gaar som det skal. Hvis vi ikke bevidst værner om det

gamle overleverede, som engang var stærkt og kraftigt, men som nu kun er en Skøn

hedsværdi, en Luksus, om man vil, eller en Krindring, saa mister vi det. Der er alle

rede hertillands — ikke blot i bogstavelig Forstand — alt for mange af de gamle Ege,

der er udryddede for at skaffe Plads for sinaa ubetydelige Dusintræer.

DEN AÅRLIGE GENERALFORSAMLING

afholdes Tirsdag den 30. Marts Kl. 7'/* Km. i Industriforeningens Foredragssal, Vestre Boulevard 18

(mellem Industrikafecn og det tidligere Kunstindustri-Museum).

1. Bestyrelsen aflægger Beretning om Virksomheden i det forlobnc Aar (Lysbilleder) og fremlægger

det reviderede Regnskab.

2. Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer (efter Tur fratræder d'Hrr. Billedhugger

J e n s L u n d ,

Ingenior

Vit.H. M a r s t r a n d

og Professor

E d v a r d T h o m s e n ) .

3. Valg af det rnadgivende Udvalg.

4. Valg af Hevisorer og Revisorsuppleanter.

Kfter Generalforsamlingen Foredrag (med Lyshilleder) af Arkitekt

H o l g e r J a c o b s e n

om »Theater-

Arkltektur«.

For at give ogsaa andre, især Medlemmernes Damer, Lejlighed til at overvære Foredraget, kan ethvert

Medlem medtage en Ledsager, idet det dog er en Forudsætning, at Ledsagerne ikke deltager i even

tuelle Afstemninger, medmindre de er Medlemmer af Foreningen.