Projekt Nr. 19. Perspektiv c. 1:3000.
dig. Men tle slore Spamdvidder, som Broen i dette Tilfælde skal have, bevirker, at Jern-
betonkonstruktionerne bliver alt for klodsede og ubeherskede, særlig naar det bliver
nodvemligt at fore dem op i Luften over Brobanen. Det præmierede Jernbeton-Projekt
har saaledes metertykke Buer og forbindende Dragere op til 10— 15 m Højde langs med
og tværs over Korebanen.
1
. Præmie-Forslaget har Jerndragere, dels Gitterdragere, dels bueformede med tynde
1længejern. Midterpillerne ender foroven med mærkelige som Menneskeskikkelser ud
rormede Yngttaurne. Det indkøbte Forslag har ganske lignende Buedragere med tynde
Ila ngejern. Særlig paa den dette Forslag ledsagende, smukt tegnede Perspektiv, hvor
man har hele Brobanens faste lige Linie tværs gennem al Havnens Uro, ses det, hvor
meget fristende det er, om man kunde stryge de over Brobanen liggende Jernbuer med
spinkle Hængejern. Uden dem vilde Broen være helt i Orden, simpel, rolig og regulær.
Der er en Del Projekter, som i Stedet for Klapbro har det oplukkelige Parti af Broen
til at hejse op. Derved bliver det nødvendigt at fore Konstruktionerne op i de krævede
mindst .'».*> m ilojdc, og det giver naturlig Anledning til at lade Broen konstruere som
Hængebro. Det kan give i og for sig ganske smukke Linier; men det hele bliver saa
mægtigt og ubehersket i Størrelsen, at det staar i Misforhold til sin forholdsvis beskedne
Mission. Og opmurer man Bropillen taarnagtigt over Brobanen indtil den krævede
Højtie, saaledes som andre Prospekter gør, er der Mulighed for en vis stor monumental
Virkning, men samtidig er Nødvendigheden a fen øvre Afstivning af Murværket med
Jerndragere i høj Grad arkitektonisk uheldig og gør Anvendelsen af murede Taarne
over Brobanen meget tvivlsom, ligesom de nødvendige Gennenihrydninger af Taarnene
før Færdslen svækker dem for meget.
Sandsynligvis er der endnu adskillige Aar til, at vi finderen Bro paa dette Sted uund-
gaaelig: Grunden til Sagens Fremkomst nu er i Virkeligheden ogsaa kun den, at Bro-
spørgsmaalet mellem Sjælland og Amager som Helhed er sogt taget op til Behandling,
fordi Forholdene ved Knippelsbro og Langebro i de sidste Aar stadig er bievne mere
og mere vanskelige. Det er da ved disse to Broer en Nyordning i første Omgang staar for
Døren, og her er det Opmærksomheden maa være vaagen i den nærmeste Fremtid.
Ogsaa «lisse Broers fremtidige Udformning er i f«»rste Hække afhængig af Havnespørgs-
maaleue som Helhed. Ye«l Langebro er der saa forholdsvis god Plads, at en Nyordning
vel uden Besvær kan skabes, men ved Knippelsbro staar der meget paa Spil, om ikke