Nogle af von* hedste og smukkeste Udhamgsskilte har netop denne lette svævende
Y'irkning
Tømmerlavets Skilt i Adelgade I. Kks. (se Forskønnelsen Nr. 8/1920).
Arkitekt H
ki
.
wkc
.-M
øllkr
har tiere (lange vist den rette Forstaaelse af, at enten maa
et Udluengsskilt være saa let, at det svæver, eller ogsaa maa det støtte sig til Muren.
Hans Skilt for »Stjernen« ved Gammelstrand er et Fksempel paa det første, Skiltene
for Tedds Tehandel paa Østergade og for Handelsbanken paa Amagertorv er to Eks-
empler paa «let sulste. (I Forskønnelsen Nr. 3/1921 og Nr. 2 /1926 vil man linde de to
førstnævnte Skilte gengivet.)
Arkitekten har her lært af de stockholmske Skiltetyper, hvis Luftighed virker saa
tiltalende paa en dansk Betragter og kommer ganske sa'rligt til sin Ret netop i en By
som Stockholm, hvis kuperede Terræn ofte foraarsager en virkningsfuld Stigning i
Gaderne, der bringer Skiltets Silhuet frit op mod Himlen.
Betragter man Hovedparten af «le stockholmske Udhængsskilte (et Udvalg er gengivet
i Forskønnelsen Nr.
11
1918), vil man se, at det er Letheden i Materialet og dets Ud-
førelse, «ler er «let mest karakteristiske. I Heglen hestaar Tavlen af en ganske tynd
Metalplade, «ler ydermere ofte er gennembrudt af Ornamentik eller Figurmotiver. Der-