25 / 98
FABRIKKEN ØRESUND
er nu, som allerede omtalt, omtr. 130 Fod dybt (under dagligt
Vande), Pumpebrønden er ført ned til 156 Fods Dybde, hele Vejen
i Kryolit, og ved Boringer i Bunden af Bruddet har man fundet,
at Kryoliten, om end mindre ren, vedvarer over 150 Fod dybere.
Den vedføjede Tegn ing viser et lodret Tværsnit af Bruddet
S.
0
.— N. V. Kryolitmassens Grænser mod det omgivende Fjæld,
der dels bestaar af Granitporfyr og Granit, dels i N.
0
. Væggen
af Gnejs, er forholdsvis regelmæssige og meget stejle; imod S.
0
.
sø
/W
bort fra Fjorden har
Grænsen endog et saa-
dant Forløb, at Kryo-
litmassen bliver bre
dere,
efterhaanden
som man kommer
dybere, og her vil
man derfor i Frem
tiden gaa over til un-
;-j
derj ord isk Brydning,
idet man under Fjæl-
Tværsnit af Bruddet i 9oo
d g t
b o m a g e r K r y 0 .
liten paa enkelte Piller nær, der efterlades til Understøtning for
den overhængende Klippe.
Kryoliten sidder saaledes i Fjældet som en klumpformet
Masse, hvisLængde og Bredde er omtrent som Raadhusets i K ø
benhavn, og hvis Udstrækning i Dybden er ubekendt. At denne
Klump er bleven til, efter at det omgivende Fjæld er dannet, er
sikkert nok, men hvorledes Dannelsen er gaaet for sig, derom har
Meningerne været delte. I.
T
h o m s e n
har allerede i 1862 udtalt,
at Kryoliten maa betragtes som en eruptiv Masse, d. v. s. tilført
fra Dybet i smæltet Tilstand. Andre har derimod fremhævet, at,
mens Kryoliten selv er letsmæltelig, er den brune Jærnspat, som
er dens hyppigste Indblanding, et Mineral, som ikke kan smæltes
uden at sønderdeles, og, som paa næsten alle andre Steder, hvor