![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0030.jpg)
FORHISTORIE
21
Gang bosiddende i Aalborg, senere i England, i 1850 søgte og
fik Tilladelse til at lede efter anvendelige Mineraler (Malm) i
Grønland, og han udrustede en Ekspedition med Skibet
F
o r t u n a
,
der sejlede til Grønland og blandt andet anløb Ivigtut. Her fand
tes Blymalm i Kryoliten og 1 Ton medtoges som Prøve. Ekspe
ditionens Hovedudbytte var dog Kobbermalm fra den saakaldte
J o s v a s M i n e noget sydligere. Her udvandtes i de følgende Aar
en Del Kobbermalm og Gruben blev atter forladt for først i de
seneste Aar atter at aabnes af de B e r n b u r g s k e E k s p e d i t i o n e r .
I
1854 anlagde den engelske Mineralog
T
a y l o r
for Lundts
Regning en Blymine ved Ivigtut, noget Kryolit brødes, men, da
et lille Prøvesalg i London fuldstændig mislykkedes, opgaves dette,
og man løsnede kun Kryolit for at komme til Blymalm, der den
Gang havde en langt højere Salgsværdi. Der udvandtes i Blyminen
det første Aar c. 40 Tons Malm ret rig paa Sølv, senere betyde
ligt mere.
I
1885 forliste en Skonnert
A
a r h u s
med 50 Tons
Malm.
R
a g n a r
W
e s t e n h o l z
og et engelsk Konsortium overtog
paa dette Tidspunkt Lundts Rettigheder, men Blyminen dreves
ikke længe, og da dette Konsortium saa søgte om Eneret paa
Kryolit, nægtede Staten dette, da den selv ønskede at bryde dette
Mineral af Grunde, der vil blive meddelt nedenfor.
Kryolit havde som sagt absolut ingen Anvendelse, da daværende
cand. polyt.
J
u l iu s
T
h om s e n
i Aarene 1851— 52 underkastede
den Prøve, som
G
ie s e c h e
i sin T id havde hjembragt, en nærmere
Undersøgelse for at se, om de den Gang ret værdifulde Produkter
Soda , L e r j o r d og A l u n ikke kunde udvindes af dette Mineral,
der var rigt paa Aluminium og Natrium.
T
h om s e n
fandt, at Mineralet med Lethed adskiltes ved Be
handling med Kalksalte saavel ad den tørre som ad den vaade
Vej, saa at Natron og Lerjord kunde udvindes. Herved var Grund
laget for en fabrikmæssig Anvendelse af Kryoliten givet, og altsaa
det første store Skridt foretaget i den senere saa stærkt udviklede
Industri.