FabrikkenØresund

tidligere omtalte Tørreovn for Kridtsten byggedes. Kridtet stab

ledes tra Oplagspladserne langs Havnekajen paa Jærnvogne, der

paa Spor kørte op i Fabrikken, ind i Tørreovnen og herfra atter

efter Tørring til Blandingsmøllen.

Det viste sig hurtigt, at denne Foranstaltning var til megen

Gavn, men der var dog endnu langt til det teoretiske Udbytte.

Efter indgaaende L a b o r a t o r i e f o r s ø g blandedes derefter

udludet og tørret Fluspat i Kryolit- og Kridtblandingen, hvorved

denne ligesom fortyndedes med et indifferent Stof. Der anvend

tes omtrent samme Mængde Fluspat som

Kryolit, og denne Metode viste sig at

have meget stor Indvirkning paa Glød

ningsprocessens Forløb, saa denne nær

mede sig stærkt til den teoretiske Bereg

ning. Imidlertid krævede Metoden omtrent

dobbelt saa mange Ovne som tidligere til

samme Produktion og ogsaa dobbelt saa

meget Brændsel, hvorfor den, som ikke

rentabel, meget snart blev opgivet, og den

gamle Metode med det ringere Udbytte

atter indført, som den i økonomisk Hen

seende bedste.

Den paa Fabrikken fremstillede saa-

kaldte k o n c e n t r e r e d e A l u n viste sig atvære ret uren og derfor

mindre værdifuld, idet der ved Mætningsprocessen i tynd Opløs

ning dannedes mange basiske Salte. De nye Ejere gjorde Forsøg

paa at komme ud herover ved at sætte koncentreret Svovlsyre til

Lerjorden i Stedet for fortyndet.

Processen forløb meget vold

somt under meget stærk Opbrusning af Kulsyreudvikling, men

der dannedes færre basiske Salte og kun en mindre Inddampning

var nødvendig inden Udstøbningen. Trods Udeladelse af Klaring

fremkom et langt bedre Produkt, kaldet r a f f i n e r e t A l un , der

opnaaede en 25 % højere Pris end den koncentrerede Alun (se

Priskurven S. 50).

G. A. HAGEMANN OG VILH. JØRGENSEN