tidligere omtalte Tørreovn for Kridtsten byggedes. Kridtet stab
ledes tra Oplagspladserne langs Havnekajen paa Jærnvogne, der
paa Spor kørte op i Fabrikken, ind i Tørreovnen og herfra atter
efter Tørring til Blandingsmøllen.
Det viste sig hurtigt, at denne Foranstaltning var til megen
Gavn, men der var dog endnu langt til det teoretiske Udbytte.
Efter indgaaende L a b o r a t o r i e f o r s ø g blandedes derefter
udludet og tørret Fluspat i Kryolit- og Kridtblandingen, hvorved
denne ligesom fortyndedes med et indifferent Stof. Der anvend
tes omtrent samme Mængde Fluspat som
Kryolit, og denne Metode viste sig at
have meget stor Indvirkning paa Glød
ningsprocessens Forløb, saa denne nær
mede sig stærkt til den teoretiske Bereg
ning. Imidlertid krævede Metoden omtrent
dobbelt saa mange Ovne som tidligere til
samme Produktion og ogsaa dobbelt saa
meget Brændsel, hvorfor den, som ikke
rentabel, meget snart blev opgivet, og den
gamle Metode med det ringere Udbytte
atter indført, som den i økonomisk Hen
seende bedste.
Den paa Fabrikken fremstillede saa-
kaldte k o n c e n t r e r e d e A l u n viste sig atvære ret uren og derfor
mindre værdifuld, idet der ved Mætningsprocessen i tynd Opløs
ning dannedes mange basiske Salte. De nye Ejere gjorde Forsøg
paa at komme ud herover ved at sætte koncentreret Svovlsyre til
Lerjorden i Stedet for fortyndet.
Processen forløb meget vold
somt under meget stærk Opbrusning af Kulsyreudvikling, men
der dannedes færre basiske Salte og kun en mindre Inddampning
var nødvendig inden Udstøbningen. Trods Udeladelse af Klaring
fremkom et langt bedre Produkt, kaldet r a f f i n e r e t A l un , der
opnaaede en 25 % højere Pris end den koncentrerede Alun (se
Priskurven S. 50).
G. A. HAGEMANN OG VILH. JØRGENSEN
47