60 / 98
G. A. HAGEMANN OG VILH. JØRGENSEN
5 1
rence blev udelukket. Paa Basis heraf tilbød Ø r e s u n d M i n e
s e l s k a b e t i Brev af 2. Februar 1878 at købe indtil 60.000 Ctr.
Raakryolit om Aaret i 5 Aar mod Eneret til Salg i Europa, idet
der regnedes med, at 40 ä 50 % kunde udsorteres til ren Kryolit
og sælges til
R o b . M ü l l e r ,
der tilbød at købe det fast, medens
Resten, Affaldet fra Sorteringen, vilde give et billigt Raamateriale
for Krystalsodafabrikationen, saa denne trods de. stadig synkende
Priser dog kunde svare Regning.
Ø r e s u n d mente, at M i n e s e l s k a b e t vilde staa sig godt
ved denne Ordning, idet de opnaaede et stort fast Salg til god
Pris, men dette Selskab saa ikke nogen Fordel ved et saadant
Kr.
Kr.
Lerjordspriser
Arrangement, uden at det samtidig kunde forøge sin Afsætning
til fast 100.000 Ctr. om Aaret, og herpaa kunde Ø r e s u n d ab
solut ikke gaa ind, da det vilde kræve et aarligt Salg af 40 å
50.000 Ctr. ren Kryolit, og der hidtil kun var solgt 15.000 Ctr.
af denne Vare gennem Mineselskabet.
Imidlertid førte Forhandlinger til, at Ø r e s u n d fra Foraaret
1878 faar Ret uden Eneret til at sælge ren Kryolit i Europa
mod en Afgift af Kr. 8.000.00 for hver 500 Ctr. solgt Vare.
Salget begynder strax og øges stadig, men generes stærkt af
Konkurrencen fra Mi n e s e l s k a b e t , hvorfor Ø r e s u n d ogsaa sæt
ter som sit Maal ved alle senere Forhandlinger med M i n e s e l
s k a b e t at faa Enesalg i Europa. Men da M i n e s e l s k a b e t ikke
mener, at dets Fordel ligger i at give et Monopol, møder Fabrik
kens Ønsker stadig meget stærk Modstand hos Kryolitbruddets
Koncessionshavere.
4*