100 / 148
Valdemar Koppel,
i 1897 i en læn
gere artikel berettede, at den kendte
cirkus-sekretær
Carl Scheel-Vandel
var blevet ædt af nogle kannibaler,
der optrådte i cirkus.
I dramatiske vendinger blev det
fortalt, hvordan en opsynsmand mor
genen efter at Scheel-Vandel var for
svundet, kom ind i kannibalernes af
lukke, hvor der mødte ham et gru
fuldt syn. Gulvet var dækket med
afgnavede knogler, mens cirkus-se-
kretærens tøj var lagt sammen i en
sirlig bunke med den høje hat øverst.
Kannibalerne havde øjensynligt kvalt
cirkus-sekretæren og derefter siddet
og frådset i ham hele natten. De vil
de syntes ikke at have noget begreb
om det frygtelige i deres handling.
De to af dem sad fornøjet og stan
gede tænder med den pind, de ellers
bærer i næsen. Den tredje sad og
mumlede. Opsynsmanden fik det ind
tryk, at han bad bordbøn, hedder det
videre i artiklen.
Københavnerne kunne ånde lettet
op, da offeret, Scheel-Vandel, dagen
efter spadserede lyslevende rundt i
byens gader!
En avis-and skal være så tyk, at
kun de færreste, der læser den, lader
sig narre. I 1904 havde et reklame
bureau moret sig med at indrykke en
artikel om, at der var skabt for
bindelse mellem jordens og månens
beboere, idet man havde modtaget et
opsigtsvækkende telegram: NET-
REKK IK I DOBEFFAK SDRAAG-
SLAD GO NRAAT JALOK IN
RAH IV .
Hvis pastor
Sophus Muller
ved
Set. Thomas Kirke havde givet sig
tid ved morgenkaffen før gudstjene
sten til at læse budskabet
bagfra,
havde han sikkert ikke ladet sig nar
re. Nu kom han uheldigvis så langt,
at han fra kirkens prædikestol til me
nighedens forbløffelse i fuldt alvor
gik ind på det vidunderlige i, at men
neskeheden på jorden nu havde kon
takt med vore medskabninger på en
anden klode.
Annoncøren, kaffegrosserer
Dals-
gaard,
havde meget fornøjelse af sin
annonce - og præsten hed for efter
tiden simpelthen
Maane-Miiller.
Billeder
i aviserne, som i vore dage,
brugte man ikke dengang. En af
grundene var, at reproduktions-tek
nikken var meget langsommelig.
96