Previous Page  98 / 148 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 98 / 148 Next Page
Page Background

forløbende proces, at selv de seneste

nyheder, der indløber kort før tryk­

keriets leder sætter den store trykke­

maskine i gang, kan nå at komme

med.

Dengang havde man ikke de store

rotationspresser, man klarede sig

med almindelige trykkemaskiner, der

trykte et ark ad gangen. Avisforma­

terne varierede derfor efter trykke-

og falseteknikken. Mange aviser var

i betydeligt mindre format, end vi

kender dem i vore dage; enkelte var

så store, at det ligefrem var svært at

læse dem, når man sad ned. Køben­

havnerviddet kaldte sådanne aviser

for

badelagner.

Som i vore dage fandtes der i for­

rige århundrede journalister, der

kunne deres fag, og skrev, så folk

læste det. En af de første, der for­

søgte at bryde nye veje i

reportagen

var forfatteren

Herman Bang,

der

blev knyttet til Nationaltidende som

ganske ung.

Under Christiansborg Slots brand

i oktoberdagene 1884, var Herman

Bang til stede som reporter. Han

søgte hen, hvor de mest dramatiske

begivenheder fandt sted, og gengav

sine indtryk i en helt ny, medlevende

og ligesom nervøst betonet stil. Hans

referat vakte opsigt. Mange var for­

argede, andre beundrede den sær­

prægede tone:

»To af os trængte ind et andet

sted. Det var en spinkel Bagtrappe,

fuld af Vand, en tom Vandslange

dovnede midt i Sølen. Denne Trap­

pe var forfærdelig. Vi mødte Brand-

mænd, som skreg paa Vand. »Vand,

Vand, eller det er forbi!« Stærke

Karle vred deres Hænder og forban­

dede. Der var ingen Ledelse.

»Sig vi

maa ha’e Vand«. - »Vi kan ikke

mere«. Man styrtede ned efter Vand.

Vi kom forbi en Jerndør, som var

gloende. Under Branden saa jeg tre

Gange saadanne Jerndøre, som ikke

fugtedes.

Denne Dør blev bulet af Ildens

Magt. Der var varmere end i en

Bagerovn, en stikkende, utænkelig

Hede. Vi trængte høiere op. En

Brandmand holdt Vagt øverst. Det

var lige ved Taget, og ganske nær

hørte vi en stærk Susen af Elammer­

ne. De seks, syv Ansigter, jeg saa,

vare hvide, trods det røde Skær.

Med et lød et - Tilbage - og en

94