KøbenhavnskeSværdfegereTreAarhundreder

K Ø B E N H A V N S K E S VÆRDF EGERE

sw e rd t, r y ttin g h og korde«, som nævnes i de o m tre n t sam tid ig e k ø b e n

h av n sk e Sm ed e lau g sa rtik le r fra

1 5 1 2

, er d e t m u lig t, sk ø n t ik k e sikkert, at

de r h e lt eller delvis m enes de sam m e V a a b e n

D e n m æ rk e lig e F o rm

»Passholtere« k a n m aaske væ re Sk riveren s F o rsø g paa e n om h y g g e lig

B o g sta v e rin g a f »Passauder«, en ik k e u sand syn lig H a a n d væ rk e ru d ta le a f

»Passauer«, altsaa Svæ rd m e d Passauer K lin g e ; m e n om et saadan t Svæ rd

pa a d e tte T id s p u n k t h a r h a ft b r e d H u g g e k lin g e eller lan g S tik k e k lin g e

er d e t ik k e n em t at a fgø re. »Rytting« er et g am m e ln o rd isk O r d , de r sæt

tes lig m e d »saxknifr«, en M e llem tin g m e llem »Sax« (k o rt Sværd) og

K n iv

A t Svæ rd og R y ttin g h a r væ re t hen ho ld sv is e t stø rre og et m in d re

V aaben , frem g a a r v el a f O d en se Sm edeg ildes Sk raa fra

1496

, ifø lg e h v il

k e n Svæ rd fegerens M e ste rsty k k e skal væ re et Svæ rd og en R y ttin g .

1432

fo rb y d e s d e t B rø d re n e i H ellig L egem s G ild e i F len sbo rg at bæ re

»ruttynck« v e d G ild e sam lin g e rn e

saa d e t h a r i h v e rt F a ld væ re t saa k o rt

et V aaben , at en B o rg e rm a n d h a r k u n n e t bæ re d e t in d en d ø rs.

D e n tre d ie Slags V aaben , »Korde« eller »Sabell«, som

K ø b e n h a v n og

F len sbo rg h ø re r til Svæ rd fegerens M e ste rsty k k e h a r fo r os d en særlige

Interesse, at O r d e t »Kaarde« i n y e re T id b lev d en gængse B etegnelse i

D a n m a rk fo r Fæ g te- og D ra g tv a a b e n m e d lige, ik k e a ltfo r svær K linge. I

æ ld re T id h a r »Korde« væ re t n o g e t gan ske and et, v istn o k et re t k o rt, en -

e g g e t V a a b en m e d le t k r um m e t K linge. N a v n e t p e g e r m o d en ø stlig O p

rindelse, svarend e til russisk »korda« = K o rtsvæ rd , m a g y a risk og persisk

»kard«. I en æ ld re A fsk rift a f K ø b en h av n s Sm edelaugs S k ra a

staar i Ste

d e t fo r »Korde« O r d e t »Tesach«, en B etegne lse, de r n o g le G an g e paa C h ri

stian IV ’s T id anvendes om M en igm a n d sv a a b e n a f d en næ v n te K a rak te r.

O r d e t »Korde«, som træffes flere G an g e i d et

1 5

. og B eg yn d e lsen a f d et

1 6

. A a rh u n d re d e , g ik im id le rtid fu ld s tæ n d ig t a f B ru g , fo r om k rin g

1670

at d u k k e op ig e n i sin n u væ ren d e B e ty d n in g . D e t afløser da d en i d en

fo re g a a end e P e rio d e gængse B etegnelse »Degen« fo r d e t m ilitæ re og

»Rappier« fo r d e t kavallermæ ssige S id ev a ab en og h a r altsaa in te t at g ø re

m e d d en g am le, h a lv o rie n ta lsk e »Korde«. O g d o g k a n G en op tag e lsen a f

O r d e t h av e væ re t ø steu ropæ isk in sp ire re t, id e t d e t en ganske e n k e lt G ang

o p træ d e r i R e n tem e ste rreg n sk ab e rn e , n em lig

. J u li

1634

, da S væ rd fe-

g e re n A nders K o h i skal fo rg y ld e n i »Kaarer«. D e t er næ pp e fo r d ristig t at