19 / 201
FØR LAUGETS OPRETTELSE
I I
cipp er v ild e om o rg a n ise re P ro d u k tio n e n . D e n laugso rganiserede H a a n d -
væ rk e r v a r in d a d til in d stille t paa F rem stilling a f E n k e ltsty k k e r i m in d re
Væ rk steder m e d faa Svende og Læ rlinge, u d ad til in teresseret i Laugets
K o n tro l m e d T ilg a n g til F aget og A rbejdets ligelige Fo rdeling m ellem
L aug sb rød ren e . F o r at b ry d e H aandvæ rkets o rgan iserede M o d sta n d m o d
m e re F rih e d fo r d en enk e lte H aa ndvæ rk er og m e re S tatskon tro l m e d P ro
d u k tio n e n som H e lh ed , ophæ vede C h ristian IV sam tlige Laug i
1 6 1 3
.
G anske v ist b lev de a tte r tilla d t i
1 6 2 1
, m e n dette k an ik k e ud e lu kk e nd e
tolkes som S tatsm ag ten s N ed e rlag o v e rfo r de g am le Laugsm estres k o m
p a k te M o d s ta n d ; de ny e L aug sartikler, som Laugene n u fik, aabnede
n em lig M u lig h e d fo r at un d e rg rav e M o d stan d en in d efra v ed F o rb u d m o d
de væ sentlig ste a f de gam le, hæmm en d e L a u g s tra d itio n e r: D e strenge
K rav til M estersty kk e, ægte Fødsel, O p tagelsescerem on ier o . s.v . A a ret
efter befaler K o n g e n u d try k k e lig t, at de U d læ nd ing e, som h a r læ rt deres
P ro fession, skal op tages i L aug en e
.1
A t de v a a b e n p ro d u c e re n d e H aandvæ rk h a r spillet en væ sentlig Ro lle
i K o ng ern es P ro d u k tio n sp o litik , er hæ vet o v er enh v er T v iv l; enh v er
K rig ssitu atio n m e d d e ra f fø lgend e hæmm ed e T ilførsler, g jo rd e d e t u om
gæ ng elig t n ø d v e n d ig t, at L and et n e to p paa dette P u n k t var, om ik k e h e lt
selv fo rsynende, saa d o g effek tiv t supp lering sdyg tig t, og allerede m ed
C h ristian III’s O p re tte lse a f T ø jhu se t v a r Varetagelsen a f d et m ilitæ re
M ateriel b le v e t centraliseret; k o rt fø r
1600
fu lg te H am m e rm ø lle n v ed
K ro n b o rg m e d G ethu s og A rkeli, h v o rtil kny ttede s faste V aab enh aand -
væ rkere. H v a d i d en specielle S amm enhæ ng Svæ rdfegerne angaar, m a a tte
de træ de n o g e t i Skygg e a f S tykkestøbere og Bøssem agere, som h av d e
M u lig h e d fo r h e lt at frem stille deres Vaaben, mens Svæ rdfegerne, b o rtse t
fra R ep ara tion sa rb ejde , v a r h env ist til at m o n te re Fæste og Skede paa im
p o rte re d e K lin g er. P aa C h ristian IV ’s ny e T ø jhu s i K ø ben hav n , som stod
fæ rd ig t
1604
, fik Bøssem agere, K lejn - og G rov sm ede, Svæ rdfegere m .v .
deres Væ rk steder
;2
d e t samm e ha r væ ret T ilfæ ldet i H elsingø r, hvis Svæ rd
fegere d e rfo r i n o g e n G rad k an betrag tes paa L inie m ed K øbenhavns.
I H e lsin g ø r nævnes W illu m H e rm an sen som Kongens Svæ rdfeger,
der i
1625
fritages fo r Skat og bo rg e rlig T y n g e
;3
om Svæ rd fegeren Gallus
M ey e r, de r
1580
fik samm e Lettelser i H elsingø r, ogsaa v a r k n y tte t til