16 / 201
8
K Ø B E N H A V N S K E S V Æ R D F E G E R E
haandssvæ rd , et Jag tsvæ rd og et k o rte re R idesvæ rd , a f h v ilk e de to fø rst
næ v n te findes i W ie n , d e t tred ie i N a tio n a lm u se e t i K ø b e n h a v n
.13
M e n
paa R o se n b o rg og T ø jh u sm u se e t findes et G a rn itu re paa ialt o tte S ty k
k e r B lankv a ab en , h v o r a f de fire h e r er g e n g iv e t paa T a v le i ; ialt findes
d e r to R a p p ie re r, fire k o rte re Svæ rd og to le t k rum m e d e , eneg ged e
»Knive«, de sidste fo rm e n tlig E fte rk om m e re a f d en T y p e , som tid lig e re
kaldtes »Korder« eller »Tesaker«; i U d s ty r h ø re r de n ø je sam m en , og de
seks a f d em er b e te g n e t in e d A arstal fra
1584
til
1586
. D a de tillige bæ rer
K o n g F re d e rik Il s N av u eeiffer, og d en n e K o n g e i
1584
a n to g en n y
Svæ rd feger, H e rm a n n G ab rie l, k a n d e t ik k e ud elukke s, at d e t d re je r sig
0111
et (eller m aaske snarere to) G a rn itu re r u d fø rt i D a nm a rk , sk ø n t de
viser um isk en d e lig T ilk n y tn in g til sam tid ig t sachsisk Svæ rd fegerarbejde.
K u n faa Svæ rd fegere lier i L and et fik v e l no g en sind e B estilling paa at
u d fø re saadanne h e le G a rn itu re r, o g f o r saa v id t, som K rav en e v irk e lig er
b le v e t s tre n g t o p re th o ld t ved. M e ste rp rø v e n , de r ud fø rte s paa egen B e
ko stn in g , fo rsta a r m a n , a t d en n e h a r k u n n e t v irk e hæ m m e n d e paa T il
g a n g e n a f ny e M estre . Lang s m e d lem m e rn e h a v d e h e r et y p p e rlig t M id
del til a t h o ld e K o n tro l m e d Fagets R e k ru tte rin g og fo re b y g g e skarpere
K o n k u rre n c e , e n d L a u g e t selv øn sk ed e det. I Lys hera f m aa v i se de d an
ske K o ng e rs o g d e d an ske S tatsm y nd igh ed ers aabenlyse eller skjulte, m e n
næ sten u a fb ru d te K am p e m o d L ang en e, der d o g v edb lev at trives som
S tater i S taten , in d til n y e P ro d u k tio n s - og A rb e jd sfo rm e r i d e t
19
. A a r-
h u nd red c' f o r A lv o r b e rø v e d e d em deres G ro b u n d . Saalænge P ro d u k tio
n e n v a r væ sen tlig afhæ ng ig af d e n enkeltes U d d an n e lse og K end skab til
Fagets H em m e lig h e d e r, v a r L aug cne u u d ry d d e lig e .
T il S lu t e t P a r O r d om . U d ta le n a f O r d e t »Sværdfeger«. S om et re n t ty sk
O r d , »Schwertfeger«, e r d e t n a tu rlig v is i adskillige T ilfæ lde b le v e t u d ta lt
pa a tysk. saaledes, a t a n d e n H a lv d e l rim e r paa d en m o d e rn e U d ta le a f
O r d e t »N eger«; i v o r T id , d a d e t e r b le v e t en re n t litte ræ r B etegnelse fo r
e n u d d ø d P ro fession , e r d en n e U d ta le vist ene raadend e. M e n d en gam le,
k o rr e k te U d ta le i S k an d in av ien er u d e n al T v iv l »Sværdfejer«, som d e t
h a r hæ v d e t sig i den svenske B etegne lse »svårdfejare«. A llerede i
1 5
. A a r-
h u n d re d e e r og saa d e n dan ske S k riv em aad e m e d en enk e lt U n d tag e lse