LigbrændingensHistorieDanmark

hende mod højre; fremdeles et dohbelt Baand, der er ført hen over

Hestens Ryg, og yderst til venstre, halvt i Bruddet, en stjernefor

met Figur; Fig. 23. Det er nærliggende i denne Fremstilling at se

Solen,

trukket af en Hest, paa lignende Maade som i det bekendte

Solbillede fra Trundholmen. At finde en saadan Fremstilling, paa

en saa profan Genstand som en Ragekniv maa ikke undre, naar

man erindrer, at paa Kreta det utvivlsomt religiøse Symbol, Dob

beltøksen, findes som ren Dekoration, saavel paa Husvæg som paa

Karside. Men omvendt viser denne Fremstilling, at endnu i Bronze

alderens Slutning var de religiøse Forestillinger ikke naaet til at

forme Guddommene i menne

skelig Skikkelse.

Det almindelige Grundlag

var uden al Tvivl en Tro paa

store Naturmagter,

hvis T il

værelse man erkendte gennem

deres Virkninger,

Solen

først

og fremmest, dernæst

Lynet,

Fig 23 Ragekniv fra v . i,em.

den farlige Magt, mod hvilke

man værgede sig ved Sympatimagi — over en Brændtbensgrav i

Jægersborg Dyrehave laa som Dække en Stenflage med indskaaret

»Tordentegn«, nærmest i Form af et T ræ ;1) endvidere det

levende

Vand, Kilden.

I Roskilde Bys Udkant fandtes tre Bronzesværd hen-

lagte i et gammelt Kildeløb. De bekendte skaalformede Fordyb

ninger hidrører vel for en Del fra Stenalderen; men sikkert stam

mer en Del af dem fra Bronzealderen, og et tydeligt Vidnesbyrd om,

at man ogsaa i senere Bronzealder i det mindste viste dem Respekt,

ses i, at et Par Gange Sten med saadanne Fordybninger er fundne i

Stenomsætninger med brændte Ben, i et vel oplyst Tilfælde anbragt

foroven midt i den ene Side. Det maa i det mindste betyde, at man

i disse Fordybninger saa noget særligt, selv om den Tid lige saa

sikkert var nær, da man glemte, hvad disse Figurer betød. I den

J) Fundet endnu ikke publiceret.