67 / 423
63
nene ved det østre Middelhav naaede man i første Halvdel af det
13. Aarhundrede til den Kunst virkeligt at bruge Jern, ikke blot
at udnytte det, der forekommer gedigent i Naturen; det havde man
nu og da gjort forud; men det nye var, at man fandt Vej frem til
at udnytte Malmen, udvinde Metallet af Bjergarten. Ved et T il
fælde er man for ikke længe siden bleven i Stand til at bestemme
Tid og Sted for denne epokegørende Opfindelse, gennem et Brev,
en Lertavle med Indskrift, som Kongen over Hettitterne i Lille
asien sendte til en Konge i Ægypten, vistnok Ramses II, som Svar
paa en Anmodning fra denne om at erholde noget af det nye Metal
fra den kongelige »Ven«s Oplag i Kisvadna i Kappadokien. Het
titterne havde den Gang et mægtigt Rige i Lilleasien, med Hoved
staden
Chatti,
nu Boghazkoi, hvor man har gjort rige Fund til Op
lysning om Forasiens Historie. — Hettitterkongen beklagede for
Tiden ikke at kunne sende sin »Ven« noget Metal, men nøjes med
at sende en enkelt Sværdklinge; han har sikkert foretrukket selv
at være Herre over det nye Metal; Venskabet var ikke altid lige
varm t!
Kendskabet til den tekniske Fremgangsmaade ved Jernets Ud
vinding maa forudsættes til os at være kommet udefra. Derimod er
det ikke sikkert, eller rettere, det er usandsynligt, at der er indført
større Mængder enten af Metal eller af forarbejdede Genstande.
Ogsaa hos os kendtes Metallet før den virkelige Jernalder, i Bronze
alderens senere Del, men det forekommer kun som et kostbart
Prydmetal, f. Eks. indlagt i Bladet af en Bronzeragekniv, der til
lige bærer et indlagt Baand af Guld. Der maa efter det hidtil fore
liggende regnes med, at den nye Teknik trods alle Modforanstalt
ninger langsomt har bredt sig fra Forasien vestover, til de klas
siske Lande, og derfra gennem Mellemeuropa til os. I største Delen
af Mellemeuropa fandtes i det meste af sidste Halvdel af Aar-
tusindet før Kristus forskellige »keltiske« Folkeslag, der enT id ,næ r
mest i 4.—3. Aarhundrede f. Kr., var mægtige, men senere fortræng
tes, saaledes at deres Efterkommere nu kun lever i Europas Ud
kanter: Irland, Wales, Bretagne o. fl. St. Det var fremmede Erob