60
vel ventes, at Benresterne vil give Vidnesbyrd om foretagne Of
ringer af Dyr, i Tilslutning til de fra andre Lande overtagne Fore
stillinger om Nødvendigheden af at forsyne den Døde med
Føde
varer.
Mærkeligt nok synes disse Idéer ikke at have afsat Spor i den
ældre Bronzealder, hvor den Døde gravlagdes ubrændt, i Legems
grav. Og navnlig ved Ege-bulkisterne maatte Dyreben nødvendigt
være blevet bevarede lige saa vel som de i Almindelighed mindre
modstandsdygtige Menneskeben. Her kaster et Fund fra en Brand
grav et uventet Lys over Oldtidens Forestillingsliv.
Det skyldes afdøde Viceinspektør H erlu f Winge, en af de ide
ellest anlagte Skikkelser i vor Forskning, at dette er kommet frem
i Dagen. Distriktslæge W. Dreyer, senere Direktør for Zoologisk
Have, sendte ca. 1904 de brændte Ben fra et Bronzealders Lerkar
til Zoologisk Museum til Bestemmelse, hidrørende fra en Urne,
fundet i en Høj ved
Aalestrup
i Vesthimmerland. En Del var dog
allerede tidligere kommet til Zoologisk Museum, men først ved
Winges Undersøgelse fik Fundet sin Betydning.
I alt fandtes i Gravurnen foruden Menneskeben følgende
Knogler af Fugle:
Corvus monedula
,
A llike.
Seks venstre, 5 højre A lbueben; 2
Spoleben; 4 højre, 4 venstre Mellemhaandsben; 2 Haandrodsknog-
le r; en Tommelfinger; et første Led af 2. Finger.
Curvus cornix
,
Krage
eller
C. frugilegus, Raage.
To venstre Al-
bueben,
2
højre, et venstre Spoleben; h. og v. Mellemhaand; h. og
v. første Led af 2. Finger; h. og v. Mellemfod. »Knoglerne viser i
deres nuv. Tilstand fu ld t saa stor Lighed med Raage som med
Krage; en sikker Artsbestemmelse er umulig.«
»Der ha r altsaa paa Baalet været Vinger, afskaarne i Albueled
det, af mindst
6
Alliker og 2 Krager eller Raager, og et Pa r Krage
fødder. Ingen andre Dele af Skeletterne er fundne. Vingerne har
øjensynlig været Hovedsagen; det ene Pa r Fødder er vel en til
fældig Indblanding.«
Menneskeknoglerne i Urnen er af et ungt Menneske, med alle
Mælketænder skiftede, af omtrent fuldvoksen Karakter.