66
er af Betydning at følge dette; derfra naas ogsaa Mulighed for
bedre at forstaa de immaterielle Strømninger. Og dette saa meget
mere, som Materialet paa det her omhandlede Omraade er ret fat
tigt paa Enkeltheder.
Det er dog kendeligt, at immaterielle Strømninger paa dette og
andre Omraader ha r fulgt med de materielle. Særskilt med Hensyn
til Gravskik og Gravformer er det foreliggende Stof desværre
ujævnt fordelt, svagt i adskillige Landsdele, fyldigt kun i Sønder
jylland, det vestlige og midterste Jylland, op til Silkeborgegnen,
samt Bornholm. Den vigtigste Del af Materialet viser ganske for
skellige Kulturudslag, som maaske enkeltvis set kan synes at være
af ringe Vægt, men dog maa forstaas som Symptomer, der reelt set
forudsætter mere.
For en stor Del ha r man i Gravskikken fortsat med det fra
Bronzealderen arvede; en kun højst nødtørftig »Dødsære« frem
træder i de navnlig paa Bornholm saa almindelige
»Brandpletter«.
De brændte Ben fra Baalet sankes sammen, ofte uden at renses, og
nedsættes i Jorden (Bornholm) eller i en af Fortidens Gravhøje;
kun undertiden er de forud samlede i et Lerkar. Af Dødegods er
der lidet eller in tet: en Naal, en Ring, ofte en Øskenring fra Bæltet,
eller lignende. Det sker dog ogsaa, at saadanne simple Grave fra den
tidlige Jernalde r forefindes i større Samling og derved faar en
noget anden Karakter. Saaledes fandtes ved Vilsbæk, Sønderjyl
land, 2 mindre Høje, der udelukkende indeholdt Brandgrave, den
ene
8
, den anden ca. 25. Begge Høje havde en kredsrund Stensæt
ning om Foden og fremtraadte altsaa paa Sæt og Vis som Helheder.
Her, som i de bornholmske Pladser med Brandpletter, synes der da
at være noget af et Skel mod den foregaaende Tidsalder: Gravene
lægges i Samling og paa særlige Pladser.
Men Udstyret kan være saare simpelt, saaledes at det efter Aar-
tusinder kan være svært at finde det særlige frem, det som i Virke
ligheden særtegnede disse Grave, naar de ikke omsluttes af fælles
Stenring eller lignende.
E t saadant overmaade simpelt Anlæg af Brandgrave fra »før-




