LigbrændingensHistorieDanmark

menter fra den klassiske Verden. Man modtog nye Impulser, som i

Gravskikkene førte fra Brandgraven tilbage til Legemsgraven, og i

den følgende Tidsalder, den

romerske Periode,

der regnes at tage

sin Begyndelse ved Kristi Fødsels Tid, ser vi atter gammelt og nyt

brydes med hinanden. Dette træder frem paa mange Omraader,

men særlig tydeligt i Gravskikkene.

En anden Art af Pladser viser, at man ogsaa ud fra de fore

liggende Forhold kom til en noget fyldigere Opfyldelse af Plig

terne overfor de Døde.

Paa disse ofte udstrakte Pladser, der fortrinsvis kendes fra Vest

jylland, samt Dele af Sønderjylland, er de brændte Ben stedse

gemte i et Lerkar; det nye er, at Urnen dækkes af en Høj, ganske

vist kun lille, nærmere en

Tue,

men dog en Høj. Dens Højde er

mest om ved

1/2

m, med et Tværmaal af 5

— 6

m. Men det er karak

teristisk og stemmende med det foran meddelte, at disse Smaahøje

ligger

samlede.

Det er dog som en ny Følelse, der gør sig gældende i

forskellig Form. Det er første Gang siden Stenalderen, at man sporer

noget saadant. Bronzealderen har saa udpræget individuel Karakter.

Disse

Smaahøje

forefindes (eller forefandtes; for en stor Del

existerer de ikke mere) i Samlinger med op til 1000 Grave! Saa

mange har der været paa en af de største, ved

Aarre,

Vardeegnen.

Ca. 250 forefandtes endnu 1892, da Pladsen blev undersøgt af

Nationalmuseet. Pladser med 20—30 er ikke ualmindelige. (Nogle

saadanne Pladser er fredlyste, ved Birkelev, Sønderjylland, med en

Snes Grave; ved Lunde, Vardeegnen, med et lignende Tal).

Atter her ser man Traditionen fra Bronzealderen fortsætte sig,

tør man i hvert Fald tro, ved den Tilkendegivelse af Omhu, som

viser sig i, at de brændte Ben vaskes, før de lægges i Urnen. Ler

karret er anbragt paa Undergrunden, eller lidt nedsænket i den.

Derover tues Højen. Men Gravudstyret er stadig ringest muligt: En

Naal fra Dragten, en

Øskenring,

ligeledes sikkert fra det brugelige

Bælte, sjælden, men dog en Gang imellem noget mere. Men ofte

slet intet.

De bornholmske Grave viser undertiden lidt mere, Tilnærmelse