78 / 423
74
nord for Alperne, hvor im idlertid de forskellige Landsdele forholdt
sig meget forskelligt. Lærerigt er Forholdet paa etSted som Hallstatt-
gravpladsen i Nedre-Østrig, hvor Legemsgraven viser sig genoptaget
allerede i en Tid, der svarer til Slutningen af vor Bronzealder og
Begyndelsen af vor Jernalder. Yderligere synes det, at Bølgen er
vokset i Styrke paa sin Vej mod Nord. Den nye Form for Legems
grav krævede et rigeligt Udstyr, navnlig med
Fødevarer
, i hvert
Fald, naar han (hun ) var af højere Rang. Man vælger til Gravkar
nu atter Bronzekar af større Anseelighed end det simple Lerkar,
hvormed man længe havde ladet sig nøje. Et Eksempel er det vel
kendte palmetprydede Bronzekar fra Møen, et græsk Arbejde, der
dog vel er kommet til os over Italien. I Urnen nedlægges flere Gen
stande end som tidligere den simple Bæltehage. Selv Sværdet
lægges i Urnen, om fornødent sammenbukket for at kunne finde
Plads.
Sædvanligt ha r de ledsagende Genstande været paa Ligbaalet,
brændte med den Døde. Saaledes findes saa vel det smalle, tve-
eggede Sværd, der regnes for keltisk (»la Tene«), det, der var af saa
blødt Jern , at de romerske Forfattere omtaler, at Kelterne, naar det
bøjede sig i Kampen, traadte det lige med Foden, — som det en-
eggede, forholdsvis korte og brede Sværd, der i Danmark anses at
tilhøre de første Aarhundreder af vor Tidsregning, romersk Tid. I
en vis Sammenhæng hermed staar vistnok det foran omtalte Fund af
Vogndele i en fyensk Brandgrav (Jfr. herom N. F. B. Sehested, For
tidsminder ogOldsager fra Egnen om Broholm, S. 187). Denne Grav
udmærkede sig desuden ved, at selve Gravlægningen var sket i en
stor Jerngryde, men inden i denne var der en Bronzekedel, og for
uden de brændte Ben og Vogndelene var der 2 store Guldringe,
Fingerringe, tilsammen ca. 100 Gram, altsaa af ca. 250 Kr. Metal
værdi. Der var Rester af mindst 5 Bronzekar, 4 almindelige Lerkar,
et enegget Sværd og Dele af endnu
8
(eller store Kn ive), med
Bronzebeslag paa Munding og Dop af Skeden, 2 Skjoldbuler; at der
iblandt Rester af Trækul ogsaa fandtes af Røn, kan efter det tid
ligere om denne Træsorts Betydning anførte ikke overraske.