![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0074.jpg)
70
Saa simple end Forholdene er, og kun med faa Elementer til
Oplysning, vil det dog sikkert ses, at Tydningen er ganske reel:
Hvad vi ha r for os, er overmaade simpelt anlagte
Brandgrave,
hvor
dog Stenkredsen giver Samling. De brændte Ben e r lagte i en Hob
paa den gamle Algrund, eller i en Fordybning i Algrunden, eller i
et Lerkar, anbragt paa Algrunden eller nedgravet igennem denne,
undtagelsesvis gemte i et Lerkar. Tidsbestemmelsen er givet gennem
Lerkarret fra Grav 1 og Naalen i Grav 5:
f ørromersk Jernalder.
Det er et sjældent lykkeligt Træf, at Arkæologen fik Lejlighed til at
lære en saadan Plads at kende. Kun ganske undtagelsesvis er det
saa heldigt, at Lodsejeren er indstillet paa at skænke noget saa til
syneladende ringe Fund Opmærksomhed. Havde ikke Arkæologen
i anden Anledning været paa Egnen, var det hele sikkert fjernet,
uden at nogen havde haft Mod til at kalde ham. Man vil jo nødig
volde blind Alarm. Og yderligere var det saa heldigt, at der trods
den overfladiske Placering dog var bevaret saa mange Elementer, at
en sammenhængende Tydning var mulig. Der
kan
have været —
har
sikkert været talrige Pladser af denne simple Art, som er for
svundne uden at deres rette Karakter er opdaget. For den, som tror
paa Muligheden af at naa Resultaterne ad talmæssig Vej, giver det
Anledning til forskellig Overvejelse. Kun et heldigt Tilfælde, med
et næsten utroligt Sammenfald af heldige Omstændigheder, vil
bringe nye Pladser af denne Art for Dagen. Saa lette Anlæg kan
være forsvundne i Tusindtal uden at opdages. — Man kan, om det
glæder Sjælen, tro, at dette er Underklassens, Trællenes Grave. I
Virkeligheden frem træder det kun som den til det ringest mulige
Maal af Omhu, men dog med Reminiscenser af gammel Gravskik
reducerede Minimum af den Sædvane, som begyndte med, at den
Dødes mest personlige Eje skulde følge ham i Graven, og at selve
Graven i nogen Maade skulde være den Dødes Hus. Endnu er jo
dog Stenkredsen Afgrænsning udadtil. Men det er samtidigt klart,
at saadanne »Anlæg« maa staa ved Afslutningen af en Tankegangs
Liv. Skal det ikke ende i den rene Ligegyldighed, maa der tilføres
nye Elementer. Og dette skete. Som saa ofte forud kom de nye Ele