Previous Page  74 / 423 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 74 / 423 Next Page
Page Background

70

Saa simple end Forholdene er, og kun med faa Elementer til

Oplysning, vil det dog sikkert ses, at Tydningen er ganske reel:

Hvad vi ha r for os, er overmaade simpelt anlagte

Brandgrave,

hvor

dog Stenkredsen giver Samling. De brændte Ben e r lagte i en Hob

paa den gamle Algrund, eller i en Fordybning i Algrunden, eller i

et Lerkar, anbragt paa Algrunden eller nedgravet igennem denne,

undtagelsesvis gemte i et Lerkar. Tidsbestemmelsen er givet gennem

Lerkarret fra Grav 1 og Naalen i Grav 5:

f ørromersk Jernalder.

Det er et sjældent lykkeligt Træf, at Arkæologen fik Lejlighed til at

lære en saadan Plads at kende. Kun ganske undtagelsesvis er det

saa heldigt, at Lodsejeren er indstillet paa at skænke noget saa til­

syneladende ringe Fund Opmærksomhed. Havde ikke Arkæologen

i anden Anledning været paa Egnen, var det hele sikkert fjernet,

uden at nogen havde haft Mod til at kalde ham. Man vil jo nødig

volde blind Alarm. Og yderligere var det saa heldigt, at der trods

den overfladiske Placering dog var bevaret saa mange Elementer, at

en sammenhængende Tydning var mulig. Der

kan

have været —

har

sikkert været talrige Pladser af denne simple Art, som er for­

svundne uden at deres rette Karakter er opdaget. For den, som tror

paa Muligheden af at naa Resultaterne ad talmæssig Vej, giver det

Anledning til forskellig Overvejelse. Kun et heldigt Tilfælde, med

et næsten utroligt Sammenfald af heldige Omstændigheder, vil

bringe nye Pladser af denne Art for Dagen. Saa lette Anlæg kan

være forsvundne i Tusindtal uden at opdages. — Man kan, om det

glæder Sjælen, tro, at dette er Underklassens, Trællenes Grave. I

Virkeligheden frem træder det kun som den til det ringest mulige

Maal af Omhu, men dog med Reminiscenser af gammel Gravskik

reducerede Minimum af den Sædvane, som begyndte med, at den

Dødes mest personlige Eje skulde følge ham i Graven, og at selve

Graven i nogen Maade skulde være den Dødes Hus. Endnu er jo

dog Stenkredsen Afgrænsning udadtil. Men det er samtidigt klart,

at saadanne »Anlæg« maa staa ved Afslutningen af en Tankegangs

Liv. Skal det ikke ende i den rene Ligegyldighed, maa der tilføres

nye Elementer. Og dette skete. Som saa ofte forud kom de nye Ele