S_Tivoli

Tivolis Saison har sine almindelige og sine særlige

Festaftener. Det er bekjendt nok, at intet andet Eta

blissement Verden over byder sine Gjæster saamange

og saa gode Forlystelser mod en saa billig Entrée som

Tivoli Aften efter Aften. Og ved de over Sommer-

maanederne jevnt fordelte store Arrangementer, hvor

Tivoli opbyder al sin Kraft for at vise, hvad det for-

maaer, straaler det i en Skjønhedens Farveglans, hvorom

Tusinder og atter Tusinder af Ud

lændinge have bragt Melding hjem,

forbausende deres Landsmænd ved

Fortællingen om denne Armidas

Have i det fjerne Nord. Især Ba-

zarens Lyslinier drage atter og atter

Blikket hen paa sig, men hvor man

vender sig hen, ere de sindrigste

Belysningseffekter

smagfuldt

an

vendte, nye Dekorationsopstillinger

gjøre de vante Rumforhold ukjen-

delige, medens Musikens nære og

Tivoligardister.

fjerne Klang ombølger de mylrende

Skarer, derhane sig Vei Fod for

Fod, men uden

Kontroverser, uden Selvtægt; det gode Kjøbenhavner-

humeur seirerover Utaalmodigheden, og en Slags

selskabelig Complaisance behersker Massernes Færden

paa dette fælles Mødested for alle Samfundets Klasser.

Selv Dansen paa „den dertil indrettede Estrade“,

hvor efter Sagens Natur det menige Folk er det egen

lige Stampublikum, gaaer af uden Rivninger og giver

Indtrykket af en glad og uskyldig Folkeforlystelse,

hvor den fælles Opgave er den, at more sig saa godt

og saa ivrigt som muligt. Folk, der ville gjøre Spek

takler, tri

ves aldeles

ikke lier,

og Tivoli

er derfor

altid ble

vet be

handlet

med den

største

Elskvær

dighed og

Imøde

kommen

fra Politi

myndig

hedernes

Side.

Adskil

lige af Ti

volis Fe

ster ere af

en perio

disk tilba-

M a d e m o is e lle G o d a r d s L u fts e ila d s fr a T iv o li i

1878

geveildeil-

D e n æ ld s te T iv o lig a r d e . T e g n in g a f R . C h r is tia n s e n .

de Art, først og fremmest da selve Fødselsdagen,

som feiredes første Gang den

. August

1844

et Antal Gratulanter, som „Tivoli-Avisen“ angiver

til

16,000

— muligt noget overdrevent, skjøndt Veiret

rigtignok begunstigede

Festen, dens Vauxhall

og dens Fyrværkeri med en Høstaften saa skjøn og

saa lun, som vort Klima sjelden har dem at opvise.

Et Numer paa Programmet af

. September

1846

„Danske Børne-Folke-

forlystelser“, synes at

vidne om, at den langt

senere

realiserede

Tanke om B ørne

eller

Feriefester

allerede har dæmret

for de tidligste Arran-

geurer. Et Rudiment

af Tivolis senere med

saa stort Talent og

tilsvarende Succes giv

ne H ø s tfes ter fore

findes allerede saa tid

ligt som i September

1846

, da Etablissementet i Anledning af Landmandsfor

samlingen indbød til en „dansk Landmandsfest“ med et

Program, der lovede baade Vædderivning og Tærskning,

Kaptrilning med Røre og Dystvanding. F yr væ rk e r i

festerne lade sig føre tilbage til Tivolis tidligste Tid.

Gaetano Amici, „Fyrværker og Festarolo fra Frascati og

Forte St. Angelo i Rom“, forestod i en halv Snes Aar den

pyrotekniske Underholdning; i nogle Saisoner blev han

afløst af Overkrigskommis-

sair Høegh-Guldberg, men

overtog senere paany Le

delsen; som Grundeier var

han bleven knyttet fast til

Danmark og overhovedet

bleven saa nationaliseret,

som en Italiener i det Hele

taget kan blive det. I de

sidste Aar har Kunstfyrvær

ker F. Busch arrangeret

Fyrværkerierne, der i vore

Dage ere hievne betydelig

hyppigere, end de vare i

Tivolis første Tid.

Den første Grundlovs

fest paa Tivoli afholdtes

den

. Juni

1855

. Efterat

Fanetoget med „de forskjellige Korporationer, Laug,

Foreninger og Selskaber“ havde bragt Kongen deres

Hyldest foran Kristiansborgs Kolonnade, drog det til

Tivoli, „hvor det opløste sig ved den paa Plainen

foran Koncertsalen oprettede festligsmykkede Talerstol

og plantede Faner og Standarter paa den dertil indrettede

Tribune“. Over

18,000

grundlovsglade Borgere og Bor

gerinder deltog i denne Dags Frihedsfest, som blev særlig

B a z a re n .

F r e g a tte n „S t. G e o r g “ .

— 3 2 —